Tracafour er et lægemiddel, der tages efter ordination af læge og bruges til at standse eller forebygge blødning.
Om behandlingen
Tracafour tages ofte sammen med anden medicin, f.eks faktormedicin. Du må gerne tage din vanlige medicin sammen med tablet Tracafour®.
Sådan virker medicinen
Når blødet størkner (koagulerer) for at standse en blødning, vil det normalt blive opløst igen for at skabe fri blodgennemstrømning, efter som såret heler.
Tracafour® hæmmer opløsningen af det størknede blod (koaglet), så der ikke så let kommer blødning igen.
Blødere har tendens til at danne svagere koagler end andre, og derfor er det ekstra vigtigt at stabilisere koaglet med Tracafour®
Tracafour® er specielt velegnet til slimhindeblødning, men anvendes også ved andre blødninger og forebyggende ved operation.
Risici og bivirkninger
Tracafour® kan i enkelte tilfælde give kvalme, mavesmerter eller diarre.
Det kan hjælpe at tage en lidt mindre dosis efter aftale med lægen.
For bivirkninger i øvrigt, se indlægsseddel.
Vær opmærksom på
Tag ikke Tracafour®, hvis du har blod i urinen
Tal med en læge før du tager tablet Tracafour®, hvis du er gravid eller ammer
Tag gerne din anden vanlige medicin sammen med tablet Tracafour®
Alkoholindtag påvirker ikke Tracafour®
Videre forløb
Behandlingen kræver ingen særlig kontrol, udover den ambulante kontrol af din blødersygdom.
Ved større eller uventet blødning er det dog altid en god ide at kontakte Blødercenteret.
Mere information
Ved større eller uventet blødning er det dog altid en god ide at kontakte Blødercenteret.
Kontakt
Blødercenter
Telefon
7845 5199 (Sygeplejerske) Telefontid: Hverdage kl. 8.30-10 og kl. 13-14.30
Hent appen "AUH Find vej app", der viser dig vej til afdelingen: App Store eller Google Play
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1390316
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.