Urinvejskirurgisk Modtagelse (NAT)
Vi modtager dig, som oplever akut sygdom i urinvejene inden for tidsrummet kl. 17.00-07.30. Her kan du læse om dit forløb og finde praktiske informationer.
Om Modtagelsen (NAT)
Sygdomme vi behandler
Vi undersøger og behandler dig, som oplever akut sygdom i urinvejene:
- Mellem kl. 17.00-07.30 bliver du modtaget hos os.
- Mellem kl. 07.30-17.00 bliver du modtaget hos Urinvejskirurgisk Modtagelse (DAG).
Eksempler på sygdomme, vi behandler:
- Kræft i urinveje
- Urologiske lidelser
- Sexologisk dysfunktion
Vi er en del af en kirurgisk afdeling. Det betyder, at vi udfører operationer. Tilbyder vi dig en operation, kan det være med eller uden indlæggelse på Urinvejskirurgisk Sengeafsnit.
Personale du møder
Når du kommer i Modtagelse (DAG), kan du møde forskelligt personale.
Du kan f.eks. møde:
- Læger
- Sygeplejersker
- Lægesekretærer
Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.
Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.
Dit besøg
Før du kommer
Ring først til din egen praktiserende læge. Hvis det er uden for lægens åbningstid, skal du ringe til vagtlægen.
Lægen vurderer, om du skal have en akut tid på Urinvejskirurgisk Modtagelse.
Når du ankommer
Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til modtagelsen.
Du får et ventenummer og kan på ankomstavlen i venteområdet se, hvornår det er din tur.
Der er mulighed for at tage et glas vand, mens du venter.
Du kan opleve ventetid. Du kan henvende dig til personalet i modtagelsen, hvis du har spørgsmål til din ventetid.
Akut besøg
Du kommer ind til en læge og/eller specialsygeplejerske.
Under dit besøg vil vi:
- Tale med dig om dine symptomer
- Lave nogle indledende undersøgelser
- Aftale øvrige undersøgelser med dig
Flere undersøgelser
Du kan opleve, at du skal have lavet flere undersøgelser. Nogle af undersøgelserne foregår i andre afdelinger.
Undersøgelser kan f.eks. være:
- Blodprøver
- Skanninger
- Biopsi
- Kikkertundersøgelse
Læs mere om undersøgelse og svar
Behandlingsmuligheder
Når du er blevet undersøgt, vurderer vi, hvilken type behandling, du skal tilbydes ud fra, hvad du fejler.
Du vil blive inddraget i de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med dit forløb, og behandlingen går først i gang, når du har sagt ja til den plan, der er lagt.
Kontrolbesøg
Alt efter hvilken behandling, vi tilbyder dig, vurderer vi, om der er behov for, at du skal komme til opfølgende kontrolbesøg i Urinvejskirurgisk Klinik. I så fald aftaler vi det med dig.
Når dit forløb hos os slutter
Du er tilknyttet Urinvejskirurgi, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.
I nogle tilfælde fortsætter din behandling et andet sted, når dit forløb hos os slutter. Det afhænger af, hvad du er blevet behandlet for.
Vi aftaler din opfølgende behandling med dig, inden du bliver afsluttet. Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.
Vi laver et udskrivelsesbrev om dit forløb hos os, som både du og din egen læge har adgang til på sundhed.dk. Der kan du finde information om den behandling, du har fået. Du kan også se de eventuelle aftaler, vi har lavet med dig.
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i forløbet, hvis du og patienten ønsker det. Der kan dog være undersøgelser, som du ikke kan deltage i som pårørende.
Du kan som pårørende hjælpe med at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- skabe tryghed hos patienten
Netværk og støtte
Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.
Læs om vores tilbud til patienter og pårørende
Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:
Se liste med patientforeninger på sundhed.dk
Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.
Find vej
Adresse og kort
Adresse
Urinvejskirurgisk Modtagelse (NAT)
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35
Indgang C, Plan 6, C619
8200 Aarhus N
Kort
Urinvejskirurgisk Modtagelse (NAT) ligger ved Indgang C.
Mellem kl. 17.00-07.30: Henvendelse skal ske til Urinvejskirurgisk Sengeafsnit ved C819 via Indgang C.