Med pasningsorlov har du mulighed for at tage orlov fra dit arbejde for at passe et nærtstående familiemedlem eller ven, der er alvorlig syg.
En pasningsorlov kan vare op til 6 måneder.
Hvis du har et nærtstående familiemedlem eller en ven, der har en langvarig og alvorlig sygdom, har du mulighed for at søge om pasningsorlov. Det er en løsning, der kan give dig mulighed for at hjælpe med pleje- og omsorgsopgaver, og være tæt på, når der er brug for det. Det behøver ikke at dreje sig om en uhelbredelig sygdom.
Med pasningsorlov får du mulighed for at tage orlov fra dit arbejde for at passe den syge. En pasningsorlov kan vare op til 6 måneder. Pasningen kan forlænges i yderligere 3 måneder, hvis der er særlige forhold, der taler for det. Orloven kan desuden deles af flere personer.
Vær opmærksom på
Du skal være opmærksom på, at følgende er betingelser for at få pasningsorlov:
Den syge har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse (det vil som regel være nødvendigt med en lægeudtalelse)
Den syge bor i egen bolig (dvs. ikke plejebolig og døgnophold)
Alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller behovet for pleje svarer til et fuldtidsarbejde (37 timer)
Der er enighed mellem dig og den syge om at etablere pasningsforholdet
Der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at du passer den syge
Personen, som ansættes, har tilknytning til arbejdsmarkedet som enten lønmodtager, arbejdsledig eller selvstændig erhvervsdrivende
Sådan gør du
Kontakt både med din arbejdsplads og din kommune for at forhøre dig om mulighederne for at få bevilget en pasningsorlov
Din ansøgning sendes til den kommune, hvor du bor
Kontakt din kommune og hør nærmere om, hvordan du gør
Mere information
Du kan læse mere om pasningsorlov hos Kræftens Bekæmpelse:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.