Hvad er smitsom leverbetændelse?

Leverbetændelse B og C er virus, der kan overføres ved blod og sekreter samt seksuelt samvær.

For hepatitis B kan det også, i de fleste af tilfældene, være medfødt.

Undersøgelser og behandling

Sygdommen kan ligge i kroppen uden at give nogle symptomer, men virus kan på sigt skade leveren. Derfor undersøger vi dels, om du har tegn på aktiv infektion (for hepatitis B's vedkommende) i en blodprøve, men vi undersøger også din lever for, hvor meget den har taget skade.

Det gør vi med en leverskanning, og til tider har vi også behov for at tage en lille vævsprøve af leveren.

For hepatitis B leverbetændelse er der god medicin, som kan nedsætte hastigheden, hvormed leveren tager skade.

I nogle tilfælde kan kroppen selv fjerne virus.

I dag er der særdeles effektive behandlinger til at behandle hepatitis C, så virus hos alle kan blive udryddet helt fra kroppen igen og dermed ikke skade leveren på sigt.

Behandlingen kaldes DAA, Direct Antiviral Agens. Alle tilbydes behandling som består af tabletter i 8-12 uger. Medicinen er gratis.

Hvilke prøver skal du have taget?

Du får taget blodprøver og fibroscannes og måske også flere undersøgelser (ultralydsskanning).

Hvornår får du at vide, hvad du fejler?

Der går som regel 4-6 uger før vi har vurderet status for virusinfektionen og den eventuelle skade, som virus måtte have forårsaget på leveren.