I denne vejledning kan du læse om, hvad det vil sige at have forhøjet homocystein i blodet, og hvordan vi undersøger og behandler for det.
Symptomer
Undersøgelser viser der er en sammenhæng mellem risikoen for at få blodpropper og forhøjet homocystein i blodet.
Forhøjet homocystein er også sat i forbindelse med
Kronisk træthed
Depression
Hukommelsesproblemer
Nervesygdomme, især hos ældre
Risiko for fosterskader i forbindelse med graviditet
Årsag
Homocystein er en aminosyre, som dannes i alle kroppens celler i forbindelse med omdannelsen af svovlholdige aminosyrer.
Dette kan ske under nedbrydningen af proteiner fra kosten.
Folinsyre, B12 vitamin og B6 (pyridoxin) fremmer nedbrydningen af homocystein.
Homocystein passerer ud af kroppens celler og findes derfor også i blodet.
Koncentrationen af homocystein i blodet ligger typisk mellem 5 og 12 mikromol per liter blodplasma hos raske mennesker.
Homocystein er højere hos mænd end kvinder, og stiger med alderen.
Højere niveauer ses
ved overvægt
hos rygere
hvis der drikkes over 10 kopper kaffe om dagen
hvis der drikkes over 15 genstande om ugen
Lavere niveauer ses
ved graviditeren, da homocystein i blodet falder under graviditet
ved folk der dyrker sport
hos folk der spiser mange grøntsager og meget frugt
Vitaminmangel (folinsyre, B12 og B6)
Nedsat stofskifte
Forhøjet kolesterol
Nyresygdom
Bindevævssygdom
Svær psoriasis
Kræftsygdom (og eventuel kemoterapi)
Behandling med medicin mod epilepsi eller sukkersyge
Arvelige forhold kan spille en rolle i nogle tilfælde
Vi følger den videnskabelige udvikling på området - og vil ændre vores retningslinjer, hvis der kommer nye oplysninger. Det gælder især oplysninger om virkningen af behandling med folinsyre på risikoen for blodpropper.
Om forløbet
Vi måler vi koncentrationen af homocystein i en blodprøve.
Årsagerne til tydeligt forhøjet homocystein i blodet bør altid klarlægges.
I forbindelse med dette, bør man få taget blodprøver til undersøgelse for folinsyremangel, B12-vitaminmangel og nyresygdom.
Andre undersøgelser kan også komme på tale, hvis man har symptomer på særlige sygdomme.
Om behandlingen
I de fleste tilfælde er årsagen til forhøjet homocystein, en lav indtagelse af folinsyre. Hos de fleste vil det være tilstrækkeligt, at behandle med en vitaminpille der indeholder både folinsyre, vitamin B12 og vitamin B6.
Enkelte har brug for, at få folinsyre i lidt større dosis. I denne situation ordinerer vi 5 mg folinsyre hver dag i 14 dage, og herefter 5 mg en gang om ugen.
I blodprøven vil vi kontrollere homocystein koncentration, og vi vil samtidig undersøge for B12 mangel.
Gode råd
Kontakt os, hvis du har brug for råd og vejledning
Kontakt
Klinik for Koagulation
Adresse
Aarhus Universitetshospital Klinik for Koagulation Blodprøver og Biokemi Palle Juul-Jensens Boulevard 69 Indgang F, Plan 2, Krydspunkt C212 8200 Aarhus N
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.