Klinisk Mikrobiologi
Vi undersøger forskellige former for prøver for infektioner forårsaget af bakterier, vira, parasitter og svampe.
Om Klinisk Mikrobiologi
Prøver vi undersøger
I Klinisk Mikrobiologi undersøger vi forskellige former for prøver for infektioner forårsaget af bakterier, vira, parasitter og svampe. Prøverne kommer enten fra andre hospitalsafdelinger, fra praktiserende læger eller statsejede institutioner (fængsler, centre m.fl.). Du kan også selv sende eller aflevere din prøve til os.
Eksempler på prøver:
- Urinprøver, podninger, væv og væsker til dyrkning og resistens
- Negle og hud for svampe
- Fæcesprøver fra tarmpatienter for parasitter
Derudover rådgiver vi også andre hospitalsafdelinger i hygiejne og forebyggelse af infektioner.
Aflevering og forsendelse af prøver
Aflevering af prøver
Du kan aflevere dine prøver inden for vores åbningstider:
- hverdage mellem kl. 7.30 og 20.00
- weekender mellem kl. 08.00 og 15.30
Prøverne afleveres ved prøveindleveringen, Indgang D3, plan 2, E202
Se, hvor du finder prøveindleveringen
Forsendelse af prøver
Hvis du har fået udleveret en fortrykt kuvert af hospitalet eller egen læge, skal du sende din prøve i den.
Nogle prøver skal være på køl, inden du afleverer eller sender dem. Andre må godt opbevares ved stuetemperatur.
Find din prøve i vores indholdsfortegnelse og se under "Opbevaring". Her kan du se, hvordan du skal opbevare din prøve inden forsendelse.
Send prøven som Q post fra posthuset
Prøven skal sendes som Q post fra et posthus. Du må IKKE putte den i en postkasse.
Send prøven samme dag som den er lavet eller opbevar den korrekt, inden du sender den.
Send ikke prøve en fredag, lørdag eller dagen før en helligdag
Du skal sørge for at sende din prøve en hverdag (men ikke dagen før en helligdag). Det skal du gøre af hensyn til holdbarheden.
Svar og svartider
Svaret sendes elektronisk
Du kan ikke få svar på din prøve direkte hos os.
Vi sender svaret elektronisk og kun til den sundhedsinsitution, som har taget eller bestilt prøven.
Prøve taget i forbindelse med besøg på et hospital i Region Midtjylland
Hvis din prøve er taget i forbindelse med en indlæggesle eller et ambulant besøg, sender vi svaret elektronisk til den afdeling, hvor du har været.
Prøve taget hos din praktiserende læge
Hvis din prøve er taget hos en praktiserende læge eller speciallæge, sender vi svaret til lægens eletronsike system.
Samtidig sender vi en kopi af dit prøvesvar til hospitalernes elektroniske system (Midt-EPJ). Det betyder, at hospitalsafdelinger i Region Midtjylland også vil have adgang til de mikrobiologiske svar på prøver, som er sendt til din praktiserende læge eller speciallæge.
Prøve taget på et hospital uden for Region Midtjylland
Er din prøve taget på et hospital udenfor Region Midtjylland, får de et papirsvar. De kan også se svaret i Sunhedhedsjournalen.
Praktiserende læger og speciallæger uanset hvilken Region de tilhører, får altid elektronsik prøvesvar hvis deres elektroniske system er sat op til det.
Se svar på sundhed.dk
Du kan også se mikrobiologisvar på sundhed.dk under fanebladet "Laboratoriesvar". Du skal logge ind for at se svarene:
Svartider
Svartiderne afhænger af, hvilken analyse, vi skal lave. Du kan se svartider for de enkelte analyser i:
Vejledninger for rekvirenter af Klinisk Mikrobiologi
Svartiderne er angivet fra, vi modtager prøven hos os.
God håndhygiejne
Håndhygiejne er den bedst dokumenterede metode til at forebygge smittespredning på hospitalet.
Derfor er det vigtigt, at du har en god håndhygiejne både som patient og som pårørende.
God håndhygiejne, når du er på hospitalet
Læs mere om, hvordan du undgår smitte med god håndhygiejne:
Find vej
Adresse og kort
Adresse
Klinisk Mikrobiologi
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 45
Indgang D3, Plan 2, E202
8200 Aarhus N
Kort
Klinisk Mikrobiologi ligger ved Indgang D3.
Kontakt
Klinisk Mikrobiologi
Telefon
78 45 56 10
Adresse
Prøverne sendes til:
Klinisk Mikrobiologi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus N
Prøverne kan også afleveres personligt. Du finder os ved indgang D3 krydspunkt E202. Se hvor det er på hospitalets oversigtskort
Åbningstider
- hverdage mellem kl. 07.30 og 20.00
- weekender mellem kl. 08.00 og 15.30