Krop og psyke

Indlagt patient har en samtale med sundhedsfaglig personale og en pårørende ved sengekanten.

Fysiske reaktioner

Kræftbehandling kan påvirke din krop. Din læge og sygeplejerske vil fortælle dig, hvilke fysiske bivirkninger du eventuelt kan få af behandlingen, og du vil få det skriftlige materiale, der er relevant for dig.

Sygdom og behandling kan muligvis ændre dit udseende, og den måde du opfatter dig selv på. Mange har glæde af at tale med nogen om det. Det kan f.eks. være pårørende, personalet på Kræftafdelingen eller andre i samme situation.

Psykiske reaktioner

Behandlingstiden kan være en meget belastende periode. Følelsesmæssigt kan det være en tid, hvor du reagerer på en anden måde, end du plejer.

Det kan f.eks. være, at du oplever:

  • Angst
  • Sorg
  • Vrede og afmagt
  • Humørsvingninger
  • Tankemylder
  • Øget tendens til tårer
  • Mindre overskud

Det er normale reaktioner, som ofte følger med en livstruende sygdom.

Mens du er i behandling, får du en oversigt med de mest almindelige fysiske og psykiske reaktioner, der kan opstå under en kræftsygdom. 

Du kan bruge oversigten til at danne et billede af, hvad du og dine pårørende oplever som vanskeligt i dagligdagen. Oversigten kan også bruges som forberedelse til en samtale med en sygeplejerske eller din læge, som kan fortælle dig om dine muligheder og rådgive dig.

Læs mere om psykisk påvirkning

Få oversigten over de mest almindelige belastninger

Efter endt behandling

Tiden efter endt behandling bliver starten på endnu en ny fase. Der kan opstå et tomrum og en usikkerhed, når du slipper hospitalet, og du og dine pårørende skal have skabt en almindelig hverdag igen.

Hør psykolog Mette Lund beskrive perioden efter endt behandling i videoen herunder.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Træning og motion

Det er rigtig godt at træne og motionere, når du er i kræftbehandling.

Fordele ved at træne og dyrke motion er bl.a.:

  • Mindsker træthed
  • Øger din kondition og muskelstyrke
  • Fremmer din trivsel og dit velbefindende
  • Mindsker angst og depression
  • Gavner din generelle sundhed – dit hjerte, kredsløb og blodtryk får det bedre

Det en god ide at finde et niveau, der passer til dig og din situation. Er du vant til at træne, så prøv at fortsætte eller genoptage din træning i det omfang, du kan.

Al bevægelse er bedre end ingenting. Det betyder, at en gåtur inde eller ude er meget bedre end at sidde eller ligge.

Du kan også deltage i din kommunes sundhedstilbud, som er målrettet mennesker, der er eller har været i kræftbehandling.

Find sundhedstilbud hos din kommune på sundhed.dk 

Læs mere om kræft og fysisk aktivitet

Se vores patientvejledning om fysisk aktivitet og kræft

Læs mere om Krop & Kræft: Et træningstilbud når du er på AUH

Få viden og gode øvelser til fysisk aktivitet fra Kræftens Bekæmpelse

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Seksualitet og samliv

Sygdom og behandling kan påvirke lysten til seksuelt samvær. Det kan f.eks. være på grund af træthed, uoplagthed, smerter eller at din krop har forandret sig.

Mange tænker, at det seksuelle kommer i anden række, men intimitet er vigtigt for de fleste mennesker, og I kan hjælpe hinanden med at holde fast i den på den måde, der passer til jer.

Det kan være en hjælp for dig og din partner, at få sat ord på, hvad I tænker og føler om seksualiteten. Tavshed og frygt for hvad den anden tænker, er ofte det største problem.

I kan stadig vise hinanden ømhed, fysisk og psykisk, hvis jeres seksuelle samliv ændrer sig. Behov for nærhed, omsorg og berøring vokser ofte i et sygdomsforløb.

I kan få råd og vejledning om seksualitet og samliv hos:

  • Kræftafdelingens personale
  • Praktiserende læge
  • Sexolog eller psykolog

Læs mere om kræft og seksualitet hos Kræftens Bekæmpelse

Arbejde og økonomi

Det kan være vanskeligt at passe et arbejde, mens du er i behandling på Kræftafdelingen. Der er derfor mulighed for, at du kan blive sygemeldt eller deltidssygemeldt i kortere eller længere tid.

Økonomien i din sygeperiode kan afhænge af, hvilken ansættelse du har, og hvilke aftaler der gælder på din arbejdsplads.

Det kan være, du har løn under sygdom, har en forsikring eller skal søge om økonomiske støttemuligheder i form af f.eks. sygedagpenge, pension eller legater.

Se video og find pjecer om "Hvad sker der, når jeg bliver sygemeldt"

Læs mere om muligheder og rettigheder hos Kræftens Bekæmpelse

Find oplysningerne til dit jobcenter på jobnet.dk

Uddannelse og SU

Pårørende holder en hånd på patients skulder.

Der er flere økonomiske muligheder, hvis du bliver sygemeldt under din uddannelse.

Læs om regler for uddannelsesstøtte under sygdom hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Forsikring og rejser

Patient ligger i hospitalsseng og får behandling samtidig med han taler med en sygeplejerske.

Vigtige ting inden afrejse

Når du er i behandling på Kræftafdelingen og vil rejse ud af Danmark, er der nogle vigtige ting, som du bør undersøge.

Inden afrejse bør du:

  • Drøfte med din læge, om det er hensigtsmæssigt, du rejser
  • Undesøge om du er dækket af en rejseforsikring
  • Tjekke med SOS International og dit forsikringsselskab, om de vil dække dine eventuelle sygdomsomkostninger (en medicinsk forhåndsgodkendelse)
  • Undersøge om dit rejsemål har den lægehjælp, du eventuelt får brug for

Ved rejser i Europa skal du medbringe det blå sygesikringskort.

Få mere information om det blå EU-sygesikringskort på borger.dk

Forsikring ved kritisk sygdom

Undersøg om dine forsikringer dækker kritisk sygdom. Kræftsygdomme er for det meste forsikringsdækket ved kritisk sygdom. Det kan være, du har en forsikring gennem din pensionskasse, arbejdsplads, forsikringsselskab, faglige organisation eller gennem banken.

Hvis du har en forsikring, dækker den beløb ved kritisk sygdom, indtil du holder op med at arbejde eller fylder 60, 65, 67 eller 70 år – alt efter hvilke vilkår, der gælder for forsikringen.

Læs mere om rejser og forsikring hos Kræftens Bekæmpelse

Rygestop

Når du har kræft, anbefaler vi dig at stoppe med at ryge.

Rygestop anbefaler vi fordi, at:

  • der er tegn på, at visse behandlinger virker bedre
  • dine lunger bliver bedre til at bekæmpe infektioner
  • risikoen for at få en anden kræftsygdom nedsættes med en tredjedel
  • din blodforsyning, kondition, smags- og lugtesans forbedres

Du kan få hjælp i din kommune til et rygestop.

Eller du kan ringe til Stoplinien, som er en rygestoprådgivning, alle kan ringe til og få svar på alle typer spørgsmål om rygning og rygestop.

Læs mere om rygestop på sundhed.dk

Tandeftersyn og tilskud

Din behandling kan eventuelt gøre dine slimhinder i munden tørre og nedsætte din spytdannelse. Tørhed gør tænderne mere udsatte for bakterier, og dermed kan du få en øget risiko for at få huller i tænderne.

Vi opfordrer til, at du får lavet et tandeftersyn og en status på dine slimhinder hos din tandlæge, inden du starter din behandling.

Hvis du har fået lavet et tandeftersyn hos din tandlæge, inden du starter behandling, kan du søge om økonomisk tilskud til din tandbehandling, hvis du får problemer med dine tænder. Din tandlæge skal skrive ansøgningen.