Patologi har et stort og avanceret laboratorium med automatiseret teknologi og anvender et bredt panel af diagnostiske metoder på celle- og vævsprøver fra patienterne.

På årsbasis modtager vi mere end 60.000 rekvisitioner, mikroskoperer over 500.000 glas og udfører ca. 3500 molekylære analyser. Meget af vores diagnostik omfatter udredning for og behandling af kræft, herudover relaterer en del af vores diagnostik sig til transplantationer og medicinske sygdomme.

Vi beskæftiger os i den daglige drift med:

• Cytologi
• Diagnostisk molekylær patologi
• Histologi
• Obduktion

Vi udfører omkring 100 hospitalsobduktioner (voksne) og cirka 80 fosterobduktioner årligt. Vores sektionsstue findes tæt på kapellet. Kapelpersonalet fremviser afdøde til pårørende og vi håndterer mere end 1600 afdøde årligt.

Cytologi

Her stilles diagnosen på basis af spredte celler i stedet for prøver af væv. Disse celler fås fra væsker (såsom urin eller pleuravæske) eller ved anvendelse af finnålsaspiration eller børsteteknikker. Cytologi bliver dels brugt som et screeningsværktøj og dels, da det er en minimal invasiv metode, til at få materiale fra vanskeligt tilgængelige tumorer / organer eller til patientgrupper som ikke kan tåle mere invasive metoder. Vi udfører endobronchial ultralydsundersøgelse (EBUS med ROSE), hvor cytobioanalytikerne på stuen undersøger materialet for at sikre, at der er celler nok til mikroskopi og molekylære analyser.

Diagnostisk molekylær patologi

Der benyttes en lang række molekylære metoder. Vi kan nu endnu mere præcist klassificere kræftformer og identificere specifikke genetiske og epigenetiske ændringer, som stimulerer tumorvækst. Præcis histologisk og cytologisk klassificering kombineret med målrettede paneler udpeger de præcise behandlingsformer, som gavner patienterne bedst.

Histologi

Her stiller patologerne deres diagnoser ved at se på vævsprøver under et mikroskop. Større præparater fra operationer vurderes og udskæres makroskopisk, samt små diagnostiske vævsbiopsier fikseres i formalin og præpareres så vævet / biopsierne kan indlejres i paraffin, skæres i tynde snit og placeres på objektglas. Glassene med vævssnittene farves derefter for at gøre cellerne synlige ved forstørrelse. Aktuelt ser patologerne på vævet i et mikroskop, i fremtiden vil vævssnittene blive indscannet og vurderes digitalt. I det øjeblik billederne er digitale åbnes der mulighed for machine learning /artificial intelligence.

Det kan være nødvendigt at foretage yderligere specialfarvninger. Immunhistokemiske farvninger er meget anvendt og benytter mærkede antistoffer mod bestemte proteiner, som f.eks. er specifikke for visse tumortyper eller genetiske ændringer. Viden om proteinekspressionen muliggør en mere nøjagtig diagnose og giver ofte prognostiske eller terapeutiske oplysninger.

Ved behov for hurtigere diagnose udfører vi frysesnits-analyse. Her kan vi f.eks. vurdere om en tumor er komplet fjernet mens patienten stadig er bedøvet og på operationslejet, hvilket giver kirurgen mulighed for evt. at fjerne mere væv. På transplantationsområdet er der ofte behov for et hurtigt svar samme dag, her anvender vi bl.a. hurtig vævsfremføring og patologen afgiver svaret telefonisk.

Prøvesvar overføres til portalen Sundhed.dk. Vær opmærksom på, at svarene er skrevet til fagfolk og kan indeholde beskrivelser, der kan være vanskelige at forstå og kan derfor give anledning til unødvendig bekymring. Derfor kan det være en fordel at få svaret fra den læge, som kender patientens sygdomshistorie.

Hvorfor giver Patologi ikke svar direkte til patienten?

Egen læge eller den behandlende læge kender patientens sygdomshistorie og kan derfor give den bedste vejledning/ rådgivning på basis af prøvesvaret.