Dennis fik sin mors ene nyre

Dennis Bøge Jensen har på grund af en hård fødsel fået dårlige nyrer, og da han blev 15 år, kunne hans nyrer slet ikke følge med.

Affaldsstofferne hobede sig op i kroppen på Dennis, og han var altid plaget af træthed og hovedpine. Han fik svært ved at komme ud af sengen om morgenen, og han kom bagud i skolen. Han fik kramper, når han anstrengte sig og måtte opgive at spille fodbold.

Det var kun et spørgsmål om kort tid, før Dennis skulle i dialyse og på venteliste til en nyretransplantation. Derfor besluttede Dennis mor, Helle Nygaard Jensen, at hun ville tilbyde sin søn hendes ene nyre.

På trods af at Dennis altid har haft dårlige nyrer, så fungerede de alligevel tilstrækkeligt godt, da han var yngre.

"Vi har hele tiden håbet, at hans nyrer ville blive ved med at kunne følge med. Men for fire år siden gik det op for os, at hans nyrekapacitet ville være alt for lille, når han voksede til."

Lægerne nævnte, at en nyre fra et familiemedlem kunne være en mulighed, og både Helle og faderen, Flemming Bøge Jensen, meldte sig med det samme.

Det var lidt sværere at spørge bedsteforældrene, men hele den nærmeste familie tog sammen til en samtale på hospitalet, og alle sagde, at de gerne ville stille op.

Helles vævstype var dog den, som kom tættest på Dennis'. Derfor blev det hende.

Både Dennis og Helle ryster på hovedet ved spørgsmålet, om det var en svær beslutning.

"Det var nødvendigt", siger Dennis med en beslutsomhed i stemmen, der fortæller, at de dårlige nyrer nok har været en større belastning, end han har villet være ved.

"Jeg har været ked af, at Dennis skulle gennemgå en operation, og jeg ville ønske, at jeg kunne overtage hans plads på operationsbordet. Men jeg synes, det var værre at se på, at han blev dårligere og dårligere," siger Helle Nygaard Jensen.

Derfor betragter de heller ikke Helles nyre som en gave, men mere som en naturlig konsekvens.

"Jeg vil selvfølgelig gerne have, at han passer på sig selv og husker at tage sin medicin, men det er betryggende at vide, at hvis nyren ikke fungerer, så er der flere alternativer. Der er hans fars nyre, og der er mulighed for dialyse. Det vil ikke være en katastrofe. Det optimale er selvfølgelig transplantation frem for at være afhængig af dialyse".

Selv om Dennis var afklaret med, at han skulle opereres for at få det bedre, så var det alligevel ubehageligt at få brevet fra hospitalet med en dato for, hvornår han skulle indlægges sammen med sin mor.

"Da min mor var blevet kørt på operationsstuen, og jeg skulle vente et par timer, havde jeg det okay. Jeg sad og så film. Men jeg var bekymret i dagene op til operationen. Jeg tænkte på, om jeg ville slå øjnene op igen bagefter," fortæller Dennis.

"Men jeg ville til enhver tid gøre det igen".

Sidst på eftermiddagen blev Dennis kørt fra opvågningen tilbage til stuen, hvor hans mor allerede lå. Dennis var fra starten meget optaget af, om hans nye nyre fungerede, og om han drak og tissede, som han skulle.

"Det var svært at forestille sig, at nu var det overstået, og vi kunne starte forfra," siger Helle Nygaard Jensen.

På femtedagen havde de begge eget tøj på, og syv dage efter transplantationen kunne de tage hjem fra hospitalet.

For Dennis handler det i første omgang om at indhente noget af det forsømte i skolen, og derfor vil han fortsætte i 10. klasse, i stedet for at læse videre med det samme.

"Jeg skal også have fundet ud af, om jeg må spille fodbold igen. Ellers vil jeg begynde at spille badminton," siger Dennis.