Nyremedicinsk Klinik
Vi undersøger og behandler dig, som har en nyresygdom. Her kan du læse om dit forløb og få praktiske informationer.
Om klinikken
Sygdomme vi behandler
Vi undersøger og behandler dig, hvis du har en nyresygdom.
Eksempler på nyresygdomme, vi behandler:
- Kronisk nyresygdom
- Akut nyresvigt
- Arvelig cystenyresygdom
- Nyrebetændelse
- Forhøjet blodtryk
Vi er en medicinsk afdeling. Det betyder, at vi behandler sygdomme med medicin.
Det er forskelligt fra patient til patient, hvordan et behandlingsforløb er sat sammen. Det afhænger af, hvilken diagnose du har.
Personale du møder
Når du kommer i klinikken kan du møde forskelligt personale.
Du kan f.eks. møde:
- Sygeplejersker
- Læger
- Portører
- Serviceassistenter
- Diætist
Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.
Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.
Information og vejledning
I Nyresygdomme har vi udarbejdet information og vejledning til dig, der har en nyresygdom. Her finder du patientvejledninger om bl.a. undersøgelser, behandlinger, bivirkninger, kost og fysisk aktivitet.
Dit besøg
Før du kommer
Indkaldelse
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en samtale. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.
I brevet kan du finde information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske under dit besøg
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du evt. skal gøre hjemmefra
Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Læs mere om henvisning og indkaldelse
Kørsel til og fra klinikken
Kørselskontoret vurderer, om du er berettiget til patienttransport til dialysebehandlingerne. Du må også gerne blive kørt af pårørende.
Hvis du er berettiget til transport, skal du selv kontakte Kørselskontoret i Region Midt på 70 23 62 48 alle hverdage mellem kl. 08.00-12.00.
Afbud eller ændring af din tid
Hvis du bliver forhindret i at komme til din aftalte tid, skal du give os besked hurtigst muligt. Ønsker du at ændre din dialysetid, skal du informere din sygeplejerske, så du kan få en anden tid.
Ring til afdelingen, hvis du føler dig syg eller sløj.
Når du ankommer
Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til klinikken.
Du får et ventenummer og kan på ankomstavlen i venteområdet se, hvornår det er din tur.
Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.
Dit forløb
Din første samtale
Når du er blevet henvist til os, får du en samtale med en af vores læger.
Du skal have taget blodprøver, inden du møder op. Der kan også være et forberedelsesskema, som du skal udfylde inden. Det fremgår af dit indkaldelsesbrev.
Samtalen varer ca. 30 minutter. Lægen vil sammen med dig beslutte, hvilke undersøgelser der skal laves for at finde ud af, hvilken nyresygdom du muligvis har.
Vi anbefaler, at du tager en pårørende med til samtalen.
Udover din første samtale med lægen, kan der være flere samtaler eller telefonsamtaler under dit forløb hos os.
Undersøgelser
Vi foretager forskellige undersøgelser i afdelingen. Vi samarbejder også tæt med de andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Derfor kan du opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet en undersøgelse under dit besøg hos os.
Undersøgelser kan f.eks. være:
- Blodprøver
- Ultralyd
- Røntgenbilleder
- Biopsi
Læs om undersøgelser, der foregår i andre afdelinger
Behandlinger
Behandlinger vi udfører i klinikken:
- Immunterapi
- Jernbehandling
- Anden medicinsk behandling
- Dialysebehandlinger
Du vil blive inddraget i de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med dit forløb, og behandlingen går først i gang, når du har sagt ja til den plan, der er lagt.
Oplæring til dialysebehandling
I klinikken oplærer vi patienter til posedialysebehandling og hjemme-hæmodialyse behandling.
Posedialysepatienter bliver oplært i at varetage egen behandling i hjemmet, eller vi laver en aftale med hjemmesygeplejerske eller pårørende om at hjælpe. Oplæringen tager ca. en uge her i klinikken, hvorefter behandlingen bliver etableret i dit eget hjem. Derefter kommer du til kontrol hver 6. uge i klinikken.
Hjemmehæmodialysepatienter bliver også oplært i klinikken i et optræningsafsnit. Det tager noget længere tid at blive oplært i, og der er flere tekniske installationer, der skal sikres i hjemmet. Derefter kommer du til kontrol hver 6. uge i klinikken.
Det er lægerne og sygeplejerskerne, der vurderer, om du kan varetage behandlingen hjemme. Hvis ikke du kan varetage behandlingen i eget hjem, skal du i dialyse her på hospitalet. De fleste er i dialyse tre gange om ugen, og det foregår i Dialyseklinikken.
Se videoer med patienter i posedialyse og hæmodialyse
Kontrol og blodtryk
Når du går til kontrol i Nyremedicinsk Klinik, får du tildelt en kontaktlæge.
En kontrol foregår enten som en samtale i klinikken eller telefonisk med din kontaktlæge. Samtalen varer mellem 10-15 minutter.
Du skal oftest have taget blodprøver inden kontrollen.
Du vil også blive bedt om at måle dit blodtryk og vægt hjemmefra, inden du skal tale med lægen.
Vi ved at de blodtryk, der bliver målt i fred og ro derhjemme er mere korrekte. Derfor beder vi alle patienter om at måle blodtryk hjemmefra. Vi guider dig via en app og giver gode råd til indkøb af apparat, og hvordan du indtaster og sender resultaterne til lægen. Du kan hente Emento-appen allerede i dag. Tal med din sygeplejerske om at blive tilmeldt.
Udlevering af medicin uden betaling
Når du har en nyresygdom, kan du få noget af din medicin udleveret gratis. Det meste medicin skal du selv sørge for at bestille på hospitalets apotek. Du eller dine pårørende kan afhente medicinen i de opstillede bokse, som du finder på de fleste hospitaler i regionen. Tal med din sygeplejerske om, hvordan du får mulighed for at hente i boks.
I sjældne tilfælde udleverer vi medicin her fra klinikken, som du selv skal afhente.
Hvilken dialyseform skal jeg vælge?
Hvis du har en kronisk nyresygdom, er behandlingen dialyse. Enten dialyseformen hæmodialyse eller posedialyse. Vi har udarbejdet et beslutningsstøtteredskab til dig, der skal vælge en af de to dialyseformer.
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra
Netværk og støtte
Nyreskole
I Nyremedicinsk Klinik tilbyder vi nyreskole til dig med nedsat nyrefunktion og én pårørende.
Undervisningen har fokus på hverdagen med nedsat nyrefunktion og fremtidige behandlingsmuligheder.
Kurset bliver udbudt 4 gange årligt og forløber over 2 dage.
Der er plads til 10 deltagere samt en pårørende pr. deltager. Der bliver serveret morgenkaffe, frokost samt te og kaffe.
Du aftaler med din kontaktsygeplejerske i Nyremedicinsk Klinik, hvornår Nyreskole er relevant for dig.
Hospitalstilbud
Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.
Læs om vores tilbud til patienter og pårørende
Øvrige tilbud
Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:
Mange kommuner har desuden flere støttemuligheder og en pårørendevejleder. Du kan henvende dig i din kommune for at få mere information.
Find vej
Adresse og kort
Adresse
Nyremedicinsk Klinik
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35
Indgang C, Plan 2, C220
8200 Aarhus N
Kort
Nyremedicinsk Klinik ligger ved Indgang C.