Om klinikken

Knogleskanning

I Klinik for Knogleskørhed modtager vi dig, hvis du skal have lavet en Knogleskanning (DXA) i forbindelse med dit forløb i Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme, er henvist fra din egen læge eller fra en anden afdeling på AUH eller andre sygehuse.

Deltagelse i forskningsprojekt

Hvis du kommer i Klinik for Knogleskørhed som deltager i et forskningsprojekt, får du altid udførlig skriftlig og mundtlig information om det aktuelle projekt og information om dine rettigheder i forbindelse med deltagelse i videnskabelige forsøg. Du finder kontaktoplysninger og information om dine besøg i det udleverede materiale.

Personale du møder

Når du kommer i klinikken til DXA, vil du møde lægesekretærer og bioanalytikere. Du vil eventuelt møde personale, som er under uddannelse.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Dit besøg i forbindelse med DXA

Før du kommer

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Forberedelse - Undgå at tage kalktabletter på undersøgelsesdagen

Du må ikke tage kalktabletter om morgenen på undersøgelsesdagen, da tabletten fejlagtigt kan blive målt med i beregningen af din knoglemasse, hvis den ligger i tarmen udfor rygsøjlen.

Under scanningen ligger du på et åbent leje, og det tager ca. 20 minutter fra du kommer ind ad døren til du er ude igen. Det er ikke farligt at blive scannet, og der er ingen ubehag forbundet med det.

Patientvejledninger

Du kan læse mere om DXA-scanning i vores patientvejledning:

Knogleskanning (DXA-scanning)

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til klinikken.

Du bliver kaldt ind, når det er din tur.

Dit videre forløb

Den læge eller klinik, som har henvist dig til DXA-scanning får et svar på scanningen fra afdelingen sammen med rådgivning om yderligere udredning, eventuel behandling og om hvornår der eventuelt skal laves en ny DXA.

Lægen fra Klinik for Knogleskørhed kan f.eks. anbefale:

  • Yderligere udredning
  • Medicinsk behandling
  • Et osteoporose-skoleforløb
  • Evt. opfølgende DXA

I nogle tilfælde har du en tid til opfølgning i Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme, hvor du får svar på skanning og eventuel behandling.

Det anbefales oftest, at du kommer til en ny scanning efter 2-10 år afhængig af resultat af din scanning og den eventuelle behandling.

Til pårørende

Som pårørende er du velkomne, men du skal blive i venteværelset under selve scanningen, idet DXA er en røntgen baseret undersøgelse.

Netværk og støtte

Mens du er på hospitalet, kan du og dine pårørende benytte jer af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.

Læs om vores tilbud til patienter og pårørende

Du kan også finde råd og vejledning i:

Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Klinik for Knogleskørhed

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 165

Indgang J, Plan 1, J113

8200 Aarhus N

Kort

Klinik for Knogleskørhed ligger ved Indgang J.

Vær opmærksom på, at du kommer ind på Plan 2 og derfor skal en etage ned for at finde J113.

Oversigtskort over klinikkens placering