Lungesygdomme Sengeafsnit
Om afsnittet
Sygdomme vi behandler
I Lungesygdomme Sengeafsnit bliver du indlagt, hvis du har en sygdom i dine lunger, der kræver akut behandling.
Eksempler på sygdomme, vi behandler:
- KOL
- Astma
- Lungebetændelse
- Lungekræft
De fleste, der kommer os hos, bliver indlagt akut for at få medicinsk behandling.
En indlæggelse kan vare fra få timer til flere dage. Det afhænger af, hvad du skal behandles for.
Læs mere om undersøgelser og behandlinger i Lungesygdomme
Faggrupper du møder
I afsnittet vil du møde:
- Sygeplejersker
- Social- og Sundhedsassistenter
- Læger
- Fysio- og ergoterapeuter
Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.
Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.
Patientvejledninger
I vores patientvejledninger kan du læse om vores undersøgelser og behandlinger og forberede dig på, hvad der skal ske
Digital forløbsguide (Emento)
Til nogle forløb tilbyder vi en app, som guider dig igennem dig forløb. Appen hedder Emento. Du kan kun bruge den, hvis du er tilknyttet et forløb hos os.
Hent Ementoappen her:
Før du kommer
Husk at medbringe
Det skal du have med, hvis du har mulighed for det:
- Dit sundhedskort (sygesikringsbevis)
- Din faste medicin i original indpakning - især din faste inhalationsmedicin
- Dit Bipap-Apparat, hvis du har et
- Toiletsager, hvis du skal være her i flere dage
- Evt. computer, læsestof eller anden underholdning
Vi opfordrer dig til at pakke i en mindre taske og til at lade smykker og værdigenstande blive derhjemme.
Mens du er indlagt
Modtagelse
Når du kommer, bliver du modtaget af en sygeplejerske eller en SOSU-assistent, som introducerer dig til afdelingen.
Du bliver undersøgt, og vi afklarer, hvorfor du er hos os.
Du taler med en læge og der bliver lagt en behandlingsplan.
Sengestue og faciliteter
Du bliver indlagt på en stue, hvor der er plads til flere patienter. I deler toilet og bad.
Der er også et fjernsyn på stuen og en lænestol.
Mad og drikke
Du får 3 daglige måltider, mens du er indlagt.
Måltiderne serveres på følgende tidspunkter:
- Morgenmad: Kl. 08.00
- Frokost: Kl. 12.00
- Aftensmad: Kl. 18.00
Der er desuden eftermiddagskaffe kl. 14.00 og aftenkaffe kl. 20.00.
Uden for hovedmåltiderne er det altid muligt at få et mellemmåltid. Spørg meget gerne personalet.
Vi har mulighed for at tage hensyn til særlige behov som f.eks. allergier eller ønske om vegetarisk/vegansk kost. Spørg personalet når du kommer, så kan vi hjælpe med at bestille den rette kost.
Din kontakt med os
Der er stuegang i afsnittet hver dag i dagtimerne. Ved behov er der også stuegang om aftenen.
Stuegang betyder, at en læge og en sygeplejerske kommer og snakker med dig. Du bliver evt. undersøgt, og lægen vurderer, om der er noget, der skal ændres i forhold til din behandling eller om du er klar til at komme hjem. Din pårørende er velkommen til at deltage i stuegang, hvis du ønsker det.
Vi forsøger at tilrettelægge hverdagen, så du møder de samme sygeplejersker og læger, så vidt det er muligt.
Du kan altid komme i kontakt med os, hvis du har brug for hjælp.
Når du skal hjem
Udskrivelse
Du er indlagt, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.
Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.
Din udskrivelse vil altid blive planlagt i samarbejde mellem det sundhedsfaglige personale og dig og dine pårørende.
Hvis du har brug for hjælp fra kommunen, så hjælper vi med at tage kontakt og koordinere udskrivelsen i samarbejde med din kommune.
Vi har et tæt samarbejde med kommunen og med rehabiliterings– og akutpladser samt hospice.
Udskrivelsesbrev
Vi laver et udskrivelsesbrev om din indlæggelse hos os, som du får udleveret sammen med en medicinliste, når du skal hjem.
I udskrivningsbrevet kan du finde information om
- den behandling, du har fået
- de aftaler, vi har lavet med dig
- de aftaler, vi evt. har lavet med hjemmeplejen
Vi gennemgår udskrivelsesbrevet og medicinlisten med dig, før du skal hjem.
Både du og din egen læge har adgang til dit udskrivningsbrev på sundhed.dk.
Læs mere om udskrivelse og videre behandling
IV-behandling efter udskrivelsen
Har du behov for IV-behandling (intravenøs antibiotikabehandling), kan du få behandlingen i dit eget hjem. Det kan ske enten ved at du eller dine pårørende oplæres til at varetage behandlingen, eller ved at I får hjælp fra hjemmesygeplejersken.
Det er altid en lægefaglig og sygeplejefaglig vurdering, hvilke patienter, der kan udskrives til hjemme-IV behandling.
Til pårørende
Besøg
Der er fri besøgstid.
Vi ser dog gerne, at du:
- begrænser antallet af besøgende.
- undgår de tidspunkter, hvor der er hviletid: Kl 12.00-14.00
Så vidt muligt ingen besøg efter kl. 21.00.
Børn er velkomne til at komme med på besøg.
Mad og drikke
Du må gerne spise sammen med patienten, men du skal medbringe egen mad.
Det er også muligt at købe mad fra en af caféerne på hospitalet. Vær opmærksom på at caféerne ikke har døgnåbent.
Læs mere om caféer og åbningstider
Overnatning
Du kan overnatte på stuen sammen med patienten, hvis der er en særlig situation. Tal med personalet om det.
Hvis du kan overnatte, vil vi bestille en ekstra seng med linned.
Der skal være nattero fra kl. 23.00.
Din rolle som pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler, stuegang og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med at:
- høre, hvad der bliver sagt
- stille spørgsmål
- evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål
Netværk og støtte
Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.
Læs om vores tilbud til patienter og pårørende
Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:
Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.