Symptomer

Ved en hjernetumor forstås en kræftsygdom som opstår i hjernen, oftest udgået fra nervecellernes støtteceller.

Hjernetumorer ses i alle aldre, dog oftest efter 30 års alderen.

Symptomerne på en hjernetumor kan være forskellige afhængigt af, hvor tumoren sidder i hjernen, og hvilke hjerneområder, som er ramt.

Ofte opstår symptomerne gradvist over uger fx:

  • kvalme og opkastning
  • krampeanfald
  • lammelser
  • forringet mental funktion eller
  • ændret personlighed

Undersøgelse

Du bliver udspurgt om din sygehistorie og dine symptomer.

Du får foretaget en klinisk neurologisk undersøgelse.  

Den neurologisk undersøgelse fokuserer typisk på: 

  • Bevidsthedstilstand
  • Sprog
  • Kranienervefunktion 
  • Lammelser og motorik 
  • Nakkestivhed og reflekser 
  • Gangfunktion 
  • Koordination (Ataksi) 
  • Sensibilitet

I udredningsforløbet vil du få foretaget

  • En skanning (en billeddiagnostisk undersøgelse)af hjernen
  • Blodprøver og hjertediagram (ekg)
  • Evt. en CT-skanning af brystkasse og maven

Efter undersøgelse

Hvis undersøgelserne fortsat giver mistanke om en hjernetumor, vil det videre udredningsforløb og behandlingstilbud blive vurderet på en fælles      specialistkonference mellem neuroradiologer, onkologer, neurokirurger

Behandling

Behandlingen, som kan tilbydes vil afhænge af, hvilken tumor det drejer sig om.