Sørg for, at signalere ro og tryghed til dit barn, når du taler, eller er sammen med det.
Prøv at møde dit barn med omsorg og forståelse og vær opmærksom på dets reaktioner. Især hvis dit barn er lille, og ikke har noget sprog. Samtidig skal du støtte og opmuntre dit barn til at genoptage sit almindelige børneliv – også når det kan være svært, og når der er dårlige dage.
Sæt rammerne for, at dit barn gradvist kan vende tilbage til sin hverdag, får holdt sine pauser, og at aktiviteterne ikke kommer til at være for krævende eller varer i for lang tid.
Hvis dit barn har en alder, hvor du kan tale med det om hjernerystelsen, så undlad at fortælle for meget. Vær i stedet nysgerrig på, hvad det er optaget af, og giv svar på det. Det er ikke altid, at børn er optagede af eller bekymrer sig om de samme ting som voksne. Fortæl lidt ad gangen, og tilpas informationen i forhold til dit barns alder.
Du kan starte med at fortælle dit barn, at det har fået en hjernerystelse. Hvis det spørger, hvad det er, kan du sige, at hovedet er blevet rystet og derfor virker lidt anderledes, end det plejer, men at dit barn nok skal få det godt igen.