Inden behandlingen starter, vil du blive mundtligt informeret om behandlingens virkning og bivirkninger af lægen og sygeplejersken.
Vejledningen beskriver, hvordan behandlingen virker på din krop og din kræftsygdom.
Undervejs er der gode råd og anvisninger til, hvordan du håndterer de uvante situationer, du måtte opleve i forbindelse med behandlingen.
Dine pårørende kan også have glæde af at læse vejledningen for bedre at kunne støtte dig.
Det kan være en god idé løbende at skrive spørgsmål ned, som du støder på i behandlingsforløbet. Tag dine spørgsmål med til næste besøg i Blodsygdomme.
Forbered dig til behandlingen
Du vil jævnligt få taget blodprøver for at se, hvordan behandlingen virker. Samtidig er blodprøverne også med til at vise, hvordan du tåler behandlingen.
Hvis du bor i Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver på et af regionens blodprøvesteder.
Hvis du bor udenfor Region Midtjylland, kan du evt. få taget blodprøver på dit lokal sygehus.
Behandlingen kan gives over en kortere eller længere periode afhængig af din sygdom. Behandlingen er tilrettelagt specielt til dig. Du kan derfor ikke sammenligne din behandling med andres.
Om behandlingen
Chlorambucil (Leukeran) er en form for kemoterapi og anvendes til behandling af flere forskellige slags kræftsygdomme, bl.a. kronisk lymfatisk leukæmi og lymfeknudekræft.
Synk Chlorambucil (Leukeran) tablettererne hele - de må ikke deles
Tag Chlorambucil (Leukeran) tabletterne på tom mave (mindst 1 time før eller 3 timer efter et måltid)
Opbevar Chlorambucil (Leukeran) tabletterne i køleskab
Behandlingen kan gives som en daglig behandling med én eller flere tabletter eller som stødkurer hver 4. uge
Sådan virker medicinen
Kemoterapi
Kemoterapi er behandling med cellegifte. Kemoterapi udgør en betydningsfuld del af behandlingen ved de fleste kræftsygdomme.
Kemoterapi rammer især celler, der deler sig hurtigt og virker ved at beskadige cellers arveanlæg eller forhindre celledeling. Celler, der deler sig hyppigt, er mest følsomme for kemoterapi, og kræftceller har netop disse karakteristika. Nogle af de raske celler bliver også ramt af behandlingen, fx hårceller, kønsceller og celler i slimhinder.
Risici og bivirkninger
Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin.
Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.
Det er almindeligt kendt, at medicinsk kræftbehandling giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.
Der kan også opstå senfølger, som er bivirkninger, der optræder på trods af, at behandlingen er afsluttet, eventuelt flere år efter.
Fortæl lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du får i forbindelse med behandlingen, så kan vi forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.
Du kan have øget risiko for at få infektioner i perioder af dit sygdoms- og behandlingsforløb. Det skyldes, at antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) nedsættes på grund af din sygdom og/eller behandling. De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens forsvar mod infektioner.
Du skal især være opmærksom ved:
temperatur over 38,5˚C
almen utilpashed og kulderystelser
Hold dagligt øje med om du har:
belægninger i munden eller synkesmerter
hoste eller åndenød
svie ved vandladning
smerter eller rifter ved endetarmen
sår med tegn på betændelse i huden
herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt på huden
Kontakt os, hvis du har symptomer
Har du en åben kontakt i Blodsygdomme skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer.
Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.
Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.
Du minimerer risikoen for infektion ved at:
have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
drik rigeligt med væske for at undgå blærebetændelse
undgå forstoppelse. Det sænker risikoen for, at rifter og hæmorider ved endetarmen opstår eller forværres
Du kan have øget risiko for at få blodmangel (lav blodprocent/lav hæmoglobin) i perioder af din behandling.
Du får blodmangel, fordi antallet af røde blodlegemer kan blive nedsat på grund af din sygdom eller behandling, som påvirker de raske celler i knoglemarven.
Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have en blodtransfusion.
Hold øje med symptomer på blodmangel
Åndenød
Hjertebanken
Svimmelhed
Øresusen
Hovedpine
Du er kuldskær
Du er mere bleg, end du plejer
Kontakt os, hvis du har symptomer
Har du en åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer.
Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.
Det kan du gøre for at mindske generne
Undgå større fysisk anstrengelse
Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder
Du kan have øget risiko for at komme til at bløde på grund af din sygdom eller behandling.
Blødning skyldes din sygdom og/eller medicinens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.
Hold øje med
Blødning fra næse, tandkød eller skede
Blod i afføring eller urin
Mange blå mærker eller røde prikker i huden
Hvis du får et af disse symptomer, skal du kontakte Blodsygdomme forvagt. Du skal måske have en transfusion med blodplader.
Det kan du gøre for at mindske generne
Brug en blød tandbørste
Tag ikke smertestillende medicin som Ibuprofen (fx Ipren, Brufen) eller medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Kodimagnyl,Treo), da de øger risikoen for blødninger
Undgå kraftig fysisk anstrengelse
Undgå forstoppelse
Vær opmærksom på
Nogle gange er det nødvendigt at fortsætte behandling med hjertemagnyl på trods af, at du får kemoterapi. Denne skal dog oftest pauseres, hvis antallet af blodplader er lavt.
Du kan opleve øget træthed i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Trætheden kan opleves som en ganske anden træthed end den, du hidtil har kendt. Trætheden kan tiltage i takt med antallet af behandlinger, men aftager ofte, når du har afsluttet den medicinske kræftbehandling.
Der skelnes mellem 3 former for træthed; almindelig træthed, fatique og udmattelse. Du kan lære at kende forskel på de 3 former for træthed ved at læse yderligere her: Træthed - Livet med og efter kræft
Hvad kan du selv gøre?
Hold hvilepauser i løbet af dagen. Sov gerne en kort middagslur.
Vær aktiv, gerne i frisk luft. Det giver dig en mere normal form for træthed.
Nedsæt forventningerne til dig selv og acceptér, at du ikke kan det samme, som før du blev syg.
Bed familie og venner om hjælp. De fleste vil meget gerne hjælpe og kan fx aflaste dig med praktiske gøremål, som at købe ind, lave mad, passe børn, gøre rent eller måske ordne haven
Du kan få gener i mund og svælg, når du får medicinsk kræftbehandling. Det skyldes, at behandlingen påvirker slimhinderne, og at dit immunforsvar kan være nedsat.
Hvilke gener, der opstår, og hvor alvorlige de er, afhænger af, hvilken medicinsk kræftbehandling du får.
Du kan opleve:
mundtørhed på grund af nedsat spytproduktion
sejt spyt og belægninger
sår
Kontakt os, hvis du får sår, blærer, belægninger eller smerter i munden
Du skal ringe til forvagten i Blodsygdomme, så du kan få behandling, hvis lægen vurderer det nødvendigt.
Hvis du ikke har åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.
Du kan læse mere i patientvejledningen: LINK Mundhygiejne og tandskader
Du kan få tynd mave (diarré) under og efter din behandling.
Diarré betyder at have mindst 3 eller flere løse/vandige afføringer om dagen.
En af årsagerne til diarré er, at slimhinderne i tarmen afstødes og tarmens evne til at opsuge væske bliver nedsat.
Det kan derfor være nødvendigt at være indlagt i forbindelse med længerevarende diarré, så du kan få væske direkte i blodbanen.
Det kan også være nødvendigt at give stoppende medicin.
Hvad kan du selv gøre ved let diarré:
Drik rigeligt for at erstatte den mistede væske
Spis bananer, dåsefrugt, supper, sportsdrikke for at holde saltbalancen
Undgå fiberrige grøntsager
Når du kommer hjem
Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer.
Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde i behandlingsperioden. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.
Mellem behandlingerne kan du optimere dit forløb ved at:
spise og drikke god og næringsrig mad og væske
forsøge at undgå et vægttab
sørge for frisk luft og daglig motion
sørge for god nattesøvn og tag gerne en middagslur
bede venner og familie om hjælp til det praktiske
Husk at tage den udleverede medicin til de aftalte tidspunkter.
Det er vigtigt, at du tager forebyggende medicin mod kvalme i den aftalte periode og ved behov. Almen utilpashed, appetitløshed samt smagsændringer forekommer hyppigt i dagene efter behandling.
Drik altid 2-3 liter væske om dagen, idet udskillelsen af affaldsstoffer derved bedres.
Videre forløb
Senfølger betegner kroniske bivirkninger som følge af den medicinske kræftbehandling.
Nogle senfølger er bivirkninger, som ikke forsvinder eller måske forværres efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. Andre senfølger opstår adskillige år efter, at behandlingen er slut.
Du kan opleve fysiske senfølger
Vigtige organer som hjerte, lunger, nyrer eller lever kan blive påvirket af visse behandlinger. Nogle oplever nerveskader i form af nedsat følelse, føleforstyrrelser eller smerter fx i fødder eller fingre.
Evnen til at få børn kan blive nedsat eller helt forsvinde.
Andre senfølger kan være tidlig overgangsalder, fordøjelsesbesvær, høretab/tinnitus, vedvarende træthed og/eller muskelsvaghed.
Ved mange former for medicinsk kræftbehandling er der en let øget risiko for at få anden form for kræftsygdom herunder leukæmi eller forstadie hertil.
Du kan få psykiske senfølger
På samme måde som, at overgangen fra rask til syg kan være voldsom, så oplever mange også, at det kan være svært at finde sig til rette i hverdagslivet efter afsluttet behandling.
Patienter har fx nævnt at have koncentrationsbesvær, træthed, depression og/eller angst for tilbagefald. Sådanne forhold kan få indflydelse på det fremtidige liv, der skal leves.
Hvad kan du selv gøre?
Tal med lægen om, hvad du eventuelt kan forvente i netop din situation
De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning.
Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.
Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.