Du melder din ankomst ved at scanne dit sundhedskort på ankomststanderen og følge instruktionerne på skærmen.
Om undersøgelsen
Du får lavet en høreprøve, hvor du skal høre toner ved forskellige frekvenser. Undervejs måler vi din høretærskel, som skal vise, hvor meget du kan høre ved de forskellige frekvenser.
Derudover måler vi din evne til at skelne lyde og trykket i dit mellemøre.
Høreprøve og lægesamtale tager ca. 2 timer - Vær opmærksom på, at der kan være ventetid mellem høreprøve og samtale
Efter undersøgelsen
Hvis du ikke har høreapparat, og vi finder et høretab, får du tilbudt behandling med høreapparat.
Hvis du har høreapparat, vurderer vi, om dit høreapparat skal justeres.
Er der konstateret høretab ved høreprøven, er der ligeledes en hørepædagogisk samtale
Videre forløb
Hvis du har høretab, og du skal opstarte behandling med høreapparat, indkalder vi dig/barnet til udlevering og tilpasning af høreapparatet.
Du/I får indkaldelsen via e-boks eller i brevform.