Opsamling af urin til analysen U-Albumin/creatinin ratio
I denne vejledning kan du læse om, hvordan du skal gøre.
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal opsamle en urinprøve og sende den til laboratoriet senest 4 dage før aftalt konsultation. Prøven må ikke tages fredag, lørdag eller dagen før en helligdag
Kontrollér, at navn og CPR-nummer står korrekt i det lyserøde felt på bestillingssedlen
Bestillingsseddel
Notér dato for prøvetagning i det store hvide felt på bestillingssedlen, som vist på billedet
Find prøvetagningsrøret med det gule låg, og tag den gule adaptor ud af kuverten
Tag stregkode etiketten mærket U 10 Urin fra bestillingssedlen. Sæt én stregkode på langs af prøvetagningsrøret med det gule låg, som vist på billedet
Om undersøgelsen
Den første urin du lader, efter at du er stået op (morgenurinen), opsamles i et rent engangsbæger
Placér adaptorens slangestykke i bægeret med urin, og tryk prøvetagningsrøret med det gule låg ned i adaptoren
Prøvetagningsrøret skal holdes lodret med det gule låg nederst, og skal som minimum fyldes halvt op med urin og maximalt til den gule streg
Kontrollér, at det gule låg er skruet helt fast på prøvetagningsrøret
Efter undersøgelsen
Læg prøvetagningsrøret med det gule låg, ned i en lomme i den hvide pose
Læg den hvide pose ned i plastikposen og luk den
Læg plastikposen og bestillingssedlen i boblekuverten, så der er pap på begge sider
Luk den adresserede boblekuvert – Husk frankering!
Prøven skal sendes med posten samme dag
Prøven sendes til:
Aarhus Universitetshospital Blodprøver og Biokemi Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N
Prøven kan ikke sendes fredag, lørdag og dagen før en helligdag
Videre forløb
Almindeligvis får du svaret på analysen til konsultationen med din behandler
Kontakt
Adresse
Aarhus Universitetshospital Blodprøver og Biokemi Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N