Vi undersøger og behandler dig, der har en nyresygdom. Her kan du læse om dit forløb og få praktiske informationer.

Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Vi undersøger og behandler dig, hvis du har en nyresygdom.

Eksempler på nyresygdomme, vi behandler:

  • Kronisk nyresygdom
  • Akut nyresvigt
  • Arvelig cystenyresygdom
  • Nyrebetændelse
  • Forhøjet blodtryk

Vi er en medicinsk afdeling. Det betyder, at vi for det meste behandler sygdomme med medicin.

Personale du møder

Når du kommer i klinikken kan du møde forskelligt personale.

Du kan f.eks. møde:

  • Sygeplejersker
  • Læger
  • Portører
  • Serviceassistenter
  • Diætist

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Information og vejledning

I Nyresygdomme har vi udarbejdet information og vejledning til dig, der har en nyresygdom. Her finder du patientvejledninger om bl.a. undersøgelser, behandlinger, bivirkninger, kost og fysisk aktivitet.

Se oversigt over vores patientvejledninger

Dit besøg

Før du kommer

Indkaldelse

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en samtale. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske under dit besøg
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Kørsel til og fra klinikken

Kørselskontoret vurderer, om du er berettiget til patienttransport til dialysebehandlingerne. Du må også gerne blive kørt af pårørende.

Hvis du er berettiget til transport, skal du selv kontakte Kørselskontoret i Region Midt på 70 23 62 48 alle hverdage mellem kl. 08.00-12.00.

Afbud eller ændring af din tid

Hvis du bliver forhindret i at komme til din aftalte tid, skal du give os besked hurtigst muligt. Ønsker du at ændre din dialysetid, skal du informere din sygeplejerske, så du kan få en anden tid.

Ring til afdelingen, hvis du føler dig syg eller sløj.

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til klinikken.

Du får et ventenummer og kan på ankomstavlen i venteområdet se, hvornår det er din tur.

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Dit forløb

Du kommer i Nyremedicinsk Dagklinik, hvis du enten skal til:

  • Samtale
  • Undersøgelse
  • Behandling

Det er forskelligt fra patient til patient, hvordan et forløb er sat sammen. Det afhænger af, hvilken diagnose du har.

Din første samtale

Når du er blevet henvist til os, får du en samtale med en af vores læger.

Du skal have taget blodprøver, inden du møder op. Der kan også være et forberedelsesskema, som du skal udfylde inden. Det fremgår af dit indkaldelsesbrev.

Samtalen varer ca. 30 minutter. Lægen vil sammen med dig beslutte, hvilke undersøgelser der skal laves for at finde ud af, hvilken nyresygdom du muligvis har.

Vi anbefaler, at du tager en pårørende med til samtalen.

Udover din første samtale med lægen, kan der være flere samtaler eller telefonsamtaler under dit forløb hos os.

Undersøgelse

Vi foretager forskellige undersøgelser i afdelingen. Vi samarbejder tæt med de andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Derfor kan du opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet en undersøgelse under dit besøg hos os.

Undersøgelser kan f.eks. være:

  • Blodprøver
  • Ultralyd
  • Røntgenbilleder
  • Biopsi
  • Scanninger

Læs om undersøgelser, der foregår i andre afdelinger

Behandling

Hvis du har en kronisk nyresygdom vil behandlingen afhænge af, hvilken slags nyresygdom du har, og hvilket stadie din nyresygdom er på. 

I Dagklinikken giver vi følgende behandlinger:

  • Immunterapi
  • Jernbehandling
  • Anden medicinsk behandling

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra

Netværk og støtte

Hospitalstilbud

Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.

Læs om vores tilbud til patienter og pårørende

Øvrige tilbud

Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:

Mange kommuner har desuden flere støttemuligheder og en pårørendevejleder. Du kan henvende dig i din kommune for at få mere information.

Find vej