Administration af immunglobulin via Freedom pumpen (Blodsygdomme)
Gå direkte til
Administration af immunglobulin via Freedom pumpen (Blodsygdomme)
Freedom 60 er navnet på en pumpe der hjælper dig med at tage din medicin i underhuden på en sikker og forsvarlig måde.
Vær opmærksom på
Der kan gives flere forskellige typer af medicin i pumpen
Noget skal opbevares på køl og noget ved stuetemperatur - sygeplejersken vil fortælle dig, hvordan du skal forholde dig med netop den type af medicin som er ordineret til dig.
Forbered dig til behandlingen
Medicinen skal være klar og gennemsigtig, ellers skal du ikke bruge den.
Sæt label pr. batchnummer på behandlingsskemaet, som du har fået med fra afdelingen
Sprit dine hænder grundigt
Sprøjte
Minispike
Nåle sæt
Mellemstykke
Vådserviet
Læg alle remedierne på en ren overflade
Om behandlingen
Kontroller, at det sorte stempel sidder længst tilbage i sprøjtebeskytteren
Start pumpen
Stemplet skal bevæge sig fremad med en jævn hastighed – hvis ikke kontakt firmaet eller din afdeling
Sluk pumpen (OFF)
Drej justeringsgrebet i pilens retning for at trække pumpemekanisme tilbage, så stemplet sidder længst tilbage i sprøjtebeskytteren
Sprit grundigt hænder
Åben medicinflasken/flaskerne og desinficer gummimembranen med vådservietten
Pak sprøjten ud og træk stemplet frem og tilbage nogle gange for at gøre det lettere at trække medicinen op - pas på ikke at trække det helt ud
Pak minispiken ud og fjern beskyttelsen fra minispike-kanylen
Tryk minispiken gennem gummi proppen på flasken
Åben låget, og skru sprøjten ned i minispiken
Vend sprøjten og medicinflasken på hovedet
Træk medicinen op i sprøjten
Drej sprøjten fra minispiken
Fjern minispiken fra medicinflasken– hvis du skal bruge mere medicin tryk minispiken ned i næste medicinflaske og gentag proceduren
Hvis der er bobler i sprøjten bank let på sprøjten f.eks. med en kuglepen for at få boblerne til at mindskes lidt hurtigere eller vent lidt
Drej sprøjten på mellemstykket og derefter på nåle sættet
Sprit huden af på mave, lår eller balle
Tag med et fast greb en stor hudfold og stik nålen vinkelret i huden og tryk den i bund. Sæt nålene med en afstand på minimum 5 – 6 cm
Hæft nålene med plaster der er i pakken
Når alle nålene er placeret, kontrolleres, at der ikke er ramt en blodåre.
Dette gøres ved at trække let tilbage i stemplet ELLER ved at holde sprøjten ca. 50 cm under stikkeniveau.
I sjældne tilfælde kan der komme blod i en eller flere af slangerne. Hvis dette sker, fjernes nålen/nålene fra huden, nåle sættet skrues af sprøjten og det hele kasseres. Pak et nyt nåle sæt op og drej det på sprøjten og gentag proceduren med påsætning af nåle.
Sæt sprøjten i pumpen og start den
Når stemplet er helt i bund, drejes tænd/sluk -knappen til ”off”
Drej justeringsgrebet i pilens retning, så stemplet glider helt tilbage
Sprøjten løsnes fra pumpen ved at trække sprøjten bagud
Fjern sprøjten
Plastrene over nålene fjernes forsigtigt og nålene trækkes lige ud af huden. Hvis nålene har en nåle beskytter, kan du aktivere den, dette gøres ved at klemme de to plastik stykker sammen omkring nålen
Klip nålene af slangerne
Nålene kasseres i en kanyleboks sammen med minispiken
Medicin flaskerne kasseres som glasaffald og resten kasseres som almindeligt affald
Kontakt
Kontakt Blodsygdomme
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen.
Se kontaktoplysningerne på Blodsygdommes hjemmeside under de enkelte afsnit:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.