Inden behandlingen starter, vil du blive mundtligt informeret om behandlingens virkning og bivirkninger af lægen og sygeplejersken.
Vejledningen beskriver, hvordan behandlingen virker på din krop og din kræftsygdom.
Undervejs er der gode råd og anvisninger til, hvordan du håndterer de uvante situationer, du måtte opleve i forbindelse med behandlingen.
Dine pårørende kan også have glæde af at læse vejledningen for bedre at kunne støtte dig.
Det kan være en god idé løbende at skrive spørgsmål ned, som du støder på i behandlingsforløbet. Tag dine spørgsmål med til næste besøg i Blodsygdomme.
Forbered dig til behandlingen
Du vil jævnligt få taget blodprøver for at se, hvordan behandlingen virker. Samtidig er blodprøverne også med til at vise, hvordan du tåler behandlingen.
Hvis du bor i Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver på et af regionens blodprøvesteder.
Hvis du bor udenfor Region Midtjylland, kan du evt. få taget blodprøver på dit lokal sygehus.
Behandlingen skal gives i et centralt venekateter. Kateteret er en tynd plastikslange, som føres ind i en blodåre på overarmen eller under kravebenet og frem til de store vener centralt i kroppen. Spidsen af kateteret placeres lige før indgangen til hjertet. Kateteret kan have flere adskilte kanaler, også kaldet løb. Hvert løb har forskellig diameter, markeret med en farve.
Der findes forskellige typer af centrale venekatetre, behandlingen samt en individuel vurdering afgør, hvilken type du får anlagt.
Den består som oftest af flere behandlingsserier. Hver serie består af 28 dages behandling, og der er 14 dages pause mellem hver serie.
Lige præcis hvordan dit behandlingsforløb kommer til at se ud, og hvor mange serier du skal have, afhænger af behandlingens virkning på dig og din sygdom og en eventuel tidshorisont for din transplantation.
Du skal i de 14 dages pause, der er mellem serierne, have lavet en knoglemarvsundersøgelse for at se, om behandlingen har virket.
Det præcise tidspunkt for knoglemarvsundersøgelsen kan variere, da det afhænger af, hvordan dine blodprøver ser ud.
Når lægen har svaret på knoglemarvsundersøgelsen, bliver du forklaret resultatet og forelagt den videre plan for behandlingen.
Et behandlingsforløb består som oftest af 2-3 serier med Blincyto. Antallet af serier varierer af, hvordan du responderer på behandlingen, og hvornår du skal transplanteres.
Om behandlingen
Din behandling hedder Blincyto (Blinatumomab).
Blincyto anvendes ved behandling af B-ALL, der er svær at behandle, eller til patienter med tilbagefald af ALL.
Blincyto gives som en forbehandling inden din knoglemarvstransplantation.
Blincyto er ikke et kemoterapipræparat, men derimod et antistof.
Udover den behandling, der er rettet direkte mod din akutte leukæmi, vil du også få understøttende behandling. Dette beskrives i afsnittet `Supplerende behandling’.
Blincyto gives til patienter med tilbagefald af
B-ALL, eller til patienter der ikke har respondret tilstrækkeligt på den tidligere givede behandling.
Blincyto gives som forbehandling inden knoglemarvstransplantation.
Blincyto bliver givet som en infusion (drop) i et centralt venekateter (CVK) for at undgå irritation af de mindre blodkar. CVK’et kan også bruges til infusion af blodprodukter, væske og anden medicin.
Blincyto gives som langsom infusion via en pumpe, som du har i en lille taske. Pumpen kører i 48 timer., inden den skal skiftes.
For at reducere bivirkningerne ved behandlingen, får du forskellige former for understøttende behandling. Dette kalder vi også for præmedicin.
Det er primært de første 3 dage af 1. behandlingsserie du skal have præmedicinen. De efterfølgende serier gives der ofte kun præmedicin den første dag eller slet ikke.
IV Clemastin
Er et middel mod allergi, et antihistamin, som forebygger, at du får en overfølsomheds-reaktion af Blincyto. Du kan opleve døsighed og mundtørhed, når du får Clemastin.
Clemastin gives ind i blodåren af en sygeplejerske.
Tablet Paracetamol
Er et svagt smertestillende middel med febernedsættende effekt.
Paracetamol forebygger, at du får en forbigående temperaturstigning af Blincyto.
Tablet Dexamethason
Er et Binyrebarkhormon som forebygger, at du får en overfølsomheds-reaktion af Blincyto.
Sygeplejersken holder løbende øje med din temperatur, puls, blodtryk og vejrtrækning for at se, hvordan du reagerer på behandlingen.
Du skal de dage du får Blincyto have 3-4 liter væske, fordi det er vigtigt at få affaldsstoffer skyllet ud gennem nyrerne i de dage, hvor du får antistoffet.
Er der nogle dage, hvor du ikke kan drikke så meget, er det muligt at få væske ind i blodåren.
Der kan føres væskeskema, for at sikre at du drikker nok.
Din behandling består oftest af 2-3 serier Blincyto. Hver serie varer 28 dage. Det er forskelligt, hvor mange serier man skal have.
Du skal under første serie være indlagt de første 10 dage. Hvis du efter de første 10 dage har det godt, kan du gå hjem og komme hver 2. dag og få skiftet din pumpe med Blincyto. Hvis du har det godt, kan du udskrives efter 28 dage.
Under anden og eventuel tredje serie, skal du være indlagt i 2 dage. Hvis du efter de første 2 dage har det godt, kan du også her gå hjem og komme hver 2. dag og få skiftet din pumpe med Blincyto. Hvis du har det godt, kan du udskrives efter 28 dage.
Sådan virker medicinen
Blincyto er et antistof. Det aktive stof i Blincyto, Blinatumomab, er et antistof, der er beregnet til at binde sig til et protein (CD19), som findes på B-celler, herunder ALL-celler. Blinatumomab binder sig også til et protein (CD3) på T-celler, som er en anden type hvide blodlegemer.
Det betyder, at Blincyto fungerer som et bindeled, der bringer T-celler og B-celler sammen, og får T-cellerne til at frigive stoffer, som efterhånden dræber de kræftramte B-celler.
Understøttende behandling
For at modvirke bivirkningerne ved kemoterapi/antistof får du forskellige former for understøttende behandling (medicin).
Det er vigtigt, at du tager dine tabletter som foreskrevet, da det er en del af behandlingen.
Du vil få tablet Ondansetron i forbindelse med din behandling.
Ondansetron forhindrer kvalme og opkastning.
Når du får Ondansetron kan du opleve hovedpine, rødme og varmefølelse, forstoppelse og nedsat appetit.
Fortæl lægen og sygeplejersken, hvis du er ved at blive forstoppet. Det kan være nødvendigt at få et afføringsmiddel.
Du vil eventuelt få tablet Methoclopramide i forbindelse med din behandling.
Methoclopramide forebygger kvalme og opkastning.
Når du får Methoclopramide kan du opleve døsighed, diarré og mundtørhed.
Hvis du oplever ukontrollerbare bevægelser eller uro i kroppen, mens du får Methoclopramide, skal du fortælle det til lægen eller sygeplejersken.
Du vil eventuelt få tablet Vogalene i forbindelse med din behandling. Vogalene er en frysetablet og skal derfor opløses i 20-30ml væske og drikkes efterfølgende.
Vogalene forebygger kvalme og opkastning.
Når du får Vogalene, kan du opleve mundtørhed, døsighed og svimmelhed (blodtryksfald), fx når du rejser dig hurtigt op.
Hvis du, hvilket er meget sjældent, oplever ukontrollerbare bevægelser eller uro i kroppen, mens du får Vogalene, skal du fortælle det til lægen eller sygeplejersken.
Du vil få tablet Allopurinol i forbindelse med din behandling.
Allopurinol forhindrer, at affaldsstoffer fra de ødelagte kræftceller ophober sig i kroppen. Disse affaldsstoffer kan skade nyrerne og give urinsyregigt (podagra).
Allopurinol kan sjældent give udslæt. Får du dette skal du kontakte Blodsygdomme.
Drik 2-3 liter væske om dagen efter du har fået din behandling og den efterfølgende uges tid. Det skåner også din krop, når affaldsstofferne skal udskilles.
Du vil få tablet Sulfamethoxazol med trimethoprim i forbindelse med din behandling.
Sulfamethoxazol med trimethoprim forebygger lungeinfektioner med pneumocyster.
Når du får Sulfamethoxazol med trimethoprim, kan du opleve betændelse på tungen, diarré, kvalme, opkast, feber, hudkløe samt hududslæt.
Risici og bivirkninger
Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin.
Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.
Det er almindeligt kendt, at medicinsk kræftbehandling giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.
Der kan også opstå senfølger, som er bivirkninger, der optræder på trods af, at behandlingen er afsluttet, eventuelt flere år efter.
Fortæl lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du får i forbindelse med behandlingen, så kan vi forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.
Når du får Blincyto, er der en risiko for, at du kan få en speciel slags bivirkninger. Disse bivirkninger kaldes CRS (Cytokin Release Syndrom).
Cytokin Release Syndrom (CRS) er den hyppigst forekommende bivirkning, når man er i behandling med Blincyto.
CRS er en tilstand, der udvikler sig, når dit immunsystem reagerer lidt for kraftigt på Blincyto. Kroppen frigiver proteinet Cytokin i for store mængder, og det kan resulterere i nogle kraftige bivirkninger.
CRS er en alvorlig bivirkning, der kan vise sig ved feber, kulderystelser, lavt blodtryk, åndenød, hovedpine, kvalme, træthed, udslæt og i sjældne tilfælde neurologiske bivirkninger.
Med neurologiske bivirkninger menes der, at man kan blive konfus og usammenhængende.
For at holde øje godt øje med dig og eventuelle bivirkninger, vil du opleve at plejepersonalet dagligt stiller nogle spørgsmål og spørger ind til din tilstand.
Du kan have øget risiko for at få infektioner i perioder af dit sygdoms- og behandlingsforløb. Det skyldes, at antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) nedsættes på grund af din sygdom og/eller behandling. De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens forsvar mod infektioner.
Du skal især være opmærksom ved:
temperatur over 38,5˚C
almen utilpashed og kulderystelser
Hold dagligt øje med om du har:
belægninger i munden eller synkesmerter
hoste eller åndenød
svie ved vandladning
smerter eller rifter ved endetarmen
sår med tegn på betændelse i huden
herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt på huden
Kontakt os, hvis du har symptomer
Har du en åben kontakt i Blodsygdomme skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer.
Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.
Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.
Du minimerer risikoen for infektion ved at:
have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
drik rigeligt med væske for at undgå blærebetændelse
undgå forstoppelse. Det sænker risikoen for, at rifter og hæmorider ved endetarmen opstår eller forværres
De fleste patienter har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde i behandlingsperioden. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har, og hvordan dine foregående behandlinger er forløbet.
Mellem behandlingerne kan du optimere dit forløb ved at:
spise og drikke god og næringsrig mad og væske
forsøge at undgå et vægttab
sørge for frisk luft og daglig motion
sørge for god nattesøvn og tag gerne en middagslur
bede venner og familie om hjælp til det praktiske
Husk at tage den udleverede medicin til de aftalte tidspunkter.
Det er vigtigt, at du tager forebyggende medicin mod kvalme i den aftalte periode og ved behov. Almen utilpashed, appetitløshed samt smagsændringer forekommer hyppigt i dagene efter behandling.
Drik altid 2-3 liter væske om dagen, idet udskillelsen af affaldsstoffer derved bedres.
Mere information
De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning.
Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.
Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Forbered dig til behandlingen
Om behandlingen
Sådan virker medicinen
Risici og bivirkninger
Når du kommer hjem
Mere information
Kontakt