Muskelsygdomme
Læs om symptomer, undersøgelse og behandling i Neurologisk Klinik i forbindelse med muskelsygdomme
Symptomer
Nervebetændelse og muskelsygdomme er de sygdomme, der rammer nerverne udenfor centralnervesystemet samt musklerne i hele kroppen.
Der findes mange forskellige sygdomme, der kan ramme nerver og muskler, og det kan medføre en lang række forskellige symptomer som fx føleforstyrrelser, lammelser og smerter.
Undersøgelse
Ved undersøgelsen vil vi spørge ind til din sygehistorie og dine symptomer.
Du får foretaget en klinisk neurologisk undersøgelse.
En neurologisk undersøgelse fokuserer typisk på:
- Bevidsthedstilstand
- Sprog
- Kranienervefunktion
- Lammelser og motorik
- Nakkestivhed og reflekser
- Gangfunktion
- Koordination (Ataksi)
- Sensibilitet
Afhængig af den kliniske undersøgelse kan du blive henvist til
- blodprøver
- elektrofysiologisk undersøgelse
- MR-scanning af hjerne og rygmarv
- Evt. lumbalpunktur (undersøgelse af rygmarvsvæsken)
- Evt. muskelbiopsi (udtagelse af lille mængde muskelvæv i lokalbedøvelse)
Efter undersøgelse
Når alle relevante undersøgelsesresultater foreligger vurderes det, om der kan stilles en diagnose og om vi kan tilbyde og anbefale behandling.
Behandling
Der findes en lang række medicinske behandlingsmuligheder der bl.a. kan involvere tablet- og infusionsbehandlinger.
Kontakt
Muskel- og Neurogenetisk Team
Telefon
Sygeplejerske: 7845 4255 (hverdage kl. 08-09.30)
Sekretær: 7845 4255 (hverdage kl. 08-09.30)
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.