Kølemedicin - transport og opbevaring (Blodsygdomme)
Gå direkte til
Kølemedicin - transport og opbevaring (Blodsygdomme)
Kølemedicin er medicin, der skal opbevares på køl i køleskab, inden brug. I Blodsygdomme opbevares kølemedicin i et køleskab beregnet til medicin.
Vær opmærksom på
Den udleverede kølemedicin vil blive pakket i en køletaske med et køleelement, inden du får den udleveret.
Køletasken må ikke stå i direkte sol i bilen
Køletasken må ikke stå på et sæde med tændt sædevarme eller udsættes for anden varmepåvirkning
Transporten må ikke vare mere end 4 timer
Når du kommer hjem, skal medicinen lægges direkte i køleskabet
Opbevar medicinen på en rengjort hylde øverst i køleskabet
Af hensyn til hygiejnen, anbefaler vi, at du ikke tager medicinen ud af emballagen, før den skal anvendes.
Færdigblandet medicin skal opbevares i køleskab ved 2-8 graders Celcius
Sådan gør du
Den køletaske, du har fået udleveret, bruges kun til dig, og du skal derfor ikke aflevere den på afdelingen igen.
Hvis du skal bruge køletasken flere gange til transport af medicin, vil du få besked på at bringe den med dig, når du skal til behandling igen.
Dit navn vil evt. blive skrevet på taskens inderside.
Køletasken må kun bruges til medicin.
Køleelementerne tilhører Blodsygdomme og er til flergangsbrug. Du skal derfor aflevere de optøede køleelementer, når du kommer ind på afdelingen igen. Her rengøres de efter en instruks og lægges tilbage på køl.
Er det derimod køleposer, der lægges i din køletaske, sammen med medicinen, er det til engangsbrug, og du kan kassere dem i en skraldespand.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.