Hjernestammeaudiometri (ABR) - Auditory Steady-State Respons Audiometri (ASSR) - Voksne og større børn
Gå direkte til
Hjernestammeaudiometri (ABR) - Auditory Steady-State Respons Audiometri (ASSR) - Voksne og større børn
Om undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen er at fastlægge høretærskler og/eller vurdere hørenervens funktion
Undersøgelsen består i, at små elektroder opfanger signaler fra hørenerven, når der sendes lyd ind i øret.
Undersøgelsen foregår, mens du ligger i en behagelig stol
Huden renses først med sprit og slibes let, og der sættes elektroder på huden
Der placeres to elektroder på panden og én bag hvert øre
Derefter sættes propper i dine ører. De bruges til at sende lyd ind i ørerne
Du vil blive bedt om at slappe af og holde øjnene lukkede under selve undersøgelsen. Lyset i lokalet bliver slukket, døren lukket til og undersøgelsen starter
Du skal ikke medvirke aktivt til undersøgelsen. Du skal blot ligge så stille som muligt
Undersøgelsen tager mellem 30 og 60 minutter
Der er ingen risiko eller ubehag forbundet med selve undersøgelsen
Efter undersøgelsen
Når undersøgelsen er færdig vil du få en samtale med en læge.
Ved denne samtale vil lægen gennemgå resultatet af undersøgelsen og det videre forløb aftales.
OBS det er ikke muligt at få hjælp på klinikken uden tidsbestilling
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1423635
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.