Infektionssygdomme Sengeafsnit
Du bliver indlagt hos os, hvis du skal undersøges eller behandles for akut/kronisk infektionssygdom, en tropesygdom eller Cystisk Fibrose. Læs om forløbet her.
Om afsnittet
Sygdomme vi behandler
I Infektionssygdomme Sengeafsnit modtager vi dig, hvis du skal undersøges for en akut eller kronisk infektionssygdom, en tropesygdom eller Cystisk Fibrose.
En indlæggelse kan vare fra få timer til flere dage. Det afhænger af, hvad du skal behandles for.
Læs mere om undersøgelser og behandlinger i vores patientvejledninger:
Patientvejledninger
I vores patientvejledninger kan du læse om vores undersøgelser og behandlinger og forberede dig på, hvad der skal ske:
Personale du møder
I afsnittet vil du møde:
- Læger
- Sygeplejersker
- Serviceassistenter
- Fysio- og ergoterapeuter
- Sekretærer
Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.
Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.
Mens du er indlagt
Modtagelse
Når du kommer, bliver du modtaget i afsnittet
Sengestue og faciliteter
Du bliver indlagt på enten en enmandsstue eller en stue, hvor der er plads til 2-3 patienter. På flersengssstuerene deler du toilet og bad.
Der er et fjernsyn og lænestole på alle stuer.
Isolation
Hvis der er mistanke om, at du fejler noget smitsomt, kan du blive indlagt i isolation. Isolation betyder, at du indlægges på enestue med eget toilet og bad og kun må komme ud, hvis du skal til undersøgelser.
Læs mere om isolation:
Isolation (Infektionssygdomme)
Mad og drikke
Du får 3 daglige måltider, mens du er indlagt.
Måltiderne serveres på følgende tidspunkter:
- Morgenmad: Kl. 08.00-08.30
- Frokost: Kl. 12.00-12.30
- Aftensmad: Kl. 18.00-18-30
Hvis du er til undersøgelse, mens der er et måltid, sørger vi for at tage mad fra til dig.
Uden for hovedmåltiderne er det altid muligt at få et mellemmåltid. Spørg meget gerne personalet.
Du eller dine pårørende kan hele døgnet hente kolde og varme drikke.
Vi har mulighed for at tage hensyn til særlige behov som f.eks. allergier eller ønske om vegetarisk/vegansk kost.
Stuegang og målsætningsmøde
En af de første dage efter din indlæggelse afholder vi et målsætningsmøde, hvor vi sammen med dig og din pårørende afdækker ønsker og behov. Vi vil sammen skitsere mål og planer for udredning, pleje, behandling og udskrivelse.
Din pårørende deltager kun, hvis du ønsker det
Hvis din pårørende ikke har mulighed for fysisk fremmøde i afdelingen, er der tilbud om at deltage virtuelt.
Der er stuegang i afsnittet hver dag, men der er ikke nødvendigvis stuegang hos dig hver dag.
Stuegang betyder, at en læge og en sygeplejerske kommer og snakker med dig. Du bliver evt. undersøgt, og lægen vurderer, om der er noget, der skal ændres i forhold til din behandling eller om du er klar til at komme hjem.
Når du skal hjem
Vejledning før udskrivelse
Inden du bliver udskrevet, fortæller vi dig, hvad du skal gøre, når du kommer hjem.
Du får informationer om:
- Kontrol
- Medicin
- Evt. videre behandling
Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.
Udskrivelse
Du er indlagt, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.
Vi laver et udskrivelsesbrev om din indlæggelse hos os, som både du og din egen læge har adgang til på sundhed.dk. Der kan du finde information om den behandling, du har fået. Du kan også se de eventuelle aftaler, vi har lavet med dig.
Til pårørende
Besøg
Afdelingen har ingen faste besøgstider - dog kan den indlagtes tilstand, ønsker eller anvisning fra plejepersonalet afgøre, hvornår og hvor meget besøg den indlagte har brug for.
Du må gerne komme på besøg - også selvom den, du skal besøge, ligger i isolation. Du bedes henvende dig til personalet for at få vejledning i, hvordan du forholder dig ved isolation.
Børn må gerne komme med.
Mad og drikke
Du må gerne spise sammen med patienten, men du skal medbringe egen mad. Det er også muligt at købe mad fra en af caféerne på hospitalet. Vær opmærksom på at caféerne ikke har døgnåbent.
Overnatning
Du kan efter aftale overnatte på stuen, hvis der er plads.
Din rolle som pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler, stuegang og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med at:
- høre, hvad der bliver sagt
- stille spørgsmål
- evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål
Udnævn gerne en kontaktperson i familien, så der er en, der har overblikket over jeres spørgsmål og de svar, I får fra personalet i afdelingen.
Opringning til en indlagt
Mobiltelefoner kan bruges over hele hospitalet. Det kan være en fordel at kontakte indlagte, hvis tilstanden tillader det, inden plejepersonalet kontaktes telefonisk.
Netværk og støtte
Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.
Læs om vores tilbud til patienter og pårørende
Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk.
Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.
Find vej
Adresse og kort
Adresse
Infektionsklinikken
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 45
Indgang D3, Plan 2, E202
8200 Aarhus N
Kort
Infektionsklinikken ligger ved Indgang D3.
Kontakt
Telefon, træffetid og mail
Telefon
78 45 29 01 (lægesekretær)
24 77 78 80 (koordinator)
Åbningstid
Hele døgnet alle ugens dage.
Træffetid
Ring helst i dagtimerne mellem 8.00 og 15.00
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Adresse
Infektionssygdomme Sengeafsnit
Palle Juul-Jensens Boulevard 45
Indgang D3, Plan 2, E201