Du har fået lavet en rygmarvsprøve (lumbalpunktur) i Akutafdelingen. Du vil i denne vejledning finde information om undersøgelsen samt hvad du skal være opmærksom på efter undersøgelsen.
Om undersøgelsen
Under undersøgelsen har du, via en tynd kanyle, fået udtaget spinalvæske fra det hulrum, der omgiver hjerne og rygmarv. Kanylen er ført ind mellem to lændehvivler og ind i hulrummet.
Under undersøgelsen har du enten siddet op eller ligget på siden.
Spinalvæsken er dryppet ud gennem kanylen og opsamlet i prøveglas.
Spinalvæsken gendannes inden for et døgn.
Du har et lille plaster på, som kan fjernes efter 12 timer
Efter undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen i løbet af nogle timer
Tag den med ro resten af dagen
Det er vigtigt at drikke rigeligt, ca. 2-3 liter væske i døgnet i dagene efter undersøgelsen, gerne koffeinholdige drikke som cola og kaffe.
Det kan hjælpe til at forebygge hovedpine, som nogle oplever efter en rygmarvsprøve.
Hvis du får hovedpine, vil du opleve at den bedres, hvis du lægger dig fladt ned og forværres, hvis du sidder eller står.
For at lindre hovedpinene kan du tage Paracetamol, som du kan købe i håndkøb på apoteket.
Hvis hovedpinen varer mere end nogle dage, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.
Du kan være lidt øm omkring indstiksstedet. Det er normalt og ikke farligt.
Hvis området omkring indstiksstedet hæver, bliver varmt, eller du får feber skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Palle Juul-Jensens Boulevard 161 Indgang J3 8200 Aarhus N
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/753033
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.