Denne vejledning er til dig, der er henvist til vurdering af, om et Cochlear Implant(CI) vil kunne hjælpe dig.
Gå direkte til
Cochlear Implant, voksne
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal have foretaget en række undersøgelser, som skal fastlægge, om du, høremæssigt, helbredsmæssigt, psykologisk og sprogligt er klar til at modtage CI, og om du kan regne med at få udbytte af det.
Undersøgelserne omfatter:
Høreprøve, hvor der også vurderes om nuværende høreapparatbehandling kan optimeres
Samtale med læge
Generel helbredsundersøgelse
CT-scanning (røntgenundersøgelse af det indre øre)
MR-scanning
Undersøgelse af balanceorgan
Evt. en hjernestammeaudiometri (ABR)
Samtaler om genoptræning og valg af processortype/CI model
Evt. narkosetilsyn
Tilsammen danner disse undersøgelser grundlag for en vurdering af, om du kan indstilles til operation.
En undersøgelsesdag kan strække sig over mange timer, så vær opmærksom på, at der ikke kan købes mad og drikke på klinikken.
Om undersøgelsen
Du er indkaldt til én, flere eller alle af nedenstående:
Undersøgelse af balanceorgan - varighed: ca ½ time
Audiometri/Høreprøve - varighed: ca 1 time
Samtale med læge - varighed: ca 1-1½ time
Samtale med CI-forløbskoordinator - varighed: ca 1 time
Høreprøven kan afdække, om der findes et bedre høreapparat, som kan blive afprøvet.
Lægen henviser dig til CT- og MR-scanning.
Derudover aftaler lægen en plan for vaccination med dig. Du skal sørge for at blive vaccineret hos din egen læge.
Undersøgelserne kan være fordelt over flere dage og nogle af undersøgelserne skal gentages
Der kan være ventetid mellem undersøgelserne/samtalerne
Du er meget velkommen til at tage en pårørende med ved samtalerne
Efter undersøgelsen
Udredningsforløbet afsluttes med en lægesamtale, som ligger efter alle undersøgelserne og/eller efter en høreapparatsoptimering.
Hvis du indstilles til en CI-operation, bliver du henvist til Aarhus Universitetshospital. I henvisningen oplyses dine helbredsmæssige forhold og dine skanningssvar. Derudover vil du blive bedt om at udfylde skema med personlige oplysninger om fx medicinbrug.
Du kan blive indkaldt til narkosetilsyn og/eller samtale med en kirurg før operation.
Når du kommer hjem
Kontakt din egen læge, så du kan blive vaccineret rettidigt inden operationen.
Når du er henvist til CI-operation, og får en operationsdato, skal du meddele datoen til dit kommunikationscenter, så de kan indkalde dig til genoptræning, når du starter dit tilslutningsforløb.
Mere information
Et Cochlear Implant (CI) er et avanceret høreapparat, som kan skabe kunstig hørelse hos mennesker, der er helt døve eller har svært høretab.
Navnet cochlear implant henviser til cochlea, sneglen, som er sanseapparatet for hørelsen i det indre øre.
OBS det er ikke muligt at få hjælp på klinikken uden tidsbestilling
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1377599
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.