Der er forskellige former for undersøgelser:
Undersøgelserne af balancen foregår med specieller briller, som måler dine øjenbevægelser - i forbindelse med det skal du kigge på en prik på væggen.
Ved en undersøgelse ryster undersøgeren dit hoved fra side til side og op og ned.
Ved en anden undersøgelse, sætter vi elektroder på dit hoved, din hals og omkring dine øjne, og der kommer en klikkelyd ind i øret, samtidigt med, at man drejer dit hoved.
Du kan også blive bedt om at kigge op, samtidigt med, at du hører klikkelydene.
I enkelte tilfælde undersøges balancen ved at skylle dine ører med koldt og varmt vand, mens vi måler dine øjenbevægelser.
Undersøgelserne er ikke behæftet med smerter eller ubehag bortset fra skylningen med koldt og varmt vand i ørerne. Her kan man blive svimmel i cirka 1 til 3 minutter i forbindelse med undersøgelsen. Det er meningen, at man skal blive svimmel ved denne undersøgelse.