DA 3+10/DA 3+8 - Medicinsk kræftbehandling (Blodsygdomme)

Inden hver lægesamtale skal du have taget blodprøver.

Nogle gange skal du også have taget blodprøver før hver behandling.

Det aftales med personalet om blodprøverne skal tages dagen forud for behandlingen.

Hvis du bor i Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver på et af regionens blodprøvesteder.

Du skal selv booke tid til blodprøver på: www.booking.rm.dk/selvbooking/

Hvis du bor udenfor Region Midtjylland, kan du evt. få taget blodprøver på dit lokal sygehus. 

For at kunne planlægge din behandling, skal du have lavet en knoglemarvsprøve.

Ud fra undersøgelsen kan lægen se, hvor udbredt din sygdom er.

Læs mere om undersøgelsen:

• Knoglemarvsundersøgelse

Behandlingen skal gives i et centralt venekateter. Kateteret er en tynd plastikslange, som føres ind i en blodåre på overarmen eller under kravebenet og frem til de store vener centralt i kroppen. Spidsen af kateteret placeres lige før indgangen til hjertet. Kateteret kan have flere adskilte kanaler, også kaldet løb. Hvert løb har forskellig diameter, markeret med en farve.

Der findes forskellige typer af centrale venekatetre, behandlingen samt en individuel vurdering afgør, hvilken type du får anlagt. 

Her kan du læse mere om de centrale venekatetre:

• Anlæggelse af centralt venekateter (CVK) med cuff 
• Anlæggelse af centralt venekateter (CVK) uden cuff (tunneleret) 
• Anlæggelse af PICC-line kateter

Du skal være indlagt 9-11 dage under din behandling med DA nogle gange også længere, afhængig af dit forløb og din tilstand.

Begge kemoterapistofferne bliver givet som infusioner (drop) i et centralt venekateter (CVK) for at undgå irritation af de mindre blodkar. CVK’et bliver også brugt til infusion af blodprodukter, væske og anden medicin og eventuelt til at tage blodprøver fra.

Ara-C gives via en bærbar pumpe, som hele tiden er koblet på CVK´et og skiftes efter hver femte infusion. Det tager 15 minutter om at løbe ind og du skal have det to gange om dagen, kl. 11 og 23, i 10 dage (eller 8 dage). Den bærbare pumpe gør det muligt at være mere hjemme under behandlingen.

Daunorubicin tager ca. 60 minutter om at løbe igennem droppet, og efterfølgende skal der skylles med saltvand, så al kemoterapien løber ind. Det skal du have en gang om dagen i alt 3 gange – på dag 1, 3 og 5.

Du skal samtidig med kemoterapien drikke 2,5-3 liter væske, fordi det er vigtigt at få affaldsstoffer skyllet ud gennem nyrerne i dagene, hvor du får kemoterapi. Der kan føres væskeskema, for at sikre at du drikker nok.

Vævsskade

Daunorubicin er meget giftigt for vævet, hvorfor der er skærpet opmærksomhed, når du får infusionen.
Hvis du oplever svie og smerte i forbindelse med infusion, skal du straks meddele dette til personalet, da der findes en modgift, som skal gives straks ved mistanke om, at kemoterapistoffet er løbet udenfor en blodåre.

Orangefarvning af urin og tårevæske

Urinen får en orangerød farve, som ikke betyder noget og som forsvinder efter et par dage. Vi anbefaler at du ikke bruger kontaktlinser i den periode, hvor du får kemoterapi, for at undgå ophobning af kemoterapi inde under linsen og misfarvning af linserne.

Allergisk reaktion

I sjældne tilfælde kan ses overfølsomhed over for stoffet med allergisk reaktion

Hjertepåvirkning

I sjældne tilfælde kan der ske påvirkning af hjertemuskulaturen og hjerterytmen. Påvirkningen af hjertemuskulaturen kan opstå tidligt i forløbet, og flere år efter afsluttet behandling. Hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen, kan blive nedsat og viser sig ved åndenød i forbindelse med fysisk anstrengelse. Fortæl lægen hvis du får symptomer på hjertesvækkelse, f.eks. åndenød og/eller hævede fødder/ben.

Feber

Cytarabin kan give høj feber i de dage, der gives Cytarabin. Feberen skyldes præparatet og ikke nødvendigvis en bakterie, virus eller svamp. Det er alligevel vigtigt, at du reagerer på temperaturforhøjelse på 38,5°C eller derover.

Påvirket leverfunktion

Dine levertal kan forbigående blive forhøjede. Det er yderst sjældent, at der kommer varige leverskader. Fortæl din læge, hvis du har haft eller har et større alkoholforbrug eller har haft leversvigt eller leverbetændelse.

Hjertepåvirkning

Der kan (sjældent) forekomme hjerterytmeforstyrrelse i forbindelse med infusion. Hjertets muskulatur kan blive skadet, og pumpekraften vil i så fald svækkes. Denne sjældne, men meget alvorlige bivirkning kan opstå både tidligt i forløbet, og flere år efter behandlingen. Fortæl lægen hvis du får symptomer på hjertesvækkelse, f.eks. åndenød og hævede fødder/ben

Nerveskade

Cytarabin kan i sjældne tilfælde påvirke nervesystemet. Det kan vise sig ved problemer med at styre sine bevægelser, fx problemer med at gå eller styre en arm eller hånd i den rigtige retning. Nervepåvirkningen kan også vise sig ved sløvhed eller talebesvær. Hvis du oplever sådanne eller lignende problemer efter, at du er begyndt med Cytarabin, skal du kontakte personalet. Symptomerne forsvinder sædvanligvis gradvist af sig selv igen.

Hududslæt

I nogle tilfælde kan Cytarabin give et allergisk hududslæt i form af nældefeber. Der ses også øget lysfølsomhed, så det er klogt ikke at være i direkte sol, så længe du får behandling med Cytarabin.
Kontakt Blodsygdomme, hvis du får udslæt, så lægen kan vurdere, om du skal have behandling for udslættet.

Du vil få tablet Ondansetron i forbindelse med din behandling.

Ondansetron forhindrer kvalme og opkastning.

Når du får Ondansetron kan du opleve hovedpine, rødme og varmefølelse, forstoppelse og nedsat appetit.

Fortæl lægen og sygeplejersken, hvis du er ved at blive forstoppet. Det kan være nødvendigt at få et afføringsmiddel. 

Du vil eventuelt få tablet Methoclopramide i forbindelse med din behandling.

Methoclopramide forebygger kvalme og opkastning.

Når du får Methoclopramide kan du opleve døsighed, diarré og mundtørhed.

Hvis du oplever ukontrollerbare bevægelser eller uro i kroppen, mens du får Methoclopramide, skal du fortælle det til lægen eller sygeplejersken. 

Du vil få tablet Posaconazol i forbindelse med din behandling.

Posaconazol forebygger infektioner med svampe.

Når du får Posaconazol, kan du opleve kvalme.

Der tages hjertekardiogram (EKG) inden opstart af behandlingen for at sikre, at din hjerterytme er normal. 

Du vil få tablet Levofloxacin i forbindelse med din behandling.

Levofloxacin forebygger infektioner med bakterier. 

Når du får Levofloxacin kan du opleve hovedpine, svimmelhed, diarré, kvalme og opkast.

Det anbefales at tage tabletten til natten for at "sove" fra bivirkningerne. 

Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin.

Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.

Det er almindeligt kendt, at medicinsk kræftbehandling giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.

Der kan også opstå senfølger, som er bivirkninger, der optræder på trods af, at behandlingen er afsluttet, eventuelt flere år efter.

Fortæl lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du får i forbindelse med behandlingen, så kan vi forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.

De forskellige blodceller, som dannes i knoglemarven, udgøres af:

• De røde blodlegemer (”blodprocenten”, målt ved indholdet af
  hæmoglobin), som transporterer ilt til vævene
• De hvide blodlegemer (leukocytter) er en vigtig del af immunforsvaret
• Blodpladerne (trombocytter) er med til at standse blødninger

Disse blodceller bliver påvirket af kemoterapien og mellem 5 til 18 dage efter hver behandling, er antallet af celler nedsat.
Som oftest vil antallet af blodceller være normaliseret inden start på næste serie, men det er ikke sjældent, at der er behov for blodtransfusion og evt. blodplade-transfusion undervejs i behandlingsforløbet.

Du kan have øget risiko for at få infektioner i perioder af dit sygdoms- og behandlingsforløb. Det skyldes, at antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) nedsættes på grund af din sygdom og/eller behandling. De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens forsvar mod infektioner.

Du skal især være opmærksom ved:

• temperatur over 38,5˚C
• almen utilpashed og kulderystelser

Hold dagligt øje med om du har:

• belægninger i munden eller synkesmerter
• hoste eller åndenød
• svie ved vandladning
• smerter eller rifter ved endetarmen
• sår med tegn på betændelse i huden
• herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt på huden

Kontakt os, hvis du har symptomer

Har du en åben indlæggelse i Blodsygdomme skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvis du ikke har åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Du minimerer risikoen for infektion ved at:

• have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
• oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
• undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
• drik rigeligt med væske for at undgå blærebetændelse
• undgå forstoppelse. Det sænker risikoen for, at rifter og hæmorider ved endetarmen opstår eller forværres

Læs mere i vejledningen: Svækket immunforsvar - at beskytte sig selv og andre mod infektioner (Blodsygdomme)

Du kan have øget risiko for at få blodmangel (lav blodprocent/lav hæmoglobin) i perioder af din behandling.

Du får blodmangel, fordi antallet af røde blodlegemer kan blive nedsat på grund af din sygdom eller behandling, som påvirker de raske celler i knoglemarven.

Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have en blodtransfusion.

Hold øje med symptomer på blodmangel

• Åndenød
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Øresusen
• Hovedpine
• Du er kuldskær
• Du er mere bleg, end du plejer

Kontakt os, hvis du har symptomer

Har du en åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Hvis du ikke har åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Undgå større fysisk anstrengelse
• Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder

Du kan have øget risiko for at komme til at bløde på grund af din sygdom eller behandling.

Blødning skyldes din sygdom og/eller medicinens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.

Hold øje med

• Blødning fra næse, tandkød eller skede
• Blod i afføring eller urin
• Mange blå mærker eller røde prikker i huden

Hvis du får et af disse symptomer, skal du kontakte Blodsygdomme forvagt. Du skal måske have en transfusion med blodplader.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Brug en blød tandbørste
• Tag ikke smertestillende medicin som Ibuprofen (fx Ipren, Brufen) eller medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Kodimagnyl,Treo), da de øger risikoen for blødninger
• Undgå kraftig fysisk anstrengelse
• Undgå forstoppelse

Vær opmærksom på

• Nogle gange er det nødvendigt at fortsætte behandling med hjertemagnyl på trods af, at du får kemoterapi. Denne skal dog oftest pauseres, hvis antallet af blodplader er lavt. 

Du kan få kvalme eller opkastning af behandlingen. 

Du vil få forebyggende medicin mod kvalme, hvis din behandling forventes at medføre kvalme/opkastning.

Du kan få udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme ved behov i dagene efter udskrivelsen.

Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme i den aftalte periode

Tal med plejepersonalet eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.

Det kan du gøre for at modvirke kvalmen:

• Spis når du føler dig sulten og gerne mange små måltider i løbet af dagen
• Drik gerne 2-3 liter væske
• Sid op når du spiser
• Spis let fordøjelig mad fx frugt, dessert og kiks
• Anret maden pænt - få evt. en anden til at anrette maden for dig
• Hvil dig i løbet af dagen
• Lyt gerne til musik du kan lide eller se en god film, mens du får kemoterapi
• Dyrk motion

Nogle patienter har større tendens til kvalme end andre.

Du kan opleve "forventningskvalme"

Hos enkelte patienter er kvalmen også psykologisk betinget.

Efter at have modtaget behandlingen gennem nogen tid kan kvalme opstå alene ved tanken om at skulle have kemoterapi (såkaldt "forventningskvalme”). Nogle vil i den situation have gavn af beroligende medicin på forhånd. Tal med plejepersonalet og lægen om dette er en mulighed for dig.

Senkvalme

Senkvalme og opkastning kan opstå 25-120 timer efter behandlingen er givet. Senkvalme er som regel ikke så voldsom som den akut opståede kvalme, men den kan påvirke livskvaliteten lige så meget.

Din appetit og lyst til mad kan være nedsat i perioder af din behandling.

Det kan du selv gøre, hvis du ikke har så meget appetit:

• Spis først og fremmest det, du har lyst til og spis, når du har lyst
• Spis mange små måltider, gerne 6 gange om dagen
• Spis mad, som er rig på energi og protein og drik energi- og proteindrikke
• Tilsæt fløde og fedtstof til din mad - brug fx smør på brødet og suppler med nødder, mandler og mørk chokolade
• Drik gerne 2-3 liter væske om dagen - især de første dage efter en behandling
• Tag en vitaminpille uden tilsat jern hver dag

Selv om du ikke har appetit eller maden ikke smager dig, er det godt, hvis du alligevel kan nøde dig selv til at spise.

Søg gerne råd og vejledning hos personalet før problemerne bliver for store.

Du skal undgå vægttab

En del patienter taber sig i behandlingsforløbet. Andre kan opleve det modsatte, nemlig at vægten og appetitten øges i takt med, at sygdommen bekæmpes.

Ændringer af vægten kan påvirke dit behandlingsforløb og livskvalitet. Kroppen har under sygdom og behandling et øget behov for energi. Selv hvis du er overvægtig ved behandlingens start, er det ikke tiden til en slankekur.

Det er vigtigt, at du taler med personalet om, hvordan du skal undgå vægttab og fortæller, når du har problemer med at indtage kalorier nok.

Dine smags- og lugtesanser kan påvirkes under behandlingen. 

Især din smagsoplevelse kan ændre sig. Maden kan smage anderledes og din lyst til at spise nedsættes eller forsvinder.

Vandet kan smage af metal.

Smagsoplevelsen bliver normal igen, når du ikke får medicinsk kræftbehandling mere.

Du kan opleve, at fx mad, parfume og blomster dufter anderledes eller kraftigere, end de plejer.

Hvad kan du selv gøre?

• Undgå kraftige dufte, herunder også eventuelt stærkt krydret mad.
• Drik fx juice eller saft for at sløre metalsmagen fra vandet.

Du kan i nogle tilfælde få forstoppelse af behandlingen og i andre tilfælde tynd mave (diarré).

Forstoppelse

Hvis du får forstoppelse af den medicinske kræftbehandling, er det næsten altid nødvendigt at tage et afføringsmiddel. Tal med sygeplejersken om det, så du kan få det middel, der er bedst for dig. 

Afføringsmidler kan købes på apoteket uden recept.

Hvad kan du selv gøre ved forstoppelse?

• Drik rigelig med væske, 2-3L dgl. 
• Hold dig aktiv, gå fx en tur. Du må gerne tage en kort middagslur.
• Spis fiberrigt - grøntsager, fuldkornsprodukter og tørrede frugter. Hvis appetitten er lille, er det vigtigste, at du får nok at spise, fremfor hvad det er. Supplér i stedet med et afføringsmiddel.
• Vær opmærksom så snart du oplever en ændring i dit afføringsmønster.

Læs mere om forstoppelse, og hvad du selv kan gøre for at forebygge og behandle forstoppelse i patientvejledningen: www.forstoppelse.auh.dk

Diarré

Diarré betyder, at du har mere end 3 løse/vandige afføringer om dagen. Hvis du får svær eller langvarig diarré, kan du miste vigtige salte og væske. Det kan blive nødvendigt at give dig væske og salte i en blodåre under indlæggelse og eventuelt også stoppende medicin.

Hvad kan du selv gøre ved diarré?

• Drik mindst 3L for at erstatte den mistede væske. 
• Spis bananer, dåsefrugt, supper og sportsdrikke for at holde saltbalancen.
• Gamle husråd som revet æble, havresuppe, hvidt brød, kartoffelmos og ris kan muligvis afhjælpe diarréen.

Du kan opleve øget træthed i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Trætheden kan opleves som en ganske anden træthed end den, du hidtil har kendt. Trætheden kan tiltage i takt med antallet af behandlinger, men aftager ofte, når du har afsluttet den medicinske kræftbehandling.

Der skelnes mellem 3 former for træthed; almindelig træthed, fatique og udmattelse. Du kan lære at kende forskel på de 3 former for træthed ved at læse yderligere her: Træthed - Livet med og efter kræft

Hvad kan du selv gøre?

• Hold hvilepauser i løbet af dagen. Sov gerne en kort middagslur.
• Vær aktiv, gerne i frisk luft. Det giver dig en mere normal form for træthed.
• Nedsæt forventningerne til dig selv og acceptér, at du ikke kan det samme, som før du blev syg.
• Bed familie og venner om hjælp. De fleste vil meget gerne hjælpe og kan fx aflaste dig med praktiske gøremål, som at købe ind, lave mad, passe børn, gøre rent eller måske ordne haven

Det kan være vanskeligt at forudsige, hvordan behandlingsforløbet vil blive for dig. Af erfaring ved vi, at det vil være meget vekslende og trække store fysiske og psykiske veksler på dig og din familie. Tal med os om det. Vi kan ikke tage det væk, men vil gerne hjælpe, når vi kan.

Du kan opleve forandringer som hukommelsesproblemer eller koncentrationsbesvær i forbindelse med medicinsk kræftbehandling. Oplevelsen af disse forandringer kan variere meget fra person til person.

Typisk er symptomerne dog midlertidige og er væk ca. 1 år efter afsluttet behandling. Hos enkelte kan forandringerne være til stede i længere tid.

Din evne til at få børn kan blive varigt nedsat af behandlingen. Omvendt kan man heller ikke sige, at du helt sikkert bliver steril af behandlingen.

Du skal undgå graviditet i en periode

Du og din partner skal undgå graviditet under og ofte også nogen tid efter den medicinske kræftbehandling, da behandlingen kan skade et foster. Effektiv prævention er derfor vigtig i hele behandlingsforløbet.

Tal med lægen om, hvilken prævention, der er bedst for dig og om, hvornår I kan begynde at overveje graviditet, hvis dette er et ønske.

Hvis du er kvinde - din evne til at få børn kan påvirkes

Den nedsatte evne til at få børn skyldes, at æggestokkene holder op med at producere æg og kønshormoner, når du får medicinsk kræftbehandling.

Du kan få uregelmæssige menstruationer, og nogle gange kan de helt ophøre som følge af behandlingen. Dette vil kunne give symptomer på overgangsalder. Tal med lægen om, hvordan det kan afhjælpes.

Hvis du er mand - din evne til at få børn kan påvirkes

Medicinsk kræftbehandling kan nedsætte testiklernes produktion af sædceller i en periode eller måske varigt. 

Du kan vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn.

Husk, at beskytte din partner mod graviditet under og et stykke tid efter behandlingen, da sædcellerne kan være skadet af behandlingen.

Testiklernes produktion af det mandlige kønshormon testosteron kan nedsættes under og efter behandlingen. Det kan give gener, der minder om den kvindelige overgangsalder. Tal med lægen om, hvordan det kan afhjælpes.

Kemoterapi kan ind i mellem medføre, at du taber håret på hovedet og eventuelt også andre steder på kroppen. Ved denne behandling, kan der komme udtynding af håret, men sjældent decideret hårtab.

Hårtabet begynder typisk ca. 2-4 uger efter, at du er startet behandlingen.

Hårtabet kan være meget individuelt. Nogle bevarer en smule hår eller små dun i hovedbunden, ligesom enkelte kan opleve, at håret begynder at vokse ud igen et stykke inde i behandlingsforløbet.

Håret vokser ud igen, når hele behandlingsforløbet er afsluttet.

Det nye hår kan være lidt ændret i farven eller have en anden struktur i forhold til tidligere fx kan det være kraftigere eller mere krøllet. Men inden for et halvt års tid bliver håret stort set altid, som det var før behandlingen.

Du kan få tilskud til paryk, tørklæde eller kasket

Taber du håret som følge af din behandling kan du få tilskud til paryk, tørklæde eller kasket. 

Det er en god ide at få lavet din paryk inden du begynder at tabe håret, da det så er lettere for parykmageren at skabe en paryk, der ligner dit eget hår.

Du bestemmer selv, hvor du vil købe din paryk eller anden hovedbeklædning. Sygehuset kan desværre ikke være behjælpelige med at finde en forhandler.

Du skal selv lægge pengene ud, når du køber paryk eller anden hovedbeklædning. Du skal kontakte personalet for at få udleveret en refusionsanmodning, som du skal benytte, når du skal have refunderet dine udlæg.

Refusionsanmodningen samt originale kvitteringer fra forhandleren sendes til regnskabsafdelingen på Aarhus Universitetshospital. 

Følgende skal fremgå af kvitteringen:

• Køb af paryk eller anden hovedbeklædning
• Hvad købet har kostet
• Dato for købet
• Navn, adresse og CVR-nummer på leverandøren
• Hvis leverandøren udleverer en dagsdato til dig, skal stemplet på bilaget indeholde navn, adresse og CVR-nummer. En dankortkvittering er ikke nok.

Ved køb på Nettet: Medsend den faktura du modtager, en følgeseddel er ikke nok.

Beskyt din hovedbund

• Brug altid solcreme med høj faktor, 50 SPF, for at beskytte hovedbunden, når du går med bart hoved.
• Beskyt hovedet mod kulde med en hue eller et tørklæde
• Smør hovedbunden ind med en fed, uparfumeret creme, hvis huden er tør eller klør

Dine negle fornyer sig normalt i takt med, at de bliver slidt.

Mens du får behandling kan de:

• blive fortykkede
• få striber
• blive skøre og flossede med afstødning af neglens yderste lag

I nogle tilfælde kan neglene også løsne sig.

Det kan tage ½-1 år, inden dine negle er normale igen.

Det kan du selv gøre:

• Klip skøre og flossede negle, men undgå at klippe for langt ned
• Forsegl eventuelt neglene med klar lak

Din lyst til sex kan ændres - den kan opleves forøget, forringet eller helt ophøre i perioder under og efter behandlingen. Det skyldes en lang række fysiske og psykiske faktorer.

Samleje skader ikke din partner

Mængden af kemoterapi der bliver udskilt gennem skedens slimhinder og i sæd, er ubetydelig. Du kan derfor have samleje uden at skade din partner.

Vi anbefaler, at du undlader at have samleje med skiftende partnere, og at du ikke har analt samleje i perioder, hvor dit immunforsvar er særligt svækket for at forebygge infektioner.

Hvis du er kvinde - dine slimhinder kan påvirkes

Du kan få sarte og tørre slimhinder i skeden og eventuelt smerter ved samleje. Det kan derfor være en god ide at skåne slimhinden og undgå rifter ved at anvende ikke-vandbaseret glidecreme.

Efter samleje anbefaler vi dig at tisse for at forebygge blærebetændelse.

Spørg i øvrigt personalet eller lægen om råd og vejledning.

Hvis du er mand - du kan opleve rejsningsproblemer

Du kan få problemer med rejsning eller opleve impotens i perioder. Hvis problemet fortsat er til stede efter afsluttet behandling, kan du få hjælp hos egen læge.

Du kan under behandlingen opleve at få tør udløsning eller, at udløsning sker hurtigere eller langsommere end sædvanligt. Efter endt behandling bliver det oftest normalt igen.

Spørg personalet om råd og vejledning hvis du får behov for det.

Du kan læse mere om samliv og seksualitet i pjecen fra Kræftens Bekæmpelse:

Kræft og seksualitet (cancer.dk)

Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer.

Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde i behandlingsperioden. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.

Mellem behandlingerne kan du optimere dit forløb ved at:

• spise og drikke god og næringsrig mad og væske
• forsøge at undgå et vægttab
• sørge for frisk luft og daglig motion
• sørge for god nattesøvn og tag gerne en middagslur
• bede venner og familie om hjælp til det praktiske
  
  

Husk at tage den udleverede medicin til de aftalte tidspunkter.

Det er vigtigt, at du tager forebyggende medicin mod kvalme i den aftalte periode og ved behov. Almen utilpashed, appetitløshed samt smagsændringer forekommer hyppigt i dagene efter behandling. 

Drik altid 2-3 liter væske om dagen, idet udskillelsen af affaldsstoffer derved bedres.

Senfølger betegner kroniske bivirkninger som følge af den medicinske kræftbehandling.

Nogle senfølger er bivirkninger, som ikke forsvinder eller måske forværres efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. Andre senfølger opstår adskillige år efter, at behandlingen er slut.

Du kan opleve fysiske senfølger

Vigtige organer som hjerte, lunger, nyrer eller lever kan blive påvirket af visse behandlinger. Nogle oplever nerveskader i form af nedsat følelse, føleforstyrrelser eller smerter fx i fødder eller fingre.

Evnen til at få børn kan blive nedsat eller helt forsvinde.

Andre senfølger kan være tidlig overgangsalder, fordøjelsesbesvær, høretab/tinnitus, vedvarende træthed og/eller muskelsvaghed.

Ved mange former for medicinsk kræftbehandling er der en let øget risiko for at få anden form for kræftsygdom herunder leukæmi eller forstadie hertil.

Du kan få psykiske senfølger

På samme måde som, at overgangen fra rask til syg kan være voldsom, så oplever mange også, at det kan være svært at finde sig til rette i hverdagslivet efter afsluttet behandling.

Patienter har fx nævnt at have koncentrationsbesvær, træthed, depression og/eller angst for tilbagefald. Sådanne forhold kan få indflydelse på det fremtidige liv, der skal leves.

Hvad kan du selv gøre?

• Tal med lægen om, hvad du eventuelt kan forvente i netop din situation
• Læs mere om senfølger - hvad skyldes de, og hvad kan der gøres ved dem? https://www.cancer.dk/senfoelger/
• Få viden og rådgivning ved kontakt til Senfølgerforeningen: Forside - Senfølgerforeningen (senfoelger.dk)

De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning. 

Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.

Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk

Læs mere om behandling af leukæmi i Blodsygdommes patientvejledninger