Hydroxyurea - Medicinsk kræftbehandling (Blodsygdomme)

I starten af dit behandlingsforløb får du ofte taget blodprøver. Når dosis er stabil, tages der blodprøver hver. 3. måned, hvis du har kronisk sygdom af typen polycytæmia vera eller essentiel trombocytose for at se, hvordan din krop tåler og reagerer på behandlingen.

Hvis du har akut leukæmi, tages der blodprøver hyppigt, og dosis af Hydroxyurea er højere.

Blodprøverne skal tages dagen forud for behandlingen.

Hvis du bor i Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver på et af regionens blodprøvesteder.

Du skal selv booke tid til blodprøver på: www.booking.rm.dk/selvbooking/

Hydroxyurea er kapsler, der skal synkes hele.

Kapslerne er ret store (ca. ½ cm x 2 cm) og gives som en daglig behandling med én eller flere kapsler.

Hvis du har problemer med at indtage dem, kan det måske hjælpe at tage
kapslerne sammen med eksempelvis yoghurt eller frugtgrød.

Du kan med fordel tage Hydroxyurea, inden du går i seng. Derved kan du ofte sove dig fra nogle af de bivirkninger, som behandlingen evt. kan medføre.

Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin.

Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.

Det er almindeligt kendt, at medicinsk kræftbehandling giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.

Der kan også opstå senfølger, som er bivirkninger, der optræder på trods af, at behandlingen er afsluttet, eventuelt flere år efter.

Fortæl lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du får i forbindelse med behandlingen, så kan vi forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.

Du kan have øget risiko for at få infektioner i perioder af dit sygdomes - og behandlingsforløb. Det skyldes, at antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) nedsættes på grund af din sygdom og/eller behandling. De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens forsvar mod infketioner.

Du skal især være opmærksom ved:

• temperatur over 38,5º C
• almen utilpashed og kulderystelser

Kontakt os, hvis du har symptomer

Har du åben indlæggelse i blodsygdomme skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer.

Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvis du ikke har åben indlæggels i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Du minimerer risikoen for infektion ved at:

• have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
• oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
• undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
• drik 2-3 liter væske for at undgå blærebetændelse
• undgå forstoppelse, det sænker risikoen for, at rifter og hæmodrider ved endetarmen opstår eller forværres.

Læs mere i vejledningen: Svækket immunforsvar - at beskytte sig selv og andre mod infektioner (Blodsygdomme)

Du kan have øget risiko for at komme til at bløde på grund af din sygdom eller behandling. 

Blødning skyldes din sygdom og/eller medicinens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.

Hold øje med

• Blødning fra næse, tandkød eller skede
• Blod i afføring eller urin
• Mange blå mærker eller røde prikker i huden

Hvis du får et af disse symptomer, skal du kontakte Blodsygdomme forvagt. Du skal måske have en transfusion med blodplader.

Det kan du gøre for at mindste generne

• Brug en blød tandbørste
• Tag ikke smertestillende medicin som Ibuprofen (fx Ipren, Brufen)eller medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Kodimagnyl, Treo), da de øger risikoen for blødninger
• Undgå kraftig fysisk anstrengelse, hvis du har lave blodplader
• Undgå forstoppelse

Vær opmærksom på

Ofte er det nødvendigt at blodfortyndende behandling på trods af, at du får kemoterapi. Denne skal dog oftest pauseres, hvis antallet af blodplader er lavt.

Du kan have øget risiko for at få blodmangel (lav blodprocent/lav hæmoglobin) i perioder af din behandling.

Du får blodmangel, fordi antallet af røde blodlegemer kan blive nedsat på grund af din sygdom eller behandling.

Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have en blodtransfusion. Det gælder især patienter med akut leukæmi.

Hold øje med symptomer på blodmangel

• Åndenød
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Øresusen
• Hovedpine
• Du er kuldskær
• Du er mere bleg, end du plejer

Kontakt os, hvis du har symptomer

Har du en åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer.

Hvis du ikke har åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Undgå større fysisk anstrengelse
• Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder

Du kan opleve øget træthed i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Trætheden kan opleves som en ganske anden træthed end den, du hidtil har kendt. Trætheden kan tiltage i takt med antallet af behandlinger, men aftager ofte, når du har afsluttet den medicinske kræftbehandling.

Der skelnes mellem 3 former for træthed; almindelig træthed, fatique og udmattelse. Du kan lære at kende forskel på de 3 former for træthed ved at læse yderligere her: Træthed - Livet med og efter kræft

Hvad kan du selv gøre?

• Hold hvilepauser i løbet af dagen. Sov gerne en kort middagslur.
• Vær aktiv, gerne i frisk luft. Det giver dig en mere normal form for træthed.
• Nedsæt forventningerne til dig selv og acceptér, at du ikke kan det samme, som før du blev syg.
• Bed familie og venner om hjælp. De fleste vil meget gerne hjælpe og kan fx aflaste dig med praktiske gøremål, som at købe ind, lave mad, passe børn, gøre rent eller måske ordne haven

Kvalme eller opkastning af behandlingen, er ikke almindeligt, men kan opleves.

Du vil få forebyggende medicin mod kvalme, hvis din behandling forventes at medføre kvalme/opkastning.

Du vil få udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme ved behov i dagene efter udskrivelsen.

Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere dage.

Det kan du gøre for at modvirke kvalmen:

• Spis når du føler dig sulten og gerne mange små måltider i løbet af dagen
• Drik gerne 2-3 liter væske
• Sid op når du spiser
• Spis let fordøjelig mad fx frugt, dessert og kiks
• Anret maden pænt - få evt. en anden til at anrette maden for dig
• Hvil dig i løbet af dagen
• Dyrk motion

Nogle patienter har større tendens til kvalme end andre.

Behandling med Hydroxyurea kan hos nogen give sår på ben og fødder - kontakt os, hvis det sker.

Hvis du eller din partner har ønske om graviditet, bør du som hovedregel undgå behandling med Hydroxyurea.

Det vil dog altid være en afvejning mellem fordele og ulemper. Tal med din læge om det så tidligt som muligt, hvis du har et ønske om at få børn, så behandlingen kan tilrettelægges bedst muligt for dig.

Du må ikke tage Hydroxyurea, hvis du ammer.

Det er muligt, men ikke sandsynligt, at mangeårig behandling med
Hydrea kan medføre en øget risiko for senere udvikling af knoglemarvssvigt (Myelodysplastisk Syndrom) og akut leukæmi.

Risikoen er formentlig størst ved forudgående eller efterfølgende behandling med anden kemoterapi.

De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning. 

Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.

Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk

Læs mere om behandling af leukæmi i Blodsygdommes patientvejledninger