Du skal fjerne evt. hår i det område, hvor du skal opereres:
- Hele maven (fra brystvorterne ned til kønsbehåringen)
- Højre side af låret (10x15 cm)
Du skal bruge en barbermaskine eller hårklipper. Du må ikke bruge en skraber, da det kan give små rifter og infektion.
Du skal selv fjerne behåringen. Hvis du ikke kan klare det selv, får du hjælp af personalet.
Rens navlen med en vatpind.
Fjern eventuel makeup og neglelak. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne se, om din hud og dine fingerspidser skifter farve under operationen.
Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på under operationen.