Til patienter, der skal have førerhund eller servicehund med på hospitalet. Hunden må ikke komme med i ambulancer eller sygetransport.
Gå direkte til
Førerhunde og servicehunde på hospitalet
Førerhunde og servicehunde skal være specielt trænede til at udføre nytteopgaver for blinde eller stærkt svagtseende personer eller personer med fysisk eller mental funktionsnedsættelse.
Førerhunde og servicehunde færdes altid med deres bruger.
Hundene skal være godkendt af en relevant instans.
Vær opmærksom på
Socialhunde og andre socialdyr er ikke omfattet af denne vejledning
Det er tilladt at medbringe førerhund og servicehund til undersøgelse og indlæggelse på hospital, hvis:
Ved (kortvarig) indlæggelse af patienter, der medbringer hund, skal patienten have enestue med eget bad/toilet, og der skal planlægges rengøring af stuen
Ved hver patient- eller pårørendekontakt laves en vurdering af stamafdelingen, om førerhund eller servicehund kan være sin ejer behjælpelig i forbindelse med undersøgelse/indlæggelse/besøg på hospitalet, og om de infektionshygiejniske forholdsregler kan overholdes
Efter aftale kan stamafdelingens personale ledsage patienten eller pårørende til de relevante steder inden for hospitalets område, når det ikke er muligt at medbringe hunden
Stamafdelingen har ansvaret for, at alle involverede afdelinger er informerede og accepterer forløbet
Hospitalet definerer, i hvilke områder på hospitalet hunden henholdsvis kan og ikke kan færdes
Hundens ophold på hospitalet bør være så kort som muligt for at reducere tiden, hvor der kan være risiko for forurening m.v.
Brug af hunde bør undgås i forbindelse med patienter, der har diarre eller opkastning, åbne sår, øreinfektioner og hudinfektioner eller som er immunsupprimerede eller på anden måde er særligt sårbare patienter
Hunde må ikke medbringes på operationsstuer eller andre behandlingsrum, hvor der foretages invasive eller semi-invasive undersøgelser eller behandling
Personale bør ikke have kontakt med hunden.
Brug vest/dækken og mærke korrekt.
Førerhunde skal have særlig førerhundebøjle, og ejer skal have førerhundebevis.
Servicehunde skal bære ID-vest, og ejer skal have særligt ID-kort. For eksempel:
Hunden skal have gennemgået og dokumenteret de nødvendige vaccinationer, regelmæssige ormekure inkl. årligt besøg hos dyrlæge, være testet for sit temperament og være registreret i følge dansk lovgivning.
Det anbefales, at hunden ikke er på BARF-diæt, dvs. fodres med råt kød, da flere studier tyder på, at disse dyr udskiller flere sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Hunden skal være rask og velplejet ved besøget og fri for flåt, lus og lopper .
Hunden må ikke være i løbetid.
Hundens ejer er ansvarlig for hunden inkl. pasning, luftning, fodring, og lignende under opholdet. Personalet skal ikke passe hunden.
Hunden må ikke færdes alene på hospitalets område.
Patienten skal oplyse mindst en kontaktperson/pårørende, der kan passe hunden under indlæggelsen, hvis patienten ikke selv kan. Patienten skal før indlæggelsen have en aftale med anden person om:
fodring af hunden
luftning og motion af hunden uden for hospitalet område
afhentning af hunden, hvis den ikke længere er til hjælp for patienten.
Sådan gør du
Patienten eller pårørende må meget gerne inden besøg på hospitalet gøre opmærksom på, at vedkommende har behov for at medbringe førerhund eller servicehund, så besøget kan planlægges.
Kontakt den afdeling eller klinik, du har fået indkaldelse til. Personalet laver en infektionshygiejnisk risikovurdering, tager sig af de nødvendige forberedelser og sørger for, at alle involverede er informerede.
Mere information
Ledelsen i afdelinger/center, som patienten er henvist til eller indlagt på, har ansvaret for at give tilladelse til at mednringe servicehunde/førerhunde på hospitalet.
Ejeren har ansvaret for førerhunden/servicehunden og skal altså sørge for, at hunden bliver fodret og luftet.
Kontakt
Kontakt
Du skal kontakte end klinik eller det afsnit, som du skal besøge for at gøre opmærksom på, at du medbringer en fører- eller servicehund.
Du finder kontaktoplysninger under de enkelte klinikker og sengeafsnit:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.