Efterfødselsklinikken
Vi tilbyder et besøg i Efterfødselsklinikken, hvis du har født eller fået kejsersnit på AUH. Her kan du læse mere om dit besøg og få praktiske informationer.
Om klinikken
Vi modtager dig og dit barn
Har du født eller fået kejsersnit på Aarhus Universitetshospital tilbyder vi et besøg hos os. Besøget sker 48-72 timer efter fødslen.
Dit besøg hos os varer ca. 45 minutter, hvor vi:
- Vejer barnet, tager PKU og laver hørescreening
- Taler om din og barnets trivsel og eventuelle bekymringer
- Tilbyder ammevejledning
- Taler om din fødselsoplevelse
- Tilser eventuelle bristninger og sår
Personale du møder
Når du kommer i klinikken kan du møde forskelligt personale.
Du kan f.eks. møde:
- Fødselslæger
- Børnelæger
- Jordemødre
- Sygeplejersker
Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.
Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.
Patientvejledninger
I afdelingen har vi udarbejdet patientvejledninger. Her finder du information, videoer og vejledning om graviditet, fødsel og barsel.
Dit besøg
Før du kommer
Er du kommet hjem samme dag, som du har født, ringer vi dig op dagen efter fødslen og aftaler en tid. Er du blevet indlagt på Barselsafsnittet eller i Familieafsnittet, får du udleveret en tid til besøg hos os.
Husk at medbringe:
- Sundhedskort
- Vandrejournal
Når du ankommer
Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen.
Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid.
Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.
Under besøget
Dit barn bliver vejet og får lavet en hørescreening. Undersøgelsen er lettest at foretage, hvis barnet sover.
Barnet får også taget en hælblodprøve (PKU) med henblik på at afdække evt. medfødte sygdomme. Prøven skal tages tidligst 48 timer og senest 72 timer efter fødslen.
Du har også mulighed for at blive vejledt om amning, få en snak om din og dit barns trivsel og eventuelle bekymringer.
En jordemoder tilser eventuel bristning eller sår og taler med dig om din fødselsoplevelse.
Din partner/pårørende er velkommen til at deltage i besøget.
Undersøgelser andre steder
Vi samarbejder tæt med den øvrige del af afdelingen og andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Derfor kan du opleve, at vi sender dig til et andet sted på hospitalet for at få lavet en undersøgelse under dit besøg hos os.
Undersøgelser andre steder kan f.eks. være:
- Blodprøver
- EKG (måling af hjertets aktivitet)
Læs om undersøgelser, der foregår i andre afdelinger
Din videre kontakt med os
Den første uge efter fødslen kan du ringe til Efterfødselsklinikken, hvor der er sundhedsfagligt personale. De kan give dig gode råd om spædbarnspleje, amning, barnets trivsel, gulsot og dit velbefindende efter fødslen.
Hvis du eller dit barn har behov for et tilsyn, aftaler vi et tidspunkt, hvor I kan komme ind i Efterfødselsklinikken.
Den digitale forløbsguide 'Emento'
Via appen 'Emento' kan du få et overblik over dit forløb i afdelingen. Vi sender dig løbende information. Når du har hentet app'en, opretter du en bruger.
Download app'en til din smartphone på én af følgende måder:
- Åbn siden: http://emento.dk/app
- Søg på "Emento" i enten AppStore eller GooglePlay på din smartphone
På booking.rm.dk eller med app'en MineAftaler kan du se dine kommende aftaler.
Til partner/pårørende
Du er velkommen til at deltage i besøget på klinikken, hvis du og moderen ønsker det.
Du kan som partner/pårørende:
- være med i dialogen
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- skabe tryghed hos moderen
Netværk og støtte
Hospitalstilbud
Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af hospitalets forskellige tilbud til patienter og pårørende.
Læs om hospitalets tilbud til patienter og pårørende
Sundhedsplejerske og praktiserende læge
Du bliver automatisk kontaktet af en sundhedsplejerske inden for den første uge efter fødslen. Du finder kontaktnumre til sundhedsplejen på din kommunes hjemmeside.
Husk at bestille tid til en børneundersøgelse ved egen praktiserende læge, når barnet er 5 uger gammelt og til dig selv 8 uger efter fødslen.
Brug sundhedsplejerske og egen praktiserende læge, hvis der er noget, der bekymrer jer under barslen.
Relevant viden, kurser og tilbud
I afdelingen har vi samlet relevant viden, kurser og tilbud i en oversigt. Her finder du information om graviditet, fødsel og barsel.
Find vej
Adresse og kort
Adresse
Efterfødselsklinikken
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 139
Indgang G. Plan 2, G209
8200 Aarhus N
Kort
Efterfødselsklinikken ligger ved Indgang G.
Kontakt Efterfødselsklinikken
Telefon
Jordemoder: 30 71 44 45
Sygeplejerske: 30 71 44 38
Du kan henvende dig i op til 1 uge efter fødslen
Telefontid
Jordemoder: Alle dage kl. 08.00-15.00
Sygeplejerske: Alle dage kl. 07.30-22.30
Om natten bliver du automatisk viderestillet til Afsnit for Mor og Barn