Du har været i Skadestuen, fordi du har pådraget dig en skade på dine tænder, mund eller kæbe.
Vær opmærksom på
Hvis du bliver alment utilpas, får feber eller mistænker infektion efter din skade, bør du straks kontakte din egen tandlæge eller vagtlæge/tandlægevagten.
Skaden skal anmeldes til dit forsikringsselskab. Hvis ikke skaden anmeldes, dækker forsikringen ikke de fremtidige omkostninger
Da der kan ses følgeskader senere i forløbet, bør alle tandskader anmeldes
Din egen tandlæge kan hjælpe dig med at udfylde forsikringspapirerne, dette gøres ikke i skadestuen
Sådan gør du
Spis kun blød eller flydende kost, så længe du har ondt i munden ved sammenbid
Det nedsætter risikoen for blødning i munden de første dage og mindsker smerterne
Du kan bruge håndkøbsmedicin som smertestillende behandling, hvis du har behov for det.
Voksne skal have Paracetamol eller Ibuprofen (evt. samtidigt) ud fra det, lægen ordinerer.
Har du har tendens til sure opstød eller mavesår, bør du undgå at tage Ibuprofen.
Børn skal have Paracetamol ud fra, hvad de vejer, eller efter det, lægen ordinerer.
Hvis det håndkøbssmertestillende medicin ikke dækker dine smerter, skal du kontakte din egen læge/vagtlæge.
Videre forløb
Hvis du er blevet syet i munden eller har fået behandlet dine tænder i Skadestuen, skal du kontakte din egen tandlæge for videre behandling med mindre, du har fået andet at vide
Hvis du har fået at vide, at du bliver indkaldt til Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, vil du blive indkaldt via digital post (tidl. e-Boks).
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Palle Juul-Jensens Boulevard 161 Indgang J3 8200 Aarhus N
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1278095
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.