Undersøgelsen er nemmest at gennemføre, hvis barnet er træt eller døssigt under undersøgelsen.
Husk, at medbringe mad til barnet
Om undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om dit barn har normal hørelse. Undersøgelsen foregår mens dit barn sover.
Dit barn får påsat 3 overfladeelektroder, som bruges til at opfange signaler med. Når der bruges overfladeelektroder, er det nødvendigt at rense huden med lidt sprit.
Der placeres en elektrode i panden og en bag hvert øre. Derefter får dit barn en blød øreprop sat i øret. Denne bruges til at sende en svag lyd ind i dit barns øre.
Selve undersøgelsen tager ca. 10-20 minutter, hvis barnet sover/slapper godt af.
Undersøgelsens varighed afhænger af, om dit barn er roligt igennem forløbet.
Der er afsat 2 timer til dit barns besøg i Audiologisk Klinik.
Der er ingen risiko eller ubehag forbundet med selve undersøgelsen
Efter undersøgelsen
I får resultatet af hørescreeningen umiddelbart efter undersøgelsen