Inden behandlingen starter, vil du blive mundtligt informeret om behandlingens virkning og bivirkninger af lægen og sygeplejersken.
Vejledningen beskriver, hvordan behandlingen virker på din krop og din kræftsygdom.
Undervejs er der gode råd og anvisninger til, hvordan du håndterer de uvante situationer, du måtte opleve i forbindelse med behandlingen.
Dine pårørende kan også have glæde af at læse vejledningen for bedre at kunne støtte dig.
Det kan være en god idé løbende at skrive spørgsmål ned, som du støder på i behandlingsforløbet. Tag dine spørgsmål med til næste besøg i Blodsygdomme.
Pomalidomid er en immunmodulerende og celledræbende kapsel, der anvendes til at behandle voksne med knoglemarvskræft, også kaldet Myelomatose.
Pomalidomid virker på flere forskellige måder:
ved at stoppe kræftcellernes udvikling.
ved at stimulere immunsystemet, så kræftcellerne angribes.
ved at stoppe dannelsen af blodkar, som forsyner kræftcellerne.
Pomalidomid skelner ikke mellem syge og raske celler i kroppen. Derfor påvirker medicinen også de normale celler, hvilket er årsag til, at der kan forekomme bivirkninger.
Pomalidomid bruges ofte sammen med andre lægemidler - det kan for eksempel være dexamethason, bortezomib eller cyklofosfamid.
Kapslerne tages ofte i serier af 14 eller 21 dage. Din læge vil informere dig om hvilken behandling du skal have.
Behandlingen tilrettelægges specielt til dig. Du kan derfor ikke sammenligne din behandling med andres.
Forbered dig til behandlingen
Inden hver behandling skal du have taget blodprøver.
Du skal aftale med personalet, hvornår blodprøverne skal tages. Ofte skal de tages 3-4 hverdage forud for dit besøg i Blodsygdomme.
Hvis du bor i Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver på et af regionens blodprøvesteder.
Hvis du bor udenfor Region Midtjylland, kan du evt. få taget blodprøver på dit lokal sygehus.
Om behandlingen
Pomalidomid er kapsler, der skal sluges hele, helst med vand.
Du kan tage kapslerne enten sammen med eller uden mad.
Tag kasplerne på cirka samme tidspunkt hver dag.
Kapslerne må ikke knækkes, åbnes eller tygges. Hvis pulveret fra en knækket kapsel med pomalidomid får kontakt med huden, vaskes huden straks grundigt med sæbe og vand.
Sådan virker medicinen
Pomalidomid aktiverer nogle specielle celler i kroppens eget immunsystem. Disse celler angriber kræftcellerne. Pomalidomid påvirker også det miljø, der omgiver kræftcellerne, så kræftcellerne får dårligere vilkår for at vokse og udvikle/formere sig.
Du vil med stor sandsynlighed få blodfortyndende medicin, da risikoen for blodpropper er øget i behandlingsperioden.
Denne type medicin gives enten i form af tabletter eller daglige indsprøjtninger.
Risici og bivirkninger
Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin.
Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.
Det er almindeligt kendt, at medicinsk kræftbehandling giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.
Der kan også opstå senfølger, som er bivirkninger, der optræder på trods af, at behandlingen er afsluttet, eventuelt flere år efter.
Fortæl lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du får i forbindelse med behandlingen, så kan vi forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.
Pomalidomid medfører stor risiko for fosterskader. Derfor skal du og din partner undgå graviditet i behandlingsforløbet og i mindst 12 uger efter, behandlingen er afsluttet. Viser du eller din partner tegn på graviditet, eksempelvis i form af menstruation, der udebliver, skal I straks kontakte Blodsygdomme. Hvis du er steriliseret, skal du alligevel bruge prævention. Uanset dit køn
Pomalidomids langtidsvirkning på sæd er ukendt. Derfor er det som mand en god ide at deponere sæd, inden behandlingen starter, hvis du og din partner planlægger at få børn på et senere tidspunkt.
Patienter i behandling med Pomalidomid må ikke donere blod eller sæd.
Pomalidomid kan nedsætte lysten til seksuelt samvær hos både mænd og kvinder. Hos mænd viser dette sig i form af rejsningsproblemer.
Behandling med Pomalidomid medfører en øget risiko for blodpropper i venesystemet, typisk i ben eller i lunger.
Blodprop i benet kan vise sig ved øm hævelse af det ene ben. Der kan også være smerter i benet, når du går.
Blodprop i lungen kan give symptomer som feber, smerter i brystet, hoste, åndenød og (sjældent) ophostning af rødligt slim.
For at mindske risikoen for dannelse af blodprop skal du have medicin, som fortynder blodet, mens du er i behandling med Pomalidomid
Fortæl din læge hvis du tidligere har haft blodpropper.
Hvis du oplever symptomer på blodprop, er det vigtigt, at du kontakter afdelingen. Du mindsker risikoen for blodpropper ved at:
holde dig i bevægelse
gå jævnligt ture
undgå at sidde med benene i samme stilling i timevis
drikke to-tre liter væske hver dag for at holde blodet tilpas fortyndet
De forskellige blodceller, som dannes i knoglemarven, udgøres af:
De røde blodlegemer ("blodprocenten", målt ved indholdet af hæmogloblin), som transporterer ilt til vævene
De hvide blodlegemer (leukocytter) er en vigtig del af immunforsvaret
Blodpladerne (trombocytter) er med til at standse blødninger
Dannelsen af disse blodceller kan blive påvirket af kemoterapien. Derfor er det ikke sjældent, der kan blive behov for blodtransfusioner og evt. blodpladetransfusion undervejs i behandlingsforløbet.
Du kan have øget risiko for at få infektioner i perioder af dit sygdomes - og behandlingsforløb. Det skyldes, at antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) nedsættes på grund af din sygdom og/eller behandling. De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens forsvar mod infketioner.
Du skal især være opmærksom ved:
temperatur over 38,5º C
almen utilpashed og kulderystelser
Kontakt os, hvis du har symptomer
Har du åben indlæggelse i blodsygdomme skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer.
Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.
Hvis du ikke har åben indlæggels i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.
Du minimerer risikoen for infektion ved at:
have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
drik 2-3 liter væske for at undgå blærebetændelse
undgå forstoppelse, det sænker risikoen for, at rifter og hæmodrider ved endetarmen opstår eller forværres.
Du kan have øget risiko for at få blodmangel (lav blodprocent/lav hæmoglobin) i perioder af din behandling.
Du får blodmangel, fordi antallet af røde blodlegemer kan blive nedsat på grund af din sygdom eller behandling.
Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have en blodtransfusion. Det gælder især patienter med akut leukæmi.
Hold øje med symptomer på blodmangel
Åndenød
Hjertebanken
Svimmelhed
Øresusen
Hovedpine
Du er kuldskær
Du er mere bleg, end du plejer
Kontakt os, hvis du har symptomer
Har du en åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer.
Hvis du ikke har åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.
Det kan du gøre for at mindske generne
Undgå større fysisk anstrengelse
Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder
Du kan have øget risiko for at komme til at bløde på grund af din sygdom eller behandling.
Blødning skyldes din sygdom og/eller medicinens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.
Hold øje med
Blødning fra næse, tandkød eller skede
Blod i afføring eller urin
Mange blå mærker eller røde prikker i huden
Hvis du får et af disse symptomer, skal du kontakte Blodsygdomme forvagt. Du skal måske have en transfusion med blodplader.
Det kan du gøre for at mindste generne
Brug en blød tandbørste
Tag ikke smertestillende medicin som Ibuprofen (fx Ipren, Brufen)eller medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Kodimagnyl, Treo), da de øger risikoen for blødninger
Undgå kraftig fysisk anstrengelse, hvis du har lave blodplader
Undgå forstoppelse
Vær opmærksom på
Ofte er det nødvendigt at blodfortyndende behandling på trods af, at du får kemoterapi. Denne skal dog oftest pauseres, hvis antallet af blodplader er lavt.
Du kan i nogle tilfælde få forstoppelse af behandlingen og i andre tilfælde tynd mave (diarré).
Forstoppelse
Hvis du får forstoppelse af den medicinske kræftbehandling, er det næsten altid nødvendigt at tage et afføringsmiddel. Tal med sygeplejersken om det, så du kan få det middel, der er bedst for dig.
Afføringsmidler kan købes på apoteket uden recept.
Hvad kan du selv gøre ved forstoppelse?
Drik rigelig med væske, 2-3L dgl.
Hold dig aktiv, gå fx en tur. Du må gerne tage en kort middagslur.
Spis fiberrigt - grøntsager, fuldkornsprodukter og tørrede frugter. Hvis appetitten er lille, er det vigtigste, at du får nok at spise, fremfor hvad det er. Supplér i stedet med et afføringsmiddel.
Vær opmærksom så snart du oplever en ændring i dit afføringsmønster.
Læs mere om forstoppelse, og hvad du selv kan gøre for at forebygge og behandle forstoppelse i patientvejledningen: www.forstoppelse.auh.dk
Diarré
Diarré betyder, at du har mere end 3 løse/vandige afføringer om dagen. Hvis du får svær eller langvarig diarré, kan du miste vigtige salte og væske. Det kan blive nødvendigt at give dig væske og salte i en blodåre under indlæggelse og eventuelt også stoppende medicin.
Hvad kan du selv gøre ved diarré?
Drik mindst 3L for at erstatte den mistede væske.
Spis bananer, dåsefrugt, supper og sportsdrikke for at holde saltbalancen.
Gamle husråd som revet æble, havresuppe, hvidt brød, kartoffelmos og ris kan muligvis afhjælpe diarréen.
Du kan opleve øget træthed i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Trætheden kan opleves som en ganske anden træthed end den, du hidtil har kendt. Trætheden kan tiltage i takt med antallet af behandlinger, men aftager ofte, når du har afsluttet den medicinske kræftbehandling.
Der skelnes mellem 3 former for træthed; almindelig træthed, fatique og udmattelse. Du kan lære at kende forskel på de 3 former for træthed ved at læse yderligere her: Træthed - Livet med og efter kræft
Hvad kan du selv gøre?
Hold hvilepauser i løbet af dagen. Sov gerne en kort middagslur.
Vær aktiv, gerne i frisk luft. Det giver dig en mere normal form for træthed.
Nedsæt forventningerne til dig selv og acceptér, at du ikke kan det samme, som før du blev syg.
Bed familie og venner om hjælp. De fleste vil meget gerne hjælpe og kan fx aflaste dig med praktiske gøremål, som at købe ind, lave mad, passe børn, gøre rent eller måske ordne haven
Enkelte stoffer inden for medicinsk kræftbehandling kan give føleforstyrrelser (neuropati) på grund af påvirkning af nervespidserne.
Du kan derfor opleve prikken, stikken og sovende fornemmelser specielt i fingre og tæer. Du kan opleve følelsen af at gå på vat.
Du kan også opleve tiltagende vanskeligheder med at knappe knapper, sy, strikke og gå op og ned ad trapper.
Mænd kan opleve ændret følsomhed i penishovedet og rejsningsproblemer.
Kvinder kan opleve ændret følsomhed i skeden og ved klitoris.
Tal med din læge, hvis du oplever føleforstyrrelser
Det er vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du oplever føleforstyrrelser.
Vær opmærksom på
Når du starter op med behandlingen kan du føle dig træt, svimmel eller mindre opmærksom. Hvis dette forekommer, må du ikke føre mortorkøretøj eller betjene værktøj eller maskiner.
Med tiden vænner kroppen sig til medicinen og du kan igen køre bil og betjene værktøj og maskiner. Men udvis forsigtighed.
Din lyst til sex kan ændres - den kan opleves forøget, forringet eller helt ophøre i perioder under og efter behandlingen. Det skyldes en lang række fysiske og psykiske faktorer.
Samleje skader ikke din partner
Mængden af kemoterapi der bliver udskilt gennem skedens slimhinder og i sæd, er ubetydelig. Du kan derfor have samleje uden at skade din partner.
Vi anbefaler, at du undlader at have samleje med skiftende partnere, og at du ikke har analt samleje i perioder, hvor dit immunforsvar er særligt svækket for at forebygge infektioner.
Hvis du er kvinde - dine slimhinder kan påvirkes
Du kan få sarte og tørre slimhinder i skeden og eventuelt smerter ved samleje. Det kan derfor være en god ide at skåne slimhinden og undgå rifter ved at anvende ikke-vandbaseret glidecreme.
Efter samleje anbefaler vi dig at tisse for at forebygge blærebetændelse.
Spørg i øvrigt personalet eller lægen om råd og vejledning.
Hvis du er mand - du kan opleve rejsningsproblemer
Du kan få problemer med rejsning eller opleve impotens i perioder. Hvis problemet fortsat er til stede efter afsluttet behandling, kan du få hjælp hos egen læge.
Du kan under behandlingen opleve at få tør udløsning eller, at udløsning sker hurtigere eller langsommere end sædvanligt. Efter endt behandling bliver det oftest normalt igen.
Spørg personalet om råd og vejledning hvis du får behov for det.
Du kan læse mere om samliv og seksualitet i pjecen fra Kræftens Bekæmpelse:
Husk at tage den udleverede medicin til de aftalte tidspunkter.
Det er vigtigt, at du tager forebyggende medicin mod kvalme i den aftalte periode og ved behov. Almen utilpashed, appetitløshed samt smagsændringer forekommer hyppigt i dagene efter behandling.
Drik altid 2-3 liter væske om dagen, idet udskillelsen af affaldsstoffer derved bedres.
Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer.
Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde i behandlingsperioden. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.
Mellem behandlingerne kan du optimere dit forløb ved at:
spise og drikke god og næringsrig mad og væske
forsøge at undgå et vægttab
sørge for frisk luft og daglig motion
sørge for god nattesøvn og tag gerne en middagslur
bede venner og familie om hjælp til det praktiske
Kontakt
Kontakt Blodsygdomme
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen.
Se kontaktoplysningerne på Blodsygdommes hjemmeside under de enkelte afsnit:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Forbered dig til behandlingen
Om behandlingen
Sådan virker medicinen
Risici og bivirkninger
Vær opmærksom på
Når du kommer hjem
Kontakt