Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Vi undersøger og behandler dig, hvis du har sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler.

Eksempler på sygdomme vi undersøger og behandler:

  • Epilepsi
  • Demens
  • Parkinson og dystoni
  • Sklerose
  • Neuropati
  • Nervesmerter
  • Hovedpine fx migræne

Patientvejledninger

I vores patientvejledninger kan du læse om vores undersøgelser og behandlinger og forberede dig på, hvad der skal ske:

Oversigt over Neurologis patientvejledninger

Oversigt over Neurofysiologisk Kliniks patientvejledninger

Personale du møder

Når du kommer i klinikken kan du møde forskellige faggrupper.

Du kan f.eks. møde:

  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Sekretærer
  • Neuropsykologer

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Teams i Neurologi

Kontakt det team, du hører til:

Kontakt teams i Neurologisk Klinik

Dit besøg

Før du kommer

Henvisning

Du bliver henvist til Neurologisk Klinik af din praktiserende læge, privatpraktiserende neurolog eller andre hospitalsafdelinger.

Indkaldelse

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet kan du f.eks. finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op til det første besøg - Vær opmærksom på, at vi har 3 forskellige adresser
  • Hvad der skal ske
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Oplysningsskema om dit helbred

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Udfyld oplysningsskema hjemmefra

Inden du kommer, skal du udfylde det oplysningsskema, som du får sammen med indkaldelsesbrevet. Hvis du ikke har mulighed for at printe skemaet ud, kan du udfylde det i klinikken inden undersøgelsen, så vi kan tage højde for dine svar i behandlingen. 

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til klinikken.

Du får et ventenummer og kan på ankomstavlen i venteområdet se, hvornår det er din tur.

Der er mulighed for at tage et glas vand, mens du venter.

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan forekomme forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Dit forløb

Du kommer i Neurologisk Klinik, hvis du enten skal til:

  • Forundersøgelse
  • Behandling
  • Opfølgning/kontrol

Første besøg (Forundersøgelse)

Ved din første undersøgelse og lægesamtale foretager vi en indledende vurdering af din problemstilling, herunder hvilken form for eventuel yderligere undersøgelser og behandling, vi kan tilbyde dig.

Du bliver grundigt undersøgt, og du får optaget journal af en læge. Det kan være nødvendigt med yderligere undersøgelser som f.eks. blodprøver eller skanninger.

Undersøgelsen varer ca. 1 time.

Vi vil typisk undersøge: 

  • Bevidsthedstilstand og kognitiv funktion som fx hukommelse og koncentration
  • Sprog og tale
  • Kranienervefunktion 
  • Motorisk funktion, herunder reflekser
  • Nakkestivhed
  • Gangfunktion 
  • Koordination af bevægelser 
  • Sensibilitet/følesans

Det er ikke altid muligt at give endelig besked om din diagnose og behandlingsplan ved selve forundersøgelsen. Hvis det er nødvendigt med flere undersøgelser, vil du blive indkaldt til en ny samtale, når undersøgelserne er udført, og det er endeligt afklaret, hvad du fejler.

Supplerende undersøgelser

Det kan være du skal have foretaget supplerende undersøgelser:

Supplerende undersøgelser kan f.eks. være:

  • Paraklinikse undersøgelser som fx blodprøver og scanninger
  • Neuropsykologiske undersøgelser

Vi samarbejder tæt med de andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Derfor kan du opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet en undersøgelse under dit forløb hos os.

Behandling og teams i Neurologisk Klinik

Afhængig af, hvad du fejer, vil du blive tilknyttet et af vores tværfaglige teams: 

  • Bevægeforstyrrelser team
  • Demens team
  • Epilepsi team
  • Neuromuskulært team
  • Neuroonkologisk team
  • Sklerose- og søvn team
  • Smerte- og Hovedpine team
  • Subakut team (SUBA)

Vi lægger en plan for din videre behandling sammen med dig.

Du vil blive inddraget i de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med dit forløb og behandling. Behandlingen går først i gang, når du har sagt ja til den plan, der er lagt.

 

Sygdom og behandlinger i Neurologisk Klinik

Læs mere om de enkelte sygdomme og behandlinger i Neurologisk Klinik:

Sygdomme og behandling

Opfølgning

Hvis vi vurderer, at du skal komme til opfølgning på din undersøgelse, skal du igen møde i Neurologisk Klinik.

Opfølgningen består af en læge- eller sygeplejerskesamtale. Sygeplejersken har altid mulighed for at tilkalde en læge ved behov.

Opfølgningen kan også foregå pr. telefon, hvor en sygeplejerske eller læge ringer dig op.

Forberedelse til opfølgning

Der er ingen forberedelse til opfølgningen, men vi vil opfordre dig til at overveje, om du har spørgsmål, som du gerne vil drøfte.

Det kan være en hjælp at skrive dine spørgsmål ned og medbringe dem til opfølgningen.

Det er en god ide at have en pårørende med, så I er to der hører det, vi taler om og stille spørgsmål.

Efter opfølgningen

Når din opfølgning er overstået i Neurologisk Klinik, vil dit forløb enten være afsluttet, eller du vil få udleveret en ny tid til opfølgning.

Du er altid velkommen til at spørge personalet om din videre plan, hvis du er i tvivl.

Når dit forløb hos os slutter

Du er tilknyttet Neurologisk Klinik, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.

Videre behandling kan f.eks. være:

  • Hos din egen læge
  • Hjemmeplejen

Vi aftaler din opfølgende behandling med dig, inden du bliver afsluttet.

Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.

Vi laver et journalnotat om dit forløb hos os, som både du og din egen læge har adgang til på sundhed.dk. Der kan du finde information om eventuelle undersøgelsesresultater og den behandling, du har fået. Du kan også se de eventuelle aftaler, vi har lavet med dig.

Læs mere om udskrivelse og videre behandling

Recepter og medicin

Epilepsipatienter

Får du epilepsimedicin, kan du forny dine recepter med appen Mine aftaler eller på booking.rm.dk. Det kræver, at du har MitID og at du har en bookingkode.

Forvent op til 5 hverdages ekspeditionstid fra du bestiller til recepten er effektueret.

Medicinen henter og betaler du på et almindeligt apotek.

Vær opmærksom på, at du kun kan bestille medicin specifikt til behandling af den sygdom, som bliver fulgt hos os. Recepter på anden medicin skal fornyes via egen læge.

Har du ikke MitID, kan du forny din recept ved at ringe til Epilepsiteamet.

Læs vejledning om medicinbestilling (receptfornyelse)

Bestil receptfornyelse nu

Bookingkode

  • Epilepsimedicin fra Neurologisk Klinik 1: AUH-NEU-R1

Øvrige patienter

Er du patient i Neurologisk Klinik men ikke epilepsipatient, bestiller du receptfornyelse ved at ringe til det team, du er tilknyttet.

Se kontaktoplysninger på alle teams i Neurologisk Klinik

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra

Netværk og støtte

Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.

Læs om vores tilbud til patienter og pårørende

Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk f.eks.: 

Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.

Find vej

Adresse og kort

Det er vigtigt, at du tjekker dit indkaldelsebrev for, hvor du skal møde op, fordi vi har 3 forskellige adresser.

Indgang J, J217

Neurologisk Klinik 1

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 165

Indgang J, Plan 2, J217

8200 Aarhus N

Kort

Neurologisk Klinik ligger ved Indgang J.

Oversigtskort over klinikkens placering

Indgang A, A1103

Neurologisk Klinik 2

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 165

Indgang A, Plan 11, A1103

8200 Aarhus N

Kort

Neurologisk Klinik ligger ved Indgang A.

Oversigtskort over klinikkens placering

Indgang J, J201

Neurologisk Klinik 3 og Smerte- og Hovedpineklinikken

Palle Juul-Jensens Boulevard 165 
Indgang J, plan 2, J201

Se på oversigtskort