Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling med antistoffet Gemtuzumab (handelsnavn Mylotarg), og hvordan behandlingen kan påvirke dig.
Denne viden kan forberede dig på forløbet og de gener, der kan opstå. Vejledningen danner udgangspunkt for samtaler mellem dig og personalet her i afdelingen om dit behandlingsforløb.
Mylotarg gives næsten altid i kombination med andre cellegifte (kemoterapi) for sygdommen Akut Myeloid Leukæmi (AML). Det afhænger helt af din sygdoms natur og af den øvrige behandling, hvornår og hvor ofte du evt. skal have Mylotarg. Ikke alle patienter med AML får Mylotarg. Det vil være afhængigt af planlægningen af hver enkelt patients forløb, lige præcis hvilke dage der gives Mylotarg. Nedenfor ses et eksempel på hvilke dage der kunne gives Mylotarg.
Nedenunder kan du se illustreret en behandling med Mylotarg.
Forbered dig til behandlingen
Inden hver lægesamtale skal du have taget blodprøver.
Nogle gange skal du også have taget blodprøver før hver behandling.
Det aftales med personalet om blodprøverne skal tages dagen forud for behandlingen.
Hvis du bor i Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver på et af regionens blodprøvesteder.
Behandlingen skal gives i et centralt venekateter. Kateteret er en tynd plastikslange, som føres ind i en blodåre på overarmen eller under kravebenet og frem til de store vener centralt i kroppen. Spidsen af kateteret placeres lige før indgangen til hjertet. Kateteret kan have flere adskilte kanaler, også kaldet løb. Hvert løb har forskellig diameter, markeret med en farve.
Der findes forskellige typer af centrale venekatetre, behandlingen samt en individuel vurdering afgør, hvilken type du får anlagt.
Du vil inden behandlingsopstarten få taget et EKG (ElektroKardioGram). Det tages for, at lægen kan sikre sig, at dit hjerte har en normal rytme, og dermed som udgangspunkt kan tåle behandlngen.
Om behandlingen
En time inden behandlingen opstartes, vil du få medicin der kan forebygge bivirkninger til behandlingen, i form af tablet Paracetamol (feberdæmpende) og tablet Ondansetron (kvalmestillende) samt injektion Clemastin (antihistamin), som sygeplejersken giver ind gennem dit CVK.
Du vil inden behandlingen starter få målt blodtryk, puls, temperatur og evt. iltprocent i dit blod og vurderet vejrtrækningen. Dette vil blive gentaget hver halve time den første time, hvorefter det måles én gang i timen indtil 4 timer efter behandlingen er stoppet.
Du får behandlingen med Mylotarg som en infusion (drop) i dit CVK. Det tager 2 timer at få selve medicinen Mylotarg, men der skal skylles med saltvand både før og efter.
Nogle gange gives Myotarg i to doser (dag 1 og dag 4) andre gange kun som én dosis (dag 1).
Da Mylotarg er et antistof, kan du måske reagere med kulderystelser, feber og lavt blodtryk under infusionen. Den medicin, du får, inden vi giver dig behandling med Mylotarg, er med til at hindre eller mildne disse bivirkninger.
Milde til moderate reaktioner med feber, hovedpine, svimmelhed, kulderystelser, kvalme og opkastninger inden for de første 24 timer er hyppige og ses hos mellem 30-60% af patienterne. Nogle oplever endvidere lavt blodtryk og lufthunger.
Allergiske reaktioner kan ses umiddelbart efter infusionsstart og op til 24 timer efter i form af udslæt, hævelse i ansigt og på hals samt lavt blodtryk.
Du skal kontakte afdelingen, hvis du oplever nogle af disse bivirkninger efter udskrivelsen.
Sådan virker medicinen
Mylotarg er et antistof, der retter sig mod et bestemt protein (antigenet CD33) på overfladen af de leukæmiramte hvide blodlegemer. Sammen med antistoffet er der bundet et cellegiftigt stof (altså en form for kemoterapi) Ozogamicin.
Det monoklonale antistof binder sig kun til celler der udtrykker proteinet CD33 på overfladen. Når antistoffet binder sig til CD33, absorberer cellen både antistof og Mylotarg. Mylotarg ødelægger derefter leukæmicellernes DNA og dræber således leukæmi-cellerne.
Understøttende behandling
For at modvirke bivirkningerne ved kemoterapi/antistof får du forskellige former for understøttende behandling (medicin).
Det er vigtigt, at du tager dine tabletter som foreskrevet, da det er en del af behandlingen.
Du vil få tablet Ondansetron i forbindelse med din behandling.
Ondansetron forhindrer kvalme og opkastning.
Når du får Ondansetron kan du opleve hovedpine, rødme og varmefølelse, forstoppelse og nedsat appetit.
Fortæl lægen og sygeplejersken, hvis du er ved at blive forstoppet. Det kan være nødvendigt at få et afføringsmiddel.
Du vil få tablet Allopurinol i forbindelse med din behandling.
Allopurinol forhindrer, at affaldsstoffer fra de ødelagte kræftceller ophober sig i kroppen. Disse affaldsstoffer kan skade nyrerne og give urinsyregigt (podagra).
Allopurinol kan sjældent give udslæt. Får du dette skal du kontakte Blodsygdomme.
Drik 2-3 liter væske om dagen efter du har fået din behandling og den efterfølgende uges tid. Det skåner også din krop, når affaldsstofferne skal udskilles.
Gemtuzumab kan give temperaturstigning og for at modvirke det under selve behandlingen, skal du tage 1 gr. Paracetamol hver 6 time, det døgn hvor du får Gemtuzumab.
Sygeplejersken vil holde ekstra godt øje med din temperatur, puls og blodtryk i det døgn, du får Gemtuzumab.
Paracetamol giver sjældent bivirkninger, men overdosering kan give alvorlig forgiftning og livsfarlig leverskade.
Da Paracetamol har den temperatursænkende effekt, anbefales det, at du ikke tager Paracetamol i tiden mellem behandlingerne, da det kunstigt sænker temperaturen og dermed slører et tegn på infektion i kroppen.
For at modvirke de allergiske bivirkninger, som Mylotarg kan give, vil en sygeplejesker give dig Clemastin som indsprøjtning ind i åren gennem dit CVK.
Clemastin har ganske få bivirkninger, men er kendt for, at du kan føle dig døsig eller træt, efter du har fået Clemastin.
Risici og bivirkninger
Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin.
Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.
Det er almindeligt kendt, at medicinsk kræftbehandling giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.
Der kan også opstå senfølger, som er bivirkninger, der optræder på trods af, at behandlingen er afsluttet, eventuelt flere år efter.
Fortæl lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du får i forbindelse med behandlingen, så kan vi forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.
De forskellige blodceller, som dannes i knoglemarven, udgøres af:
De røde blodlegemer (”blodprocenten”, målt ved indholdet af hæmoglobin), som transporterer ilt til vævene
De hvide blodlegemer (leukocytter) er en vigtig del af immunforsvaret
Blodpladerne (trombocytter) er med til at standse blødninger
Disse blodceller bliver påvirket af kemoterapien og mellem 5 til 18 dage efter hver behandling, er antallet af celler nedsat. Som oftest vil antallet af blodceller være normaliseret inden start på næste serie, men det er ikke sjældent, at der er behov for blodtransfusion og evt. blodplade-transfusion undervejs i behandlingsforløbet.
Du kan have øget risiko for at få infektioner i perioder af dit sygdoms- og behandlingsforløb. Det skyldes, at antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) nedsættes på grund af din sygdom og/eller behandling. De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens forsvar mod infektioner.
Du skal især være opmærksom ved:
temperatur over 38,5˚C
almen utilpashed og kulderystelser
Hold dagligt øje med om du har:
belægninger i munden eller synkesmerter
hoste eller åndenød
svie ved vandladning
smerter eller rifter ved endetarmen
sår med tegn på betændelse i huden
herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt på huden
Kontakt os, hvis du har symptomer
Har du en åben kontakt i Blodsygdomme skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer.
Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.
Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.
Du minimerer risikoen for infektion ved at:
have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
drik rigeligt med væske for at undgå blærebetændelse
undgå forstoppelse. Det sænker risikoen for, at rifter og hæmorider ved endetarmen opstår eller forværres
Du kan have øget risiko for at få blodmangel (lav blodprocent/lav hæmoglobin) i perioder af din behandling.
Du får blodmangel, fordi antallet af røde blodlegemer kan blive nedsat på grund af din sygdom eller behandling, som påvirker de raske celler i knoglemarven.
Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have en blodtransfusion.
Hold øje med symptomer på blodmangel
Åndenød
Hjertebanken
Svimmelhed
Øresusen
Hovedpine
Du er kuldskær
Du er mere bleg, end du plejer
Kontakt os, hvis du har symptomer
Har du en åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer.
Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.
Det kan du gøre for at mindske generne
Undgå større fysisk anstrengelse
Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder
Du kan have øget risiko for at komme til at bløde på grund af din sygdom eller behandling.
Blødning skyldes din sygdom og/eller medicinens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.
Hold øje med
Blødning fra næse, tandkød eller skede
Blod i afføring eller urin
Mange blå mærker eller røde prikker i huden
Hvis du får et af disse symptomer, skal du kontakte Blodsygdomme forvagt. Du skal måske have en transfusion med blodplader.
Det kan du gøre for at mindske generne
Brug en blød tandbørste
Tag ikke smertestillende medicin som Ibuprofen (fx Ipren, Brufen) eller medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Kodimagnyl,Treo), da de øger risikoen for blødninger
Undgå kraftig fysisk anstrengelse
Undgå forstoppelse
Vær opmærksom på
Nogle gange er det nødvendigt at fortsætte behandling med hjertemagnyl på trods af, at du får kemoterapi. Denne skal dog oftest pauseres, hvis antallet af blodplader er lavt.
Du kan få kvalme eller opkastning af behandlingen.
Du vil få forebyggende medicin mod kvalme, hvis din behandling forventes at medføre kvalme/opkastning.
Du kan få udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme ved behov i dagene efter udskrivelsen.
Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn.
Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme i den aftalte periode
Tal med plejepersonalet eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.
Det kan du gøre for at modvirke kvalmen:
Spis når du føler dig sulten og gerne mange små måltider i løbet af dagen
Drik gerne 2-3 liter væske
Sid op når du spiser
Spis let fordøjelig mad fx frugt, dessert og kiks
Anret maden pænt - få evt. en anden til at anrette maden for dig
Hvil dig i løbet af dagen
Lyt gerne til musik du kan lide eller se en god film, mens du får kemoterapi
Dyrk motion
Nogle patienter har større tendens til kvalme end andre.
Du kan opleve "forventningskvalme"
Hos enkelte patienter er kvalmen også psykologisk betinget.
Efter at have modtaget behandlingen gennem nogen tid kan kvalme opstå alene ved tanken om at skulle have kemoterapi (såkaldt "forventningskvalme”). Nogle vil i den situation have gavn af beroligende medicin på forhånd. Tal med plejepersonalet og lægen om dette er en mulighed for dig.
Senkvalme
Senkvalme og opkastning kan opstå 25-120 timer efter behandlingen er givet. Senkvalme er som regel ikke så voldsom som den akut opståede kvalme, men den kan påvirke livskvaliteten lige så meget.
Du kan opleve øget træthed i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Trætheden kan opleves som en ganske anden træthed end den, du hidtil har kendt. Trætheden kan tiltage i takt med antallet af behandlinger, men aftager ofte, når du har afsluttet den medicinske kræftbehandling.
Der skelnes mellem 3 former for træthed; almindelig træthed, fatique og udmattelse. Du kan lære at kende forskel på de 3 former for træthed ved at læse yderligere her: Træthed - Livet med og efter kræft
Hvad kan du selv gøre?
Hold hvilepauser i løbet af dagen. Sov gerne en kort middagslur.
Vær aktiv, gerne i frisk luft. Det giver dig en mere normal form for træthed.
Nedsæt forventningerne til dig selv og acceptér, at du ikke kan det samme, som før du blev syg.
Bed familie og venner om hjælp. De fleste vil meget gerne hjælpe og kan fx aflaste dig med praktiske gøremål, som at købe ind, lave mad, passe børn, gøre rent eller måske ordne haven
Når du kommer hjem
Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer.
Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde i behandlingsperioden. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.
Mellem behandlingerne kan du optimere dit forløb ved at:
spise og drikke god og næringsrig mad og væske
forsøge at undgå et vægttab
sørge for frisk luft og daglig motion
sørge for god nattesøvn og tag gerne en middagslur
bede venner og familie om hjælp til det praktiske
Husk at tage den udleverede medicin til de aftalte tidspunkter.
Det er vigtigt, at du tager forebyggende medicin mod kvalme i den aftalte periode og ved behov. Almen utilpashed, appetitløshed samt smagsændringer forekommer hyppigt i dagene efter behandling.
Drik altid 2-3 liter væske om dagen, idet udskillelsen af affaldsstoffer derved bedres.
Videre forløb
Senfølger betegner kroniske bivirkninger som følge af den medicinske kræftbehandling.
Nogle senfølger er bivirkninger, som ikke forsvinder eller måske forværres efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. Andre senfølger opstår adskillige år efter, at behandlingen er slut.
Du kan opleve fysiske senfølger
Vigtige organer som hjerte, lunger, nyrer eller lever kan blive påvirket af visse behandlinger. Nogle oplever nerveskader i form af nedsat følelse, føleforstyrrelser eller smerter fx i fødder eller fingre.
Evnen til at få børn kan blive nedsat eller helt forsvinde.
Andre senfølger kan være tidlig overgangsalder, fordøjelsesbesvær, høretab/tinnitus, vedvarende træthed og/eller muskelsvaghed.
Ved mange former for medicinsk kræftbehandling er der en let øget risiko for at få anden form for kræftsygdom herunder leukæmi eller forstadie hertil.
Du kan få psykiske senfølger
På samme måde som, at overgangen fra rask til syg kan være voldsom, så oplever mange også, at det kan være svært at finde sig til rette i hverdagslivet efter afsluttet behandling.
Patienter har fx nævnt at have koncentrationsbesvær, træthed, depression og/eller angst for tilbagefald. Sådanne forhold kan få indflydelse på det fremtidige liv, der skal leves.
Hvad kan du selv gøre?
Tal med lægen om, hvad du eventuelt kan forvente i netop din situation
De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning.
Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.
Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.