Om autoimmune sygdomme
Læs om de forskellige autoimmune sygdomme, som vi behandler i centret.
Tarmsygdomme
Crohn's sygdom er en kronisk inflammatorisk tarmbetændelse. Sygdommen debuterer ofte i ungdommen. Ved Crohn's sygdom opstår der betændelse forskellige steder i mave-tarmsystemet.
Typisk er betændelsen lokaliseret i nederste del af tyndtarmen, men det er også hyppigt, at der opstår betændelse i tyktarm og endetarm. Ligeledes vil nogle patienter udvikle betændelse i øvrige dele at tyndtarm, mavesæk eller mundhule.
Nogle patienter udvikler også bylder og fistler (gange fra tarmindersiden til huden) omkring endetarmsåbningen, som kan være meget generende og invaliderende.
Crohn's sygdom behandles med forskellige former for immundæmpende medicin. Ved utilstrækkelig effekt af den medicinske behandling kan det være nødvendigt at foretage operation, ofte med fjernelse af det betændte stykke tarm.
Ved Crohns sygdom er der risiko for følgesygdomme, som kan være afhængige af betændelsesaktiviteten og behandlingen heraf. Der kan være tale om øget risiko for blodpropsdannelse, risiko for hjerte- karsygdomme, afkalkning af knogler, depression og angst men også øget risiko for udvikling af celleforandringer/kræft i tyktarmen. Disse forhold kan forebygges med korrekt medicinsk behandling.
Sygeplejekonsultation - et tilbud til dig med nyopdaget IBD-sygdom
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) er en kronisk inflammatorisk tarmbetændelse. Sygdommen debuterer ofte i ungdommen og medfører, at der opstår betændelse i tyktarmen. Det er forskelligt fra patient til til patient, hvor stor en del af tyktarmen, der bliver involveret.
Det typiske symptom ved aktivitet i sygdommen er blodig diarre.
Sygdommen kan ofte behandles med medicin. I svære tilfælde anvendes forskellige former for immundæmpende behandling. Såfremt den medicinske behandling ikke er tilstrækkelig, kan det være nødvendigt at bortoperere tyktarmen.
Ved colitis ulcerosa er der risiko for følgesygdomme, som kan være afhængige af betændelsesaktiviteten og behandlingen heraf. Der kan være tale om øget risiko for blodpropsdannelse, risiko for hjerte- og karsygdomme, afkalkning af knogler, depression og angst men også en øget risiko for udvikling af celleforandringer/kræft i tyktarmen. Disse forhold kan forebygges med korrekt medicinsk behandling.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og morbus Crohn) er kendetegnet ved perioder med henholdsvis hvile og opblussen i sygdommen.
Der findes ikke én specifik diæt til inflammatorisk tarmsygdom. Dog er hvert patientforløb individuelt, og du vil opleve, at bestemte fødevarer enten bedrer eller forværrer din tarmsygdom.
Overordnet anbefales det, at du spiser en varieret og sund kost. Det vil sige at du både spiser kulhydrat, protein og fedt.
Kulhydrat finder du f.eks. i brød, ris, pasta og kartofler.
Protein findes i f.eks. kød, fisk, fjerkræ og mejeriprodukter, mens fedt findes i f.eks. kød, smør, olie, nødder og fisk.
Fedt kan inddeles i mættede og umættede fedtsyrer, og generelt anbefales det, at vi reducerer mættet fedt i kosten. Det mættede fedt findes i henholdsvis kød, smør og fede mejeriprodukter, mens det umættede fedt findes i nødder, olier og fisk.
Har du en periode med aktiv betændelse, kan der grundet flere faktorer være risiko for vægttab. Det anbefales ved aktivitet i sygdommen, at du spiser hyppige og små måltider, for at kroppen får det energi, den har brug for, samt har fokus på at få tilstrækkeligt med protein for ikke at miste muskelmasse.
Du kan finde yderligere information om kost til inflammatorisk tarmsygdom i denne folder
Generelle kostråd
10 kostråd til mere sundhed og energi i hverdagen (Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme)
Information til dig, der har fået konstateret lavt D-vitamin
Her kan du se videoer om biologisk behandling:
Hudsygdomme
Hidrosadenitis Suppurativa (HS) er en kronisk autoimmun betændelsestilstand, som opstår omkring hårsækkene – ofte omkring armhulerne, men også i lysken, omkring endetarmen, under brysterne, i mavefolder og ballerne.
Tilstanden er hyppigst fra puberteten og op til 40 års alderen.
Der er 3-4 gange så mange kvinder med HS som mænd
HS giver smerte, hævelse og rødme i de områder, hvor der er betændelse.
Der kan opstå bylder og knuder i huden. Der kan være pus fra bylderne og sygdommen kan give ardannelse i huden. HS skyldes ikke dårlig hygiejne, og det smitter ikke.
Sygdommen varierer meget, og der kan komme nye udbrud over en årrække. I de lette tilfælde kan symptomerne blive holdt helt nede med lokalbehandling. I middelsvære og svære tilfælde skal man behandles af en hudlæge, og der har flere behandlingsmuligheder som: Antibiotika, andre former for systemiske behandlinger, biologisk behandling, kirurgi og laserterapi.
Forskning viser, at HS i nogle tilfælde kan give forhøjet risiko for en række følgesygdomme; hjerte-karsygdomme, sukkersyge, mavetarmsygdomme, depression, ledsmerter, gigt og søvnforstyrrelser. Tal med de sundhedsprofessionelle om det.
Ved psoriasis opstår der en betændelseslignende (inflammatorisk) tilstand i huden, der forårsager hurtig omsætning og forstyrret opmodning af hudcellerne, hvilket ses som skældannelse, fortykkelse og rødme af huden. Psoriasis kan opstå på hudområder, som beskadiges af krads, gnidning eller svær solforbrænding, men oftest er det uforklarligt, hvorfor psoriasis rammer præcist de steder, hvor den gør. Psoriasis smitter ikke.
Omkring 20-30% af dem, som har psoriasis, lider af psoriasisgigt.
Mennesker med psoriasis har lettere ved at blive overvægtige, få sukkersyge, depression og hjertekarsygdom (metabolisk syndrom). Derfor er det særligt vigtigt at få gode kost- og motionsvaner, samt undgå rygning og begrænset alkohol, hvis man har psoriasis.
Desuden er der en sammenhæng mellem at have psoriasis og risiko for at udvikle andre autoimmune sygdomme.
Psoriasis kan ikke helbredes. Smøre-, lys-, systemisk og biologisk behandling kan anvendes til at holde psoriasis i ro. Forekomsten af andre autoimmune sygdomme og følgesygdomme vil også kunne have betydning for valg af behandling.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Den mad du spiser betyder en masse for din sundhed. Når du spiser får du proteiner, fedt og kulhydrater, vitaminer, mineraler og fibre – næringsstoffer din krop har brug for.
Patienter med psoriasis og hidrosadenitis suppurativa (HS) har en øget risiko for udvikling af følgesygdomme som type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og hjertekar sygdom.
Desuden er der ligeledes påvist en stærk sammenhæng mellem overvægt og sygdomsaktivitet.
Er du overvægtig med et BMI over 25 anbefales derfor et vægttab, for at reducere sygdomsaktiviteten.
De Officielle Kostråd
Det anbefales, at du spiser efter De officielle Kostråd. Rådene sikrer, at du får dækket kroppens behov for næringsstoffer, vitaminer og mineraler og desuden nedsætter du risikoen for udvikling af følgesygdomme og overvægt. Under et vægttab anbefales det, udover at følge kostrådene, at du er opmærksom på mængder/portionsstørrelser og reducerer disse.
De officielle Kostråd består af syv kostråd samt et par supplerende tips:
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Vigtige tips
- Begræns madspild
- Gå efter Nøglehullet – Nøglehullet er det officielle ernæringsmærke, som gør det nemt at vælge sundere i hverdagen. Når du vælger mad- og drikkevarer med Nøglehullet, bliver det nemmere at spare på fedt, sukker og salt og at få flere fibre og fuldkorn.
Bevægelse og fysisk aktivitet
Daglig bevægelse er vigtigt. Det giver energi og styrke til, at du kan gøre de ting du gerne vil i din hverdag.
Bevægelse styrker dine muskler og er med til, at give et større mentalt overskud. Ligesom at følge de officielle kostråd mindsker fysisk aktivitet også risikoen for at udvikle følgesygdomme.
Der anbefales ikke en specifik motionsform. Find den motionsform du har lyst til, finder glæde ved og som gerne giver dig et smil på læben. Det er også vigtigt, at finde en motionsform som passer ind i din hverdag, så er der større mulighed for at det lukkedes for dig, at få bevæget dig regelmæssigt.
Sæt realistiske mål og husk at lidt er bedre end ingenting, så glæd dig over den træning du gennemfører.
10 kostråd til mere sundhed og energi i hverdagen (Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme)
Her kan du se videoer om biologisk behandling:
Led- og bindevævssygdomme
Rygsøjlegigt er en kronisk inflammatorisk sygdom, som giver smerter og stivhed i bækkenet, ryggen og indimellem i hofter og hæle.
Det almindeligste symptom på rygsøjlegigt er smerter og stivhed i den nederste del af ryggen, hvor smerterne er af længere varighed (> 3 måneder) og typisk bliver værre efter hvile og bedres ved bevægelse. Nogle patienter har også samtidig en betændelsestilstand i øjnene, i tarmene eller huden.
Rygsøjlegigt behandles med smertestillende medicin eventuelt sammen med immundæmpende medicin. Som patient med rygsøjlegigt kan man gøre meget for at bedre sygdommen. Det er meget vigtigt at stoppe med at ryge, fordi rygning forværrer sygdommen og har en hæmmende virkning på en eventuel immundæmpende behandling. Herudover er træning vigtig for at nedsætte smerter og stivhed i rygsøjle og bækken.
Ved rygsøjlegigt er der risiko for følgesygdomme, som kan være afhængige af betændelsesaktiviteten og behandlingen. Der kan være tale om afkalkning af knoglerne, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal og dermed risiko for hjerte-karsygdomme samt depression/angst. Disse forhold kan forebygges/behandles med medicin.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Psoriasisgigt er en kronisk inflammatorisk sygdom, som giver smerter og hævelse i et eller flere led og/eller i rygsøjlen. Sygdommen debuterer ofte omkring 40-års alderen hos 15-20 % af patienter med psoriasis og ses lige hyppigt hos mænd og kvinder.
Sygdommen kan ofte behandledes med medicin og her anvendes dels smertestillende medicin, dels forskellige former for immundæmpende medicin.
Ved psoriasisgigt er der risiko for følgesygdomme, som kan være afhængige af betændelsesaktiviteten og behandlingen af denne. Der kan være tale om forhøjet blodtryk, metabolisk syndrom, sukkersyge, hjerte-karsygdomme, depression/angst samt lever- og lungesygdomme. Disse forhold kan forebygges/behandles med medicin.
Patientvejledninger: Psoriasisgigt (psoriasis artritis) (Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme)
Find mere information under "At leve med autoimmun sygdom - Patientskole"
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Den mad, du spiser, betyder en masse for din sundhed. Når du spiser, får du proteiner, fedt og kulhydrater, vitaminer, mineraler og fibre – næringsstoffer din krop har brug for.
Ernæring til dig med gigtsygdom
Der er endnu ikke forsket meget i, hvilken kost personer med gigtsygdomme bør spise, og der findes derfor ikke én specifik diæt til personer med gigtsygdomme. Vi ved, at både det du spiser samt det at have en aktiv livsstil med daglig bevægelse kan have en positiv effekt ved aktivitet i din sygdom og ligeledes kan være forebyggende mod ny opblussen i din gigtsygdom.
Det anbefales, at du spiser efter De officielle Kostråd. Rådene sikrer, at du får dækket kroppens behov for næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Desuden passer de sammenhænge, der er set mellem gigt og mad i videnskabelige undersøgelser, rigtig godt med de officielle kostråd.
Kost og følgesygdomme
Ved at spise efter de officielle kostråd nedsætter du risikoen for udvikling af følgesygdomme som hjerte-karsygdom og type-2 diabetes, ligesom du nemmere kan holde en sund vægt.
Hvis du er overvægtig med et BMI over 25 anbefales et vægttab, da et vægttab kan reducere sygdomsaktiviteten. Hvis du gerne vil tabe i vægt kan du stadig, med fordel, følge De officielle kostråd og samtidig være opmærksom på mængder og portionsstørrelser.
De officielle Kostråd:
-
Spis planterigt, varieret og ikke for meget
-
Spis flere grøntsager og frugt
-
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
-
Spis mad med fuldkorn
-
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
-
Spis mindre af det søde, salte og fede
-
Sluk tørsten i vand
Vigtigt tip:
- Begræns madspild.
Nøglehulsmærket
Gå efter Nøglehullet – Nøglehullet er det officielle ernæringsmærke, som gør det nemt at vælge sundere i hverdagen. Når du vælger mad- og drikkevarer mærket med Nøglehulsmærket, bliver det nemmere at spare på fedt, sukker og salt samt at få flere fibre og fuldkorn.
Bevægelse og motion
Daglig bevægelse er vigtigt. Det giver energi og styrke til, at du kan gøre de ting, du gerne vil i din hverdag.
Bevægelse styrker dine muskler og er med til at give et større mentalt overskud. Fysisk aktivitet mindsker, ligesom den rette kost, også risikoen for at udvikle de følgesygdomme, der kan være forbundet med din gigtsygdom.
Der anbefales ikke en specifik motionsform. Find den motionsform du har lyst til, finder glæde ved og som giver dig et smil på læben. Det er også vigtigt at finde en motionsform, som passer ind i din hverdag, så er der større chance for, at du får bevæget dig regelmæssigt.
Sæt realistiske mål og husk, at lidt er bedre end ingenting, så glæd dig over den træning, du gennemfører.
10 kostråd til mere sundhed og energi i hverdagen (Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme)
Her kan du se videoer om biologisk behandling: