Efter din Cochlear Implant-operation vil du modtage indkaldelsesbrev med tilslutningstider, som alle foregår på Audiologisk klinik.
Gå direkte til
Tilslutning af CI
Forbered dig til undersøgelsen
Den første tilslutning foregår over 2 dage. Dag 1 og dag 2
De næste kontroller vil forgå 14 dage, 2 måneder, ½ år og 1 år efter tilslutningen.
Du er velkommen til at tage en pårørende med ved tilslutningen, da der kan være mange informationer.
Tilslutningen tager 1-2 timer
Om undersøgelsen
Du kommer ind til en tekniker, som har en lydprocessor klar til dig. I vil gennemgå delene og tilbehøret.
Der foretages høremålinger af dit implantat. Ud fra disse, og med målingerne fra operationsdagen, kan processoren nu indstilles.
I samarbejde med dig, finjusteres disse indstillingerne.
Du skal være forberedt på, at lyden i starten kan være meget mærkelig og meget anderledes, end den du er vant til.
Den første dag er fokus, at du kan høre, når der er en lyd.
Tilslutningen foregår over 2 dage, da hjernen skal vænne sig til den nye måde lyden bliver bearbejdet på.
Hjernen skal langsomt vænne sig til den nye lyd. Som tiden går, vil din hjerne acceptere mere og mere lyd via CI. Din CI-lydprocessor bliver indstillet med 4 programmer/lydniveauer.
Indstillingen skal være, så du kan have din CI processor på mest muligt.
Når du kommer hjem
Når du kommer hjem, skal du afprøve programmerne/niveauerne og finde frem til, hvilken der fungerer bedst for dig, så du kan have din CI processor på mest muligt.
Når du kommer til klinikken dagen efter, vil din tekniker tage afsæt i det program/niveau, som du er nået frem til.
Man skal vænne sig at høre med CI, og det kræver rigtig meget træning.
Videre forløb
Sideløbende med tilslutningen på Audiologisk Klinik starter genoptræningen.
Genoptræningen foregår dels hjemme og dels på dit Kommunikationscenter.
Mere information
Du skal bestille reservedele direkte hos leverandøren.
Hvis du oplever tekniske problemer, skal du også henvende dig til leverandøren for at få dem løst.
OBS det er ikke muligt at få hjælp på klinikken uden tidsbestilling
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1417423
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.