Du har fået anlagt en speciel bandage, fordi du har skadet det yderste stykke af din finger eller blommen (pulpa). Bandagen består af en transparent film inderst samt en sugende forbinding udover.
Vær opmærksom på
Kontakt egen læge eller vagtlæge ved tegn på infektion.
Tegn på infektion kan være:
Rødme og/eller hævelse
Tiltagende smerter i fingeren
Almen utilpashed med feber
Kontakt straks lægen, hvis du får røde streger strækkende sig fra fingeren op ad armen/hånden.
Smerter og hævelse er ikke tegn på betændelse.
Tag evt. smertestillende håndkøbsmedicin og hold den skadede legemesdel i ro og over hjertehøjde ved fx. at placere den højt på en pude, når du ligger eller sidder. Derved bliver hævelsen og smerterne mindre.
Hvis du har fået anlagt en lokalbedøvelse omkring såret, vil denne aftage i løbet af en time efter anlæggelsen. Herefter vil det i starten snurre og begynde at gøre ondt igen
Sår der heler lugter let - Dette er helt normalt.
Begynder såret at lugte stærkt ildelugtende og du samtidig har andre symptomer på betændelse skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen
Den inderste filmbandage lades altid urørt og skal kun skiftes 1 gang ugentligt.
Sådan gør du
Hjemmesygeplejerske eller egen læge skal skifte bandagen
Videre forløb
Når bandagen skiftes kan fingeren lugte meget ildelugtende, dette er helt normalt, hvis du ikke har andre tegn på infektion samtidig.
Du kan bruge håndkøbsmedicin som smertestillende behandling, hvis du har behov for det.
Voksne skal have Paracetamol eller Ibuprofen (evt. samtidigt) ud fra det, lægen ordinerer. Har du har tendens til sure opstød eller mavesår, bør du undgå at tage Ibuprofen.
Børn skal have Paracetamol ud fra, hvad de vejer, eller efter det, lægen ordinerer.
Hvis det håndkøbssmertestillende medicin ikke dækker dine smerter, skal du kontakte din egen læge/vagtlæge.
Hvis du skal du til kontrol i Akut Dagklinik, får du en tid via digital post (e-boks), ellers skal du kontrolleres hos egen læge efter ca. 7-10 dage.
Mere information
Skift af bandagen skal foregå ved hjemmesygeplejerske eller egen læge.
Det er vigtigt, at filmbandagen kun skiftes max. 1 gang om uge.
Der vil være en del sivende sårvæske fra såret i begyndelsen. Det kan ligne betændelse, men det er det ikke. Bandagen kan lugte ubehageligt, men det betyder ikke, at den nødvendigvis skal skiftes.
Det kan være besværligt at få anlagt den nye film korrekt, når den skal skiftes. Derfor skal egen læge gøre det.
Fjern dækpapiret fra den klæbende side af filmen, og påsæt filmen på den ene side af den skadede finger. Det tilrådes at begynde midt i mellem yder- og mellemleddets bøjefuge, evt. lige over mellemleddet. Se fig. 1 og 2.
Filmen bøjes derefter ned over såret. De frie sidekanter klæbes mod hinanden, og det andet dækpapir fjernes. Fig 3.
Til sidst bukkes filmen sammen ind om fingeren. Fig. 4.
Derefter anlægges en sugende fingerforbinding udover filmbandagen. Start med gaze rundt om fingeren der hvor filmen ender, og anlæg derefter en stødabsoberende og sugende bandage over fingerspidsen
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Palle Juul-Jensens Boulevard 161 Indgang J3 8200 Aarhus N
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1286323
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.