Vejledning i brug af peakflow meter og digital registrering af målinger.
Gå direkte til
Peak flow måling og registrering
Hent peakflow-skemaet
Måling af peak flow viser, hvor hurtigt du kan puste luften ud af lungerne.
Hvis man skal kunne afgøre, om dine lunger påvirkes under arbejdet, er det nødvendigt, at du måler og registrerer peak flow flere uger i træk.
Scan qr-koden eller klik på billedet for at åbne peakflowskema.
Vær opmærksom på
Du skal måle regelmæssigt i alle vågne timer alle dage i de uger, der er aftalt med os - uanset om du er på arbejde eller har fri.
Mål fra lige efter du vågner og mindst hver 3. time, indtil du går i seng.
Målinger registreres i et skema, du udfylder online. Det er vigtigt, at du hver dag angiver tidspunktet for:
Hvornår du vågner (også på fridage)
Hvornår du begynder dit arbejde (vælg "Arbejder ikke i dag" hvis fri)
Hvornår du afslutter arbejdet (vælg "Arbejder ikke i dag" hvis fri)
Hvornår du lægger dig til at sove (også på fridage)
Nederst i skemaet kan du skrive, hvis du har en speciel type arbejde/bruger en speciel type materiale, hvis du har brugt ekstra astmamedicin, eller hvis du er syg.
Følg din faste behandling. Hvis du har behov for ekstra doser, skal det noteres i bemærkningsfeltet. Hvis du bruger inhalationsmedicin, skal peak flow måles lige før, du tager medicinen.
Sådan gør du
Placer dine fingre omkring peak flow metret, så de ikke rører skalaen eller hullerne for enden (anvend et "hot dog greb"). Sørg for at den røde pil er placeret ved nul på skalaen.
Stå oprejst til målingen, hvis du kan. Træk vejret dybt og placer mundstykket i munden. Hold læberne lukket omkring mundstykket. Hold måleren vandret.
Pust så kraftigt og hurtigt, som du kan.
Noter/husk tallet som aflæses på skalaen. Nulstil pilen. Gentag i alt tre gange.
Registrér de to højeste tal i skemaet (angiv nærmeste tal deleligt med 10, f.eks. 370 og ikke 365).
Tryk på knappen "Gem" nederst på skemaet. Så vil målingerne gemmes og felterne til næste måling kommer frem.
Når dagen er omme, sætter du flueben i feltet ud for "Markér og klik på "gem" når du vil afslutte dagens målinger" før du trykker på knappen"Gem". Nu er dagens indtastninger gemt.
Skemaet skal lukkes ved at trykke på knappen "Gem" på den sidste side.
Ring eller skriv til os, når du er færdig med at måle. Angiv navn, fødselsdag og at du er færdig med at måle.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.