Denne patientvejledning er til dig, som har pådraget dig en stik- eller skæreskade. Den er både til ansatte på Aarhus Universitetshospital (AUH) og andre.
Årsag
Du har skåret eller stukket dig og været på Skadestuen
Skadestuen har foretaget:
Risikovurdering
Blodprøvetagning: Smitsom leverbetændelse (Hepatitis B-antistoffer og Hepatitis C-antistoffer) og HIV
Vaccination for Hepatitis B og evt. stivkrampe vaccination
Observation i 20 minutter efter vaccination
Blodprøverne undersøges for, om du var smittet inden uheldet og derfor er immun på grund af overstået sygdom eller tidligere vaccination.
Det videre forløb afhænger af, om du er ansat på hospitalet eller ikke.
Om forløbet
Blodprøver
Ca. 1 uge efter stik– eller skæreskaden skal du kontakte Akut Dagklinik for at få svar på blodprøver.
Blodprøverne skal gentages 1 og 2 måneder efter stik– eller skæreskaden. Du skal selv bestille tid til blodprøvetagning via webbooking på www.booking.rm.dk
Log ind med MitID
Vælg: book en blodprøve, prøvetagningssted samt tid og sted
Kontakt Akut Dagklinik ca. 1 uge efter, at du har fået taget blodprøver for at få svar på prøverne.
Kontakt Akut Dagklinik
Akut Dagklinik kan kontaktes på tlf.: 2371 4073, mandag, tirsdag og fredag kl. 09.00 - 10.00.
Vaccinationer
Hvis du ikke er beskyttet/fuldt vaccineret mod Hepatitis B, skal du vaccineres 1, 2 og 6-12 måneder efter stik- eller skæreskaden.
Vaccinationerne gives i Akut Dagkliniktirsdage og torsdage i tidsrummet kl. 08.00-09.00.
Du skal henvende dig til lægesekretæren eller sygeplejersken i receptionen ved ankomst til Akut Dagklinik/Skadestuen.
Du skal kontakte din praktiserende læge efter ca. 2 uger for at få svar på blodprøver, og for at tale om eventuel videre behandling.
Gode råd
Når du har pådraget dig en stikskade gælder særlige forholds- og karantæneregler:
Du må ikke donere blod- eller plasma i minimum 4 mdr. fra stikskadens opståen uagtet blodprøvesvar
Indtil du har fået det sidste blodprøvesvar, skal du betragte dig som mulig smittebærer - dvs. at du skal beskytte dig og din partner ved seksuel kontakt.
Hvis stikskaden er sket som et led i dit arbejde, anbefaler vi, du anmelder stikskaden som en arbejdsskade hos din arbejdsgiver.
Søg evt. hjælp hos din nærmeste leder eller arbejdsmiljørepræsentant til dette.
Særligt for ansatte på AUH
På AUH meldes arbejdsskaden på intranettet (Se under arbejdsmiljø).
Palle Juul-Jensens Boulevard 161 Indgang J3 8200 Aarhus N
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1254867
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.