Hop til hovedindhold

Du er blevet set i Skadestuen, fordi du har haft næseblod, som du ikke selv har kunnet stoppe.

En næseblødning er en blødning fra blodkar i næsehulens slimhinde, som kan have flere årsager fx.:

  • Slag mod næsen
  • Fremmedlegeme i næsen
  • Infektion i næsen og omgivelserne ved næsen
  • Tør luft
  • Næsedråber eller næsespray
  • Højt blodtryk
  • Evt. bivirkning ved blodfortyndende medicin

Vær opmærksom på

Det skal du gøre den første uge:

  • Undlad at spise varmt mad og drikke varme drikke
  • Du skal holde dig i ro (for at undgå blodtryksstigning)
  • Du må ikke løfte tunge genstande og skal undgå fysisk hård aktivitet
  • Undgå at få hovedet nedad
  • Undgå varme bade
  • Hvis du skal nyse, skal du nyse med åben mund
  • Særligt det første døgn skal du undgå varm mad og drikke samt alkohol

Sådan gør du

Det skal du gøre, hvis du får næseblod igen:

  • Forholde dig roligt
  • Sæt dig op med hovedet let foroverbøjet, du må ikke ligge ned
  • Tryk konstant på næsen ved overgangen mellem det hårde og det bløde på næsen uden at give slip i minimum 10-15 minutter
  • Tag isterninger, en is eller koldt vand i munden. Det hjælper med at få blodkarrene til at trække sig sammen og standser blødningen
  • Undgå at pudse næse - også selvom du har lyst til det
  • Undgå at synke blod - spyt blodet ud da det ellers kan give kvalme og opkast


Videre forløb


Mere information


Kontakt

Skadestuen

Telefon

7846 4541

Adresse

Palle Juul-Jensens Boulevard 161
Indgang J3
8200 Aarhus N