Symptomer

Nervebetændelse og muskelsygdomme er de sygdomme, der rammer nerverne udenfor centralnervesystemet samt musklerne i hele kroppen.

Der findes mange forskellige sygdomme, der kan ramme nerver og muskler, og det kan medføre en lang række forskellige symptomer som fx føleforstyrrelser, lammelser og smerter.

Undersøgelse

Ved undersøgelsen vil vi spørge ind til din sygehistorie og dine symptomer.

Du får foretaget en klinisk neurologisk undersøgelse.

En neurologisk undersøgelse fokuserer typisk på: 

  • Bevidsthedstilstand
  • Sprog
  • Kranienervefunktion 
  • Lammelser og motorik 
  • Nakkestivhed og reflekser 
  • Gangfunktion 
  • Koordination (Ataksi) 
  • Sensibilitet

Afhængig af den kliniske undersøgelse kan du blive henvist til

  • blodprøver
  • elektrofysiologisk undersøgelse
  • MR-scanning af hjerne og rygmarv
  • Evt. lumbalpunktur (undersøgelse af rygmarvsvæsken)
  • Evt. muskelbiopsi (udtagelse af lille mængde muskelvæv i lokalbedøvelse)  

Efter undersøgelse

Når alle relevante undersøgelsesresultater foreligger vurderes det, om der kan stilles en diagnose og om vi kan tilbyde og anbefale behandling.

Behandling

Der findes en lang række medicinske behandlingsmuligheder der bl.a. kan involvere tablet- og infusionsbehandlinger.