Om afsnittet

Sygdomme vi behandler

Vi undersøger og behandler dig, som er indlagt med en nyresygdom.

De fleste patienter bliver akut indlagt.

En indlæggelse kan vare fra få timer til flere dage. Det afhænger af, hvad du fejler, og hvad du skal behandles for.

Personale du møder

I afsnittet kan du møde:

  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Sosu-assistenter
  • Diætist
  • Portører
  • Serviceassistenter
  • Fysio- og ergoterapeuter

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Der er 22 sengepladser i afsnittet.

Før du kommer

Medbring gerne

De fleste indlæggelser på Nyremedicinsk Sengeafsnit er akutte. Det er derfor ikke sikkert, at du har tid til at pakke, før du kommer.

Hvis du kan nå at pakke en taske, vil det være en god idé at medbringe:

  • Dit sundhedskort (sygesikringsbevis)
  • Din faste medicin i original indpakning
  • Toiletsager, hvis du skal være her i flere dage
  • Evt. computer, læsestof eller anden underholdning

Vi opfordrer dig til at pakke i en mindre taske og til at lade smykker, kontanter og værdigenstande blive derhjemme. 

Mens du er indlagt

Modtagelse

Når du kommer, bliver du modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig hen i en seng og måler dit blodtryk, puls og temperatur.

Sygeplejersken spørger ind til, hvordan du har det og finder derefter en læge, som kan undersøge dig.

Du får taget blodprøver og måske et røntgenbillede eller ultralyd, afhængigt af hvilke symptomer du har.

Sengestue og faciliteter

Du får din egen stue med toilet og bad.

På stuen er der en briks, som kan slås ned, hvis du har en pårørende, der gerne vil overnatte. 

Der er også et fjernsyn på stuen og en lænestol.

Der er gratis wifi på stuen. Det hedder RegionMIDT-Gaest, og du logger ind med dit cpr-nummer.

Mad og drikke

Du får 3 daglige måltider, mens du er indlagt.

Måltiderne serveres på følgende tidspunkter:

  • Morgenmad: Kl. 08.00-08.30
  • Frokost: Kl. 12.00-12.45
  • Aftensmad: Kl. 17.30-18.00

Uden for hovedmåltiderne er det altid muligt at få et mellemmåltid. Spørg meget gerne personalet.

Du kan hele døgnet hente kolde og varme drikke ved opholdsstuen.

Vi har mulighed for at tage hensyn til særlige behov som f.eks. allergier eller ønske om vegetarisk/vegansk kost. Spørg personalet når du kommer, så kan vi hjælpe med at bestille den rette kost.

Din kontakt med os

Der er stuegang i afsnittet hver dag i dagtimerne, dog ikke i weekenden. Der er ikke nødvendigvis stuegang hos dig hver dag.

Stuegang betyder, at en læge og en sygeplejerske kommer og snakker med dig. Du bliver evt. undersøgt, og lægen vurderer, om der er noget, der skal ændres i forhold til din behandling eller om du er klar til at komme hjem. Din pårørende er velkommen til at deltage i stuegang, hvis du ønsker det.

Vi forsøger at tilrettelægge hverdagen, så du møder de samme sygeplejersker og læger, så vidt det er muligt.

Du kan altid komme i kontakt med os, hvis du har brug for hjælp.

Information og vejledning

I Nyresygdomme har vi udarbejdet information og vejledning til dig, der har en nyresygdom. Her finder du patientvejledninger om bl.a. undersøgelser, behandlinger, bivirkninger, kost og fysisk aktivitet.

Se oversigt over vores patientvejledninger

Når du skal hjem

Udskrivelse

Du er indlagt, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.

Inden du bliver udskrevet, fortæller vi dig, hvad du skal gøre, når du kommer hjem. Du får bl.a. informationer om kontrol og medicin.

Vi laver et udskrivelsesbrev om din indlæggelse hos os, som både du og din egen læge har adgang til på sundhed.dk. Der kan du finde information om den behandling, du har fået. Du kan også se de eventuelle aftaler, vi har lavet med dig.

Læs om udskrivelse og videre behandling

Til pårørende

Besøg

Der er fri besøgstid. Vi ser dog gerne, at du undgår tidsrummet 12.00-14.00 af hensyn til patienterne.

Der kan være individuelle hensyn, som betyder, at vi må begrænse besøgstiden samt antallet af besøgende på stuen.

Børn er velkomne til at komme med på besøg. Aftal gerne med personalet, hvis der kommer børn.

Mad og drikke

Du må gerne spise sammen med patienten, men du skal medbringe egen mad. Det er også muligt at købe mad fra en af caféerne eller kioskerne på hospitalet. Vær opmærksom på at de ikke har døgnåbent.

Se caféernes og kioskernes åbningstider

Overnatning

Du er velkommen til at overnatte på stuen. Der er en briks på stuen, som kan slås ned. Briksen skal være slået op igen kl. 07.15 af hensyn til de aktiviteter, der skal foregå på stuen.

Du får udleveret sengetøj af personalet. Du skal selv redde din seng, tage sengetøjet af og putte det i vasketøjsposen på badeværelset inden du tager hjem.

Du skal være forberedt på, at vi i løbet af natten kommer og ser til patienten.

Der skal være nattero fra kl. 21.00.

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler, stuegang og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt
  • stille spørgsmål
  • evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål

Netværk og støtte

Der kan være flere udfordringer ved at være syg eller være pårørende til en, som er syg.

Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.

Læs om vores tilbud til patienter og pårørende

Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:

Mange kommuner har desuden flere støttemuligheder og en pårørendevejleder. Du kan henvende dig i din kommune for at få mere information.

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Nyremedicinsk Sengeafsnit

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 35

Indgang C, Plan 6, C619

8200 Aarhus N

Kort

Nyremedicinsk Sengeafsnit ligger ved Indgang C.

Oversigtskort over sengeafsnittets placering