I aftaler med bioanalytikeren, hvor dit barn skal sidde. Barnet må gerne sidde hos dig, mens vi tager prøven.
Blodprøven tages oftest i albuebøjningen eller evt. et andet sted på armen. Børn under 6 mdr. kan desuden få taget blodprøve i hælen.
Hvis blodprøven tages i armen, lægger bioanalytikeren en stram elastik om overarmen på dit barn.
Bioanalytikeren fører en nål ind i blodåren og fylder et eller flere glas med blod.
Nålen fjernes og dit barn får vat og gaze over det sted, hvor nålen blev ført ind.
Dit barn kan vælge en belønning/gave, og I kan forlade lokalet.