Reduceret myeloablativ allogen transplantation

Når donor er fundet, bliver du henvist til transplantation.

Du bliver kontaktet af transplantationskoordinatoren, som vil orientere dig om dit videre forløb, og du vil modtage en plan over forløbet. Sker der ændringer i planen vil transplantationskoordinatoren orientere dig løbende.

Du skal starte på forskelligt medicin i dagene inden selve transplantationen. Du skal regne med at tage denne livsvigtige medicin i en lang periode. Tidligst et år efter transplantationen er du ude af al medicin.

Forebyggende behandling mod infektion

Det er først og fremmest forebyggende tablet behandling mod infektioner med bakterier, svampe og virus og medicin.

Medicin, der forhindre afstødning af ny knoglemarv

Derudover giver vi dig medicin, der forhindrer afstødning af den nye knoglemarv og forhindrer det nye immunforsvar i at angribe "sin nye krop".

Smertestillende medicin

Fra omkring dag 0 og indtil de nye stamceller begynder at vokse frem, vil du ofte have brug for smertestillende medicin på grund af slimhindeløsning i mund og tarm, som kan give voldsomme smerter. Det kan gives i tabletform, men formentlig vil du få brug for at få tilført den smertestillende medicin i blodbanen via en lille pumpe.

Du får anlagt et langt tyndt kateter (Hickman kateter) i en stor vene ved kravebenet inden transplantationen. Gennem kateteret får du kemoterapi, stamceller, blodprodukter, væske og medicin.

Du skal have kateteret siddende så længe, der er behov for det.

Dit hår falder af 1-2 uger efter kemoterapi og evt. stråler.

Håret begynder sædvanligvis at vokse ud ca. 3 måneder efter kemoterapi og evt. stråling. Det kan vokse ud med en lidt mørkere farve og ændret struktur i form af fx krøller.

Vi anbefaler at få langt hår klippet kort inden indlæggelsen. Det gør hårtabet mindre generende. 

Du vil kunne få et tilskud til en paryk, hat, kasket eller lignende, hvis du ikke har fået det tidligere i dit sygdomsforløb.

Det er en god ide at få det ordnet inden indlæggelsen.

Forud for selve transplantationen vil du i 5 dage få forbehandling med kraftig dosis kemoterapi.

Formålet med forbehandlingen er dels at tilintetgøre dine egne stamceller og dermed immunforsvaret, og dels at bekæmpe evt. restsygdom.

Knoglemarven er det mest kemoterapifølsommme væv i kroppen, og ved denne forbehandling vil knoglemarven derfor blive total slået ihjel.

Når kemoterapien, efter får dage, er ude af din krop, får du stamceller fra donor.

Du modtager et brev i din e-boks med en detaljeret plan over de undersøgelser, du skal have foretaget. Undersøgelsesresultaterne kommer i dagene før du påbegynder forbehandlingen til transplantationen.

Der kan forekomme udsættelse af transplantationen, hvis det viser sig at du har tilbagefald af din sygdom, en infektion eller på grund af donor.

Undersøgelserne planlægges, så de kan gennemføres i løbet af 3-5 dage. Disse dage, hvor undersøgelsen finder sted, kan du evt. sove hjemme, på patienthotellet eller være indlagt i sengeafsnittet. Du skal være indstillet på, at aftalen af forskellige grunde kan ændres.

Det kan være vanskeligt at undgå ventetid. Det er derfor en god ide at medbringe læsestof og lignende.

Vi planlægger en lang række undersøgelser, der skal afdække din generelle helbredstilstand, og for at undersøge, om du har tegn på infektion i kroppen.

Dette sker for at vi kan tage højde for eventuelle problemer før eller under transplantationen.

Ud over disse undersøgelser, vurderer vi også resultatet af den behandling, du har fået indtil nu - om der fortsat er synlige rester af kræftsygdommen i din krop.

Ved nogle sygdomme skal alle tegn på sygdom være væk før transplantationen. Ved andre må synlige rester gerne forekomme.

Hvis sygdommen ikke er tilstrækkelig i ro, eller at vigtige kropsfunktioner ikke er robuste nok til et transplantationsforløb, bliver transplantationen aflyst eller udsat indtil en evt. bedring.

Du vil få tilsendt en plan over, hvornår og hvilke undersøgelser du skal have lavet.

Disse dage, hvor undersøgelserne finder sted, kan du evt. sove hjemme, på hotellet eller være indlagt i sengeafsnittet. Du skal være indstillet på, at aftalen af forskellige grunde kan ændres.

For at kunne tilrettelægge sygeplejen under transplantationsforløbet på bedst mulig måde, er det nødvendigt at kende dine erfaringer fra tidligere behandlinger. Samtidig er det væsentligt at få drøftet andre særlige fysiske, psykiske og /eller sociale problemstillinger vedr. dig og din familie, der kan få betydning for forløbet.

Under samtalen er der også mulighed for at drøfte transplantationsforløbet og for at stille spørgsmål. Desuden vil du kunne få yderligere information om de undersøgelser, du skal gennemgå.

Da behandling og transplantation kan påvirke dine kropsfunktioner, er det vigtigt for os at kende dit normale blodtryk og puls inden.

Temperaturen kan afsløre om du har infektion.

Hvis du føler dig forpustet eller tidligere har haft problemer med at trække vejret, måler vi hvor meget ilt du har i blodet. Det gøres ved at sætte en klemme på din finger i ½ - 1 minutter.

Du får taget mange blodprøver før transplantationen. De kan vise hvordan f.eks. knoglemarv, nyrer, lever og skjoldbruskirtel fungerer.

Andre prøver viser hvilke vaccinationer du har fået, hvilke infektioner du tidligere har haft og evt. har på nuværende tidspunkt.

Du bliver også undersøgt for HIV, leverbetændelse A, B og C, og vi skal kende din blodtype. Det er i de fleste tilfælde nødvendigt at tage flere blodprøver i løbet af de dage, du er til forundersøgelse. Det får du nærmere besked om undervejs.

Blodprøverne tages sædvanligvis i armen. Vi tager kun undtagelsesvist blodprøver i dit centrale venekateter (f.eks. CVK og port-a-cath) af hensyn til infektionsrisikoen.

Urinen undersøges for protein og sukker og kan desuden vise, om du har urinvejsinfektion.

EKG viser din normale hjerterytme. Det giver os et sammenligningsgrundlag, hvis hjertet ændrer rytme under behandlingen.

Du får sat selvklæbende elektroder på brystkasse, arme og ben. Hvis du er behåret disse steder, kan barbering være nødvendig. Elektroderne kobles til et EKG-apparat, der kan omdanne de elektriske impulser, der udsendes fra hjertet, til et grafisk billede af hjerterytmen.

Peak Flow er en simpel pusteprøve, der måler, hvor hurtigt du kan puste luften ud ved udånding.

Du skal puste 3 gange, hvor vi bruger den bedste af målingerne.

Målingen bruger til sammenligning efter transplantationen.

Undersøgelsen viser, om du har infektion, væskeophobning eller andre problemer med lungerne. Den viser også, om hjertet er forstørret som tegn på overbelastning.

Du skal helst stå op under røntgenoptagelsen, men hvis det ikke er muligt, kan du sidde eller ligge.

Undersøgelsen kan foretages for at afgøre, om din knoglemarv fungerer tilfredsstillende og for at udelukke, at der er tilbagefald af din sygdom.

Undersøgelsen foregår ved, at sygeplejersken fører en kanyle ind i hoftekammen og udtager knoglemarv til undersøgelse.

Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse, mens du ligger på siden.

Afhængig af hvilken sygdom du har, skal du eventuelt have foretaget lumbalpunktur.

Undersøgelsen kan vise, om du har kræftceller i den væske, der ligger omkring rygmarv og hjerne (spinalvæsken).

Afhængig af, hvilken sygdom du har, skal du evt. også have sprøjtet kemoterapi ind i væsken for at forebygge kræftsygdom der.

Undersøgelsen foregår ved, at lægen fører en tynd nål ind mellem to ryghvirvler og ind i spinalkanalen. Gennem nålen tages lidt væske ud til undersøgelse og evt. kemoterapi sprøjtes ind.

Undersøgelsen foretages i lokalbedøvelse, mens du ligger på siden med
krum ryg.

I sjældne tilfælde kan der opstå svær hovedpine efter undersøgelsen. I så fald skal du hurtigst muligt henvende dig til afdelingen, der kan iværksætte den rette behandling.

Bestemte typer af kemoterapi, strålebehandling samt rygning kan påvirke dine lunger og gøre det sværere for dig at trække vejret normalt. Det er vigtigt at vide, om din lungefunktion er normal, inden du skal transplanteres.

Undersøgelsen kan danne sammenligningsgrundlag, hvis du senere skulle få problemer med lungerne.

Under undersøgelsen skal du trække vejret og puste i et apparat, der kan måle din lungekapacitet og pustekraft.

Du skal regne med ½ times hviletid i venteværelset, da du skal være helt i ro, når undersøgelsen starter.

Hvis du er ryger, skal du holde pause 8 timer forud for undersøgelsen.

Undersøgelsen giver oplysninger om den samlede nyrefunktion.

Forberedelse

Du må ikke ryge, anvende nicotinplaser eller nicotintyggegummi på undersøgelsesdagen.

Sådan foregår undersøgelsen

1. Først skal du slappe af i 30 minutter. Dette foregår i Nuklearmedicin og PET eller på sengeafsnittet, hvis du er indlagt
2. Så sprøjtes der en lille mængde radioaktivt sporstof ind i en blodåre i armen
3. Der skal derefter gå 3 timer inden der skal tages en blodprøve. I den periode kan du forlade afsnittet, men du skal være tilbage ca. ½ time før aftalt tid for blodprøven

I ventetiden må du ikke få taget bloprøver eller få foretaget behandling og røntgenundersøgelse med kontrast. Du skal desuden undgå fysisk anstrengelse.

Hvor længe varer undersøgelsen?

Undersøgelsen varer ca. 3½ time inklusiv ventetid.

Ubehag og bivirkninger ved undersøgelsen

Der er ingen bivirkninger i forbindelse med undersøgelsen.

Selvom du er vant til at gå til kontrol hos din egen tandlæge, skal du inden transplantationen have undersøgt tænderne af en hospitalstandlæge. Undersøgelsen vil vise, om der er tegn på infektion omkring tandrødder, i tandkødet og i kæben. Det kan i så fald blive aktuelt med forebyggende tandbehandling før transplantationen.

Du vil få foretaget røntgenundersøgelse af tænder og kæbe, og hospitalstandlægen undersøger dine tænder på samme måde som din egen tandlæge.

Tandlægen vurderer også din spytproduktion. Du kan i forvejen have nedsat spytproduktion som følge af tidligere behandlinger, og transplantationsforløbet kan forværre symptomerne.

Nedsat spytproduktion giver tørhed og ubehag i munden og øger risikoen
for huller i tænderne.

Tandlægen vurderer, om der er behov for yderligere behandling.

Undersøgelsen foretages for at udelukke skjulte infektioner i øre- næse- og halsregionen.

Øre- næse- og halslægen tager stilling til, om der evt. skal foretages yderligere undersøgelser.

Ekko-undersøgelsen viser, hvordan dit hjerte arbejder.

Både dine tidligere behandlinger og den medicin og væske, du skal have i transplantationsperioden, kan påvirke hjertet. Det er derfor nødvendigt at vide, om du har problemer med hjertet, før du bliver transplanteret.

Undersøgelsen foregår ved, at der føres et ultralydshoved frem og tilbage på dit bryst over hjertet. Der er ikke forbundet ubehag med undersøgelsen.

Undersøgelsen udføres på alle kvinder for at udelukke, at der er infektioner eller andre sygdomme i underlivet.

Ud over den normale gynækologiske undersøgelse, vil du evt. også få foretaget en ultralydsundersøgelse via skeden og evt. få taget en celleprøve fra livmoderhalsen.

Stamcellerne gives via det kateter, du har fået lagt.

Du får stamcellerne ind i blodbanen, som ved en blodtransfusion. Stamcellerne bevæger sig ind i knoglemarven og hægter sig fast. Efter et stykke tid påbegyndes produktionen af de forskellige blodceller. Den nye knoglemarv, og dermed det nye immunforsvar, vil også bekæmpe den eventuelle rest af blodsygdommen.

Dagen, hvor du får stamcellerne, betegner vi som dag 0 og dagene tælles herefter, idet en hel del af planerne afhænger af, hvor mange dage, der er gået siden transplantationen.

De nye blodceller vokser frem efter 2-4 uger.

Den første tid efter transplantationen skal du dagligt have taget blodprøver og tale med en læge og en sygeplejerske.

Forbehandlingen fjerner knoglemarvens evne til bl.a. at danne de hvide blodceller, der udgør immunforsvaret. Det øger din risiko for at få infektioner betydeligt i en periode.

Det drejer sig om infektioner fra:

• mikroorganismer du normalt har på huden, i munden og i mavetarmkanalen
• mikroorganismer, som andre mennesker normalt har på sig uden at blive syge

Det er vigtigt, at du forsøger at spise og drikke mest muligt for at opretholde din mave-tarm-funktion. Kvalme, træthed eller en medtaget mundslimhinde kan bevirke, at du ikke har lyst til at spise, eller ikke kan spise tilstrækkeligt selv. I de situationer vil du få anlagt en ernæringssonde, som kan bruges til mad og medicin.

Sonden lægges gennem næsen og kan blive liggende så længe, der er behov for den.

En del af den medicin, du får, kan påvirke din nyrefunktion.

For at forebygge nyreskader bør du drikke ca. 3 l væske dagligt.

Find de drikkevarer, du har lettest ved at drikke - varme eller kolde - og overvej, om du fx har lettest ved at drikke af flaske eller glas.

Hvis du har problemer med at spise tilstrækkelige mængder, skal du helst vælge drikkevarer med kalorier og proteiner i.

Hold øje med, hvor meget du får drukket, vi kan supplere med væske i Hickman kateteret, hvis du har svært ved selv at drikke.

Under selve transplantationen vil du være meget træt, dels på grund af følgevirkning til kemoterapi og strålebehandling, og dels vil den smertestillende behandling gøre dig træt. Det er dog rigtig vigtig at du holder dig i gang.

Du skal i bad hver dag, men det er også vigtig, at du prøver at træne lidt hver dag.

Ved at være fysisk aktiv vedligeholder du din muskelstyrke og kondition og fremmer dit velvære. Du vil også lettere komme igennem dit forløb, da fysisk aktivitet har positiv effekt på træthed, kvalme og styrker dine knogler og muskler.

Du skal regne med, at der kan gå lang tid, før du kan genoptage dit sædvanlige aktivitetsniveau hjemme.

Du skal sørge for at holde dig i gang men samtidig lytte til din krop, så du ikke bliver overanstrengt.

Der er helt normalt at være træt, og du skal sørge for at veksle mellem aktivitet og hvile i løbet af dagen, så længe det står på.

Trætheden vil sædvanligvis aftage med tiden, og du vil gradvist kunne øge aktivitetsniveauet. Det er vigtigt at være opmærksom på, om hjælpemidler vil kunne hjælpe dig i gang igen. Tal med sygeplejersken i klinikken om dette.

Inden udskrivelsen vil du blive oplært i selv at dosere din medicin. Det er meget vigtigt, at al medicin tages i korrekt dosering og til de aftalte tider.

Vi begynder nu at planlægge din udskrivelse.

Tidspunktet afhænger af, at:

• du ikke har feber eller infektion
• du kan spise og drikke tilstrækkeligt
• du ikke længere har behov for transfusioner dagligt
  blodprøverne er i orden
• du kan tage din medicin, som tabletter eller mikstur i stedet for at få det ind i blodbanen via kateter

Der afholdes en udskrivelsessamtale, hvor vi gennemgår, hvilke tegn fra din krop, som du skal observere, hvilken medicin du skal tage osv. Det er en god ide at have sine nærmeste pårørende med til samtalen.

Herefter skal du komme til kontrol i klinikken.

Det er meget vigtigt, at al medicinen tages i korrekt dosering og til de aftalte tider.

Noget af den medicin du skal tage dæmper immunforsvaret, så du ikke afstøder de nye stamceller og dit nye immunforsvar ikke laver GVHD. Denne medicin skal du oftest ikke tage hele livet, lægen vil planlægge, hvornår du kan aftrappe din immundæmpende behandling.

Du får mulighed for at øve ophældning af din medicin, inden du selv bliver ansvarlig for det. Hvis du har brug for hjælp til at hælde medicin op, vil vi meget gerne hjælpe med at instruere en af dine pårørende eller med at kontakte en hjemmesygeplejerske.

Du får udleveret en nøjagtig liste over medicinen i afdelingen.

Vi udleverer den specielle medicin, der har med transplantationen at gøre.

Du skal selv holde øje med dit lager af medicin, så du kan få udleveret medicinen i passende mængder i forbindelse med ambulante kontroller.

Du eller dine pårørende vil blive oplært i pasning af Hickman kateteret i hjemmet.

Vi udleverer de remedier, du skal bruge til pasningen, og vi beder dig tjekke beholdningen, når du skal til ambulant kontrol, så du kan få det, du mangler med hjem.

Det er vigtigt, at du overholder aftalerne om pasningen af kateteret, så du undgår infektion ved kateteret.

Du må ikke bade i havet eller i swimmingpool, så længe du har kateteret i.

Hvis der opstår rødme, hævelse, varme, ømhed eller pudsdannelse omkring kateteret, er det vigtigt at du kontakter afdelingen.

Det er vigtigt at huske, at ernæringen er en vigtig del af din behandling.

Din appetit kan i perioder være lille blandt andet på grund af den medicin, som følger med transplantationen, kan give dig kvalme/madlede. I den perioder skal du koncentrerer dig om mad, du har lettest ved at spise samtidig med, at du indtager så mange kalorier som muligt. Det er vigtigt at forebygge større vægttab.

Den generelle næringsværdi i maden er mindre vigtig, og du kan evt. supplere med en vitaminpille.

Din vægt er et godt mål for, om du får næring nok. Hvis du i en længere periode har problemer med at spise nok, eller hvis dit vægttab bliver for stort, kan vi supplere med sondemad i en periode.

Ved akutte problemer, skal du kontakte afdelingens vagthavende læge på 2343 5651:

Akutte problemer er fx:

• temperatur på 38,5 grader eller derover - ved feber skal du påbegynde behandling med penicillin eller anden antibiotika, hvis du er allergisk over for penicillin (du har fået medicinen ved udskrivelsen)
• blødning, der ikke umiddelbart stopper igen
• tilfælde, hvor du bliver akut dårlig
• udslæt eller diarre
• opkastning, hvor du ikke kan holde medicin i dig

I de perioder, hvor der går længere tid mellem kontrollerne, er du altid velkommen til at kontakte sygeplejerskerne i Transplantationsklinikken mellem kl. 7-8 eller 13-15, hvis der opstår problemer.

Andre symptomer eller problemer kan fx dreje sig om, at du:

• ikke får drukket tilstrækkelig væske
• ikke får spist tilstrækkeligt og taber i vægt
• har tegn på lav blodprocent (svimmelhed, hjertebanken, åndenød)
• får andre nyopståede symptomer, der normalt vil udløse kontakt med din praktiserende læge

Afstødning af den nye knoglemarv forekommer sjældent.

Forholdet mellem mængden af oprindelig knoglemarv og transplanteret knoglemarv undersøges jævnligt (kimærismeundersøgelse). Første gang dag 28 efter transplantationen.

Hvis det skulle ske, at de nye stamceller er ved at blive afstødt, forsøger vi at forhindre dette med ændringer i medicinen, eller ved at tilføre ekstra celler fra donor.

Noget af den medicin, du skal tage kan give diarre. Det er vigtigt, at du fortæller sygeplejersken, hvis du får diarre.

Diarre kan også være kroppens reaktion på det nye immunforsvar (Se Graft Versus Host Disease).

Immunforsvaret skal kunne skelne mellem kendte og ukendte celler for at kunne beskytte kroppen mod sygdom og vil derfor normalt ikke bekæmpe kendt væv i kroppen.

Sådan opstår GVHD

Det nye immunforsvar (graft), der kommer fra de nye stamceller, vil aldrig ligne det gamle immunforsvar fuldstændig, selv om din og donors vævstyper matcher godt. De små forskelle i vævstyperne skal sikre en effekt på sygdommen, men de giver samtidig en risiko for, at det nye immunforsvar opfatter kroppen (host/værten) som fremmed og som noget, der skal angribes.

Derved kan GVHD (Transplantat mod vært sygdom) opstå.

Akut og kronisk GVHD

GVHD findes både i en akut og en kronisk form.

Samlet ser vi akut GvHD ved ca 10% af patienterne og kronisk GvHD ved  ca. 60% af patienterne.

Akut GVHD

I den akutte form rammer sygdommen oftest hud, tarm eller lever. I huden starter den som udslæt, i tarmen starter den med diarre og i leveren ses den hyppigst i blodprøver eller ved, at man udvikler gulsot.

Sygdommen spænder fra at være uskadelig til at ødelægge de ramte organer og være dødelig.

Derfor skal du straks kontakte afdelingens vagthavende læge, hvis du oplever nogle af de symptomer, der er nævnt ovenfor.

Vi forsøger at forebygge GVHD med medicin, hvis du alligevel får symptomer, kan der suppleres yderligere med medicin, der svækker dit immunforsvar.

Kronisk GVHD

I sin kroniske form rammer GVHD typisk hud, tårekirtler, lunger og slimhinder. Symptomerne behandles med immunsvækkende medicin.

Kronisk GVHD kan kræve årelang medicinsk behandling og kan påvirke livskvaliteten på sigt.

Grå stær, som er uklarhed i øjets linse, kan opstå år efter transplantationen og behandles ved, at der indsættes en ny linse.

Dit hår falder af 1-2 uger efter kemoterapi.

Håret begynder sædvanligvis at vokse ud efter ca. 3 måneder. Det kan vokse ud med en lidt mørkere farve og ændret struktur i form af fx krøller.

Vi anbefaler, at du får langt hår klippet kort inden indlæggelsen. Det gør hårtabet mindre generende for dig. 

Du vil kunne få et tilskud til en paryk, hat, kasket eller lignende, hvis du ikke har fået det tidligere i dit sygdomsforløb. Det er en god ide at få ordnet det inden indlæggelsen.

Så længe immunforsvaret er svækket, er der risiko for, at du kan få infektionssygdomme. Det drejer sig om infektioner fra:

• mikroorganismer, som du normalt har på huden, i munden og i mave-tarm-kanalen
• mikroorganismer, som andre mennesker normalt har på sig uden at bliver syge

Det kan du selv gøre for at undgå infektioner

Så længe dit neutrofiltal er under 0.5 anbefaler vi at:

• vaske og afspritte hænder ofte og altid efter toiletbesøg, inden madlavning, inden måltider og efter fysisk kontakt med personer, der ikke hører til i dit hjem
• tage dagligt brusebad
• børste dine tænder omhyggeligt
• forebygge at tør hud revner ved hyppig brug af fugtighedscreme
• bruge hudvenlig makeup og deodorant, hvis huden er tør
• undgå brug af kontaktlinser ved øjentørhed
• undgå forstoppelse

Derudover skal du undgå:

• kontakt med personer med smitsomme sygdomme
• ophold i lokaler, hvor der er mange mennesker på begrænset plads
• kontakt med førskolebørn, undtaget dine børn og børnebørn
• badning i swimmingpool og i havet indtil Hickman kateteret er fjernet
• kontakt med afføring fra børn og dyr
• at blive bidt og kradset af husdyr - du skal kontakte afdelingen, hvis det sker
• at rengøre fuglebure
• arbejde med jord, hø, halm, kompost, nedfaldne blade og lignende
• ophold i bygninger, der brydes ned eller bygges om
• fysisk og psykisk overanstrengelse

Når dit neutrofiltal stiger til over 0,5

Når dit neutrofiltal stiger til over 0,5 kan du ophøre med ovenstående, med mindre du aftaler andet med lægen.

Det kan være vanskeligt at vænne sig til at være mindre forsigtig, men det er meningen og helt forsvarligt, at du fører så normal en tilværelse som muligt.

Hvis dit neutrofiltal af forskellige årsager senere i forløbet igen falder til under 0,5, vil du kun skulle overholde ovenstående efter særlig aftale med lægen.

Der kan være flere grunde til appetitløshed og kvalme i forbindelse med transplantationen. Kemoterapi, helkropsbestråling og visse former for medicin er de mest almindelig årsager.

Har du erfaringer fra tidligere, vil vi gerne vide det, så vi i fællesskab kan finde den bedste kvalmebehandling for dig. 

Det er vigtigt, at du forsøger at spise og drikke mest muligt for at opretholde din mave-tarm-funktion. Kvalme, træthed eller en medtaget mundslimhinde kan bevirke, at du ikke har lyst til at spise, eller ikke kan spise tilstrækkeligt selv. I de situationer vil du få anlagt en ernæringssonde, som kan bruges til mad og medicin.

Sonden lægges gennem næsen og kan blive liggende så længe, der er behov for den. 

Indtil den nye knoglemarv danner blodceller i tilstrækkelige mængder, kommer der tegn på manglende knoglemarvsfunktion ved lav blodprocent og mangel på blodplader, og der vil være behov for, at du får hyppige transfusioner mod begge dele. 

Lysten til sex kan være forringet eller helt væk i perioder.

Det kan være, fordi du har mange fysiske problemer som fx træthed, kvalme, diarre eller tørre slimhinder. 

Det kan også skyldes hele den belastende situation, du befinder dig i, og det kan skyldes, at du oplever, at din krop er meget forandret.

Det kan være svært at tale med sin partner om seksuelle problemer. Det kan være nemmere at nå hinanden igen seksuelt, hvis I tør være åbne og tale sammen om det undervejs og kan vise hinanden ømhed, nærhed og omsorg.

Vi opfordrer til, at du drøfter seksuelt relaterede spørgsmål og problemer med lægen eller sygeplejersken. Mænds rejsningsproblemer kan afhjælpes med medicin fx Viagra, og hos kvinder kan slimhindeproblemer (tørre slimhinder i skeden) oftest afhjælpes med glidecreme og/eller hormonbehandling.

Prævention

Det er vigtigt, at forebygge graviditet det første år efter transplantationen, da der er risiko for, at fosteret kan tage skade af den medicin, du får. Er du i immundæmpende behandling, bør du drøfte graviditet med en læge i Transplantationsafsnittet.

Så længe du er i behandling med immundæmpende medicin, anbefales det at anvende kondom grundet den øgede risiko for infektion. 

At gennemgå en transplantation kan medføre store forandringer i tilværelsen, og det kan være svært at håndtere de psykiske reaktioner, du kan opleve hos dig selv eller dine nærmeste pårørende.

Det kan være, at du eller dine pårørende kan opleve et behov for at tale med professionelle fagfolk om de tanker, I går med.

I er selvfølgelig velkomne til at tale med sygeplejersken eller lægen ved de ambulante kontroller. Der er også mulighed for at tale med afdelingens præst. Desuden tilbyder Kræftens Bekæmpelse rådgivning, og din praktiserende læge kan henvise til en psykolog.

Din hud bliver påvirket af behandlingen. Strålebehandling og kemoterapi kan gøre huden mere følsom. Det er derfor vigtigt, at du plejer din hud godt, ved at holde den ren og smidig.

Påvirkning af slimhinde i mund og mave-tarm-kanal kaldes Mucositis.

Mucositis kan være en smertefuld følgevirkning af kemoterapi, og kan som regel ikke helt undgås. Det er den bivirkning der sammen med kvalme, der fylder mest for de fleste, fordi mucositis kan give voldsomme mundsmerter, hvor det kan gøre ondt bare at skulle synke. Når de nye stamceller begynder at tage fat, vil dine slimhinder hele op igen og smerterne vil aftage.

Personalet vil vise dig, hvordan du bedst muligt kan forebygge generne.

Det kan være nødvendigt at få smertestillende medicin.

Påvirkning af slimhinde i mund og mave-tarm-kanal kaldes Mucositis.

Mucositis kan være en smertefuld følgevirkning af kemoterapi, og kan som regel ikke helt undgås. Det er den bivirkning der sammen med kvalme, der fylder mest for de fleste, fordi mucositis kan give voldsomme mundsmerter, hvor det kan gøre ondt bare at skulle synke. Når de nye stamceller begynder at tage fat, vil dine slimhinder hele op igen og smerterne vil aftage.

Personalet vil vise dig, hvordan du bedst muligt kan forebygge generne.

Det kan være nødvendigt at få smertestillende medicin.

Du kan opleve smerter i ben og lænd, der medfører at det kan være svært at finde ro. Vi forsøger at smertedække dig bedst muligt.

Vi følger nøje mængden af syge celler.

Hvis der er tidlige tegn på tilbagefald af sygdommen, kan vi forsøge at behandle dig ved ændring af medicinen samt ved eventuelt at tilføre ekstra celler fra donoren. 

Hvis det skulle ske, at din sygdom vender tilbage i alvorlig grad, vil den fremadrettede behandlingsplan blive lagt sammen med den afdeling, hvor du oprindelig var indlagt.

Træthed er en velkendt følgevirkning til både kemoterapi, strålebehandling og selve transplantationen.

En træthed, der kan få selv små ting til at virke helt uoverkommelige.

Selv om du kan være uendelig træt, er det vigtigt at holde kroppen mest muligt i gang.

Trætheden kan ikke hviles, soves eller trænes væk.

Det er vigtigt, at du finder den rette balance mellem hvile og aktivitet undervejs.

Under "Vejledninger" findes en vejledning om, hvordan du bedst afhjælper trætheden.

Hvis du har fået forskellige vaccinationer, forsvinder virkningen af disse efter en transplantation inklusiv dem mod børnesygdomme.

Derfor skal du ca. et halvt år efter transplantationen gennemgå et nyt vaccinationsprogram i forbindelse med dine ambulante besøg.

Vi anbefaler, at du årligt influenzavaccineres hos din praktiserende læge i løbet af efteråret. Dog tidligst 6 måneder efter transplantationen.

Vi anbefaler også, at de personer, der bor sammen med dig, får en influenzavaccination årligt hos deres praktiserende læge.

Hvis du får problemer med øjentørhed, er det vigtigt at drøfte det med lægen, da udtalt øjentørhed kan påvirke dit syn. 

Det kan være nødvendigt at afhjælpe problemet med øjendråber.

Læs om, hvor tit du skal til kontrol og hvordan kontrollerne foregår:

Kontrol efter transplantationen