Til dig der er behandlet for næseblod i Skadestuen
Du er blevet set i Skadestuen, fordi du har haft næseblod, som du ikke selv har kunnet stoppe.
En næseblødning er en blødning fra blodkar i næsehulens slimhinde, som kan have flere årsager fx.:
- Slag mod næsen
- Fremmedlegeme i næsen
- Infektion i næsen og omgivelserne ved næsen
- Tør luft
- Næsedråber eller næsespray
- Højt blodtryk
- Evt. bivirkning ved blodfortyndende medicin
Vær opmærksom på
Det skal du gøre den første uge:
- Undlad at spise varmt mad og drikke varme drikke
- Du skal holde dig i ro (for at undgå blodtryksstigning)
- Du må ikke løfte tunge genstande og skal undgå fysisk hård aktivitet
- Undgå at få hovedet nedad
- Undgå varme bade
- Hvis du skal nyse, skal du nyse med åben mund
- Særligt det første døgn skal du undgå varm mad og drikke samt alkohol
Sådan gør du
Det skal du gøre, hvis du får næseblod igen:
- Forholde dig roligt
- Sæt dig op med hovedet let foroverbøjet, du må ikke ligge ned
- Tryk konstant på næsen ved overgangen mellem det hårde og det bløde på næsen uden at give slip i minimum 10-15 minutter
- Tag isterninger, en is eller koldt vand i munden. Det hjælper med at få blodkarrene til at trække sig sammen og standser blødningen
- Undgå at pudse næse - også selvom du har lyst til det
- Undgå at synke blod - spyt blodet ud da det ellers kan give kvalme og opkast
Gå direkte til
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.