Hjernekræft
Læs om symptomer, undersøgelse og behandling i Neurologisk Klinik i forbindelse med hjernekræft
Symptomer
Ved en hjernetumor forstås en kræftsygdom som opstår i hjernen, oftest udgået fra nervecellernes støtteceller.
Hjernetumorer ses i alle aldre, dog oftest efter 30 års alderen.
Symptomerne på en hjernetumor kan være forskellige afhængigt af, hvor tumoren sidder i hjernen, og hvilke hjerneområder, som er ramt.
Ofte opstår symptomerne gradvist over uger fx:
- kvalme og opkastning
- krampeanfald
- lammelser
- forringet mental funktion eller
- ændret personlighed
Undersøgelse
Du bliver udspurgt om din sygehistorie og dine symptomer.
Du får foretaget en klinisk neurologisk undersøgelse.
Den neurologisk undersøgelse fokuserer typisk på:
- Bevidsthedstilstand
- Sprog
- Kranienervefunktion
- Lammelser og motorik
- Nakkestivhed og reflekser
- Gangfunktion
- Koordination (Ataksi)
- Sensibilitet
I udredningsforløbet vil du få foretaget
- En skanning (en billeddiagnostisk undersøgelse)af hjernen
- Blodprøver og hjertediagram (ekg)
- Evt. en CT-skanning af brystkasse og maven
Efter undersøgelse
Hvis undersøgelserne fortsat giver mistanke om en hjernetumor, vil det videre udredningsforløb og behandlingstilbud blive vurderet på en fælles specialistkonference mellem neuroradiologer, onkologer, neurokirurger
Behandling
Behandlingen, som kan tilbydes vil afhænge af, hvilken tumor det drejer sig om.
Kontakt
Hjernekræftteamet
Telefon
Sygeplejerske: 7845 4273 (hverdage kl. 08-15)
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.