Hop til hovedindhold
Svedtest
Svedtest
En svedtest foretages for at undersøge for cystisk fibrose. Cystisk fibrose forekommer hos 1 ud af 4700 nyfødte børn i Danmark. Sygdommen skyldes genmutationer, der forårsager ophobning af slim i kirtlers udførselsgange. Dette medfører kronisk lungelidelse, dårlig fordøjelse og forhøjet koncentration af salt i sveden.
En svedtest måler saltindholdet i sveden. Hvis der er for meget salt i sveden, har man sandsynligvis cystisk fibrose. Det er en enkel og smertefri metode, som i de fleste tilfælde hurtigt kan af- eller bekræfte sygdommen.